Skadesnyt

Der var dejlige nyheder fra F.C. Københavns sundhedssektor i dag. Her kunne der berettes om en skadesfri trup, hvor kun de langstidsskadede Lønstrup, Røll og Antonelius stadig er ude.

Benny Gall har fået fjernet sin skinne fra lillefingeren, men må først tage målmandshandsker på i slutningen af næste uge. Benny deltager dog så vidt muligt i træningen, hvor han blandt andet assisterer Per Wind.

Dermed kan det også konstateres, at de småskadede Peter Nielsen, Peter Møller og Erik Mykland alle er 100 % klar til søndagens brag i PARKEN.