Mio's Univers
16/01 2003 00:00
For lidt over et år siden stoppede Michael Mio Nielsen sin aktive karriere som professionel fodboldspiller og tog hul på et nyt kapitel i sin tilværelse. Redaktionen på www.FCK.dk satte den tidligere anfører stævne og fik en snak om fortid, nutid og fremtid.
Hvordan har det været, at omstille sig fra et liv som professionel fodboldspiller til en mere "normal" tilværelse med arbejdstid fra 9-17?
Det er først, når man stopper som professionel fodboldspiller, man finder ud af, hvor privilegeret man har været. Inden jeg blev professionel, var jeg på arbejdsmarkedet tre-fire år, så der er nok nogen, der får et større chok, end jeg gjorde, men der er ingen tvivl om, at det er en helt anden tilværelse, man skal vænne sig til. Hér kan man ikke bruge en brysttæmning og en aflevering til ret meget, og arbejdsdagen er også betydelig længere. Man skal organisere sig på en helt anden måde, og jeg må sige at det har været en stor, men samtidig også spændende omvæltning.
Min omstilling til arbejdsmarkedet har måske været lettere end så mange andre forhenværende spilleres, idet jeg har fået lov til at blive i fodboldverdenen, som jeg jo har stor erfaring med. Samtidig arbejder jeg nu her i FCK, hvor jeg har været i de sidste ti år. På den baggrund kender jeg en masse folk herinde, ligesom jeg gennem disse ti år har opnået en vis status i klubben. Så det har været med til at lette overgangen.
Kan du fortælle om de arbejdsopgaver du varetager for klubben?
Jeg står for mange af de praktiske ting omkring holdet og står med det overordnede ansvar overfor tøj- og materialefolkene, med Niels-Christian Holmstrøm som min chef. Derudover har jeg også den daglige kontakt til vores produktsponsorer. Mange af de ting jeg laver er med til at lette spillernes hverdag, så de kun skal koncentrere sig om at spille fodbold. Når der kommer en udlænding til klubben er der en hel række praktiske forhold, der skal ordnes såsom bolig, officielle papirer, børn der skal findes en skole til, eventuel opholdstilladelse osv.
F.C. København er kommet op i en klasse, hvor vi har et godt hold, en god økonomi og et godt publikum, så det er også vigtigt at alle de praktiske forhold omkring holdet og den enkelte spiller bare fungerer, og det hjælper jeg til med. Når man kommer hertil som ny spiller, er jeg sikker på, at man får oplevelsen af, at det er en topprofessionel klub på alle punkter.
Man oplever ofte at tidligere topspillere vælger at blive trænere. Har du planer i den retning eller tænker du i helt andre baner?
Jeg har faktisk alle de grundlæggende trænerkurser og beviser, men det er endnu for tidligt for mig at kaste mig ud i det. Det er et bevidst fravalg, for jeg havde brug for at komme lidt væk fra grønsværen efter 15 år, men samtidig ønskede jeg også at bevare kontakten til miljøet, og det mener jeg, at jeg med mit nuværende job opfylder. Hvis jeg en dag vælger at blive træner, tror jeg ikke, at det er nogen ulempe, at jeg i øjeblikket får nogen andre input, end jeg har været vant til før. Jeg suger til mig hver dag, og føler hele tiden jeg lærer noget nyt.
Nu er der gået ét år siden jeg stoppede og det er ingenting. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg bruger tre-fire år mere "herude". Det tager tid at finde sit ståsted, at opstille nye mål og ikke mindst nå dem. Som spiller har man nogen helt konkrete mål som at vinde et mesterskab, komme til udlandet, blive udtaget til landsholdet osv. Mine egne mål nu er sværere at definere - vil jeg blive ved med det jeg laver nu, vil jeg være træner, vil jeg gå efter en anden stilling herinde, eller vil jeg overhovedet fortsætte indenfor fodbolden? Det er en overvejelsesproces, der ikke kun strækker sig over ét år - det tager længere tid.
Man kan sige at jeg på sigt står overfor at skulle træffe nogle valg, men i øjeblikket er jeg meget glad for mit job herinde, hvor jeg er med i mange spændende projekter. Selvfølgelig er der dage, hvor der sker mindre end andre, men jeg føler mig stadig privilegeret i min hverdag, for jeg er i høj grad med til at tilrettelægge min egen arbejdsdag i et miljø, jeg befinder mig godt i.
