Rejserapport

F.C. Københavns spillertrup og trænere satte kl. 09.45 i morges kursen mod Tysklands næststørste by, Hamborg, hvor løverne som bekendt møder byens fodboldstolthed, Hamburger SV, i morgen aften kl. 20.30 på AOL Arena. Velankommet til færgelejet i Rødby, blev spillerne budt velkommen i en privat lounge ombord på skibet Prins Richard. Her bød restaurant-chefen, der i øvrigt viste sig at være en gedigen F.C. København-fan, velkommen med en udsøgt frokost og et kæmpestort held og lykke til alle med kampen i morgen. Veltilfredse satte spillerne efterfølgende kursen mod duty-free-shoppen, hvor det til stor morskab blev konstateret at legendarisk 80'er spirituosa som Pisang Ambong, Blå Bols og Campari åbenbart stadig med farvernes tiltrækningskræft formår at fastholde en kundekreds blandt dansk-tyske pendlere.

Mødet med den tyske autobahn blev domineret af regn og et sælsomt rendezvous med Brøndby IF's spillerbus!, der tom drog i samme retning som løvernes ditto.


Turen til Hamborg var ikke lige just i solskinsvejr?


Efter et par timer på den tyske autobahn ankom spillerbussen til hotellet, hvor spillerne efter indkvarteringen på high-tech værelser i ypperste stil, gjorde sig klar til busafgangen mod AOL Arena, hvor den obligatoriske træning og et pressemøde ventede.


Og ved ankomsten til Hamborg var vejret ikke blevet bedre - her illustreret ved Hamborgs TV-tårn?



Der kom andre prominente gæster til byen denne dag?