Anden og sidste del af "Mio's Univers" følger i morgen.
Hvordan har det været, at omstille sig fra et liv som professionel fodboldspiller til en mere "normal" tilværelse med arbejdstid fra 9-17?
Det er først, når man stopper som professionel fodboldspiller, man finder ud af, hvor privilegeret man har været. Inden jeg blev professionel, var jeg på arbejdsmarkedet tre-fire år, så der er nok nogen, der får et større chok, end jeg gjorde, men der er ingen tvivl om, at det er en helt anden tilværelse, man skal vænne sig til. Hér kan man ikke bruge en brysttæmning og en aflevering til ret meget, og arbejdsdagen er også betydelig længere. Man skal organisere sig på en helt anden måde, og jeg må sige at det har været en stor, men samtidig også spændende omvæltning.
Min omstilling til arbejdsmarkedet har måske været lettere end så mange andre forhenværende spilleres, idet jeg har fået lov til at blive i fodboldverdenen, som jeg jo har stor erfaring med. Samtidig arbejder jeg nu her i FCK, hvor jeg har været i de sidste ti år. På den baggrund kender jeg en masse folk herinde, ligesom jeg gennem disse ti år har opnået en vis status i klubben. Så det har været med til at lette overgangen.
Kan du fortælle om de arbejdsopgaver du varetager for klubben?
Jeg står for mange af de praktiske ting omkring holdet og står med det overordnede ansvar overfor tøj- og materialefolkene, med Niels-Christian Holmstrøm som min chef. Derudover har jeg også den daglige kontakt til vores produktsponsorer. Mange af de ting jeg laver er med til at lette spillernes hverdag, så de kun skal koncentrere sig om at spille fodbold. Når der kommer en udlænding til klubben er der en hel række praktiske forhold, der skal ordnes såsom bolig, officielle papirer, børn der skal findes en skole til, eventuel opholdstilladelse osv.
F.C. København er kommet op i en klasse, hvor vi har et godt hold, en god økonomi og et godt publikum, så det er også vigtigt at alle de praktiske forhold omkring holdet og den enkelte spiller bare fungerer, og det hjælper jeg til med. Når man kommer hertil som ny spiller, er jeg sikker på, at man får oplevelsen af, at det er en topprofessionel klub på alle punkter.
Man oplever ofte at tidligere topspillere vælger at blive trænere. Har du planer i den retning eller tænker du i helt andre baner?
Jeg har faktisk alle de grundlæggende trænerkurser og beviser, men det er endnu for tidligt for mig at kaste mig ud i det. Det er et bevidst fravalg, for jeg havde brug for at komme lidt væk fra grønsværen efter 15 år, men samtidig ønskede jeg også at bevare kontakten til miljøet, og det mener jeg, at jeg med mit nuværende job opfylder. Hvis jeg en dag vælger at blive træner, tror jeg ikke, at det er nogen ulempe, at jeg i øjeblikket får nogen andre input, end jeg har været vant til før. Jeg suger til mig hver dag, og føler hele tiden jeg lærer noget nyt.
Nu er der gået ét år siden jeg stoppede og det er ingenting. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg bruger tre-fire år mere "herude". Det tager tid at finde sit ståsted, at opstille nye mål og ikke mindst nå dem. Som spiller har man nogen helt konkrete mål som at vinde et mesterskab, komme til udlandet, blive udtaget til landsholdet osv. Mine egne mål nu er sværere at definere - vil jeg blive ved med det jeg laver nu, vil jeg være træner, vil jeg gå efter en anden stilling herinde, eller vil jeg overhovedet fortsætte indenfor fodbolden? Det er en overvejelsesproces, der ikke kun strækker sig over ét år - det tager længere tid.
Man kan sige at jeg på sigt står overfor at skulle træffe nogle valg, men i øjeblikket er jeg meget glad for mit job herinde, hvor jeg er med i mange spændende projekter. Selvfølgelig er der dage, hvor der sker mindre end andre, men jeg føler mig stadig privilegeret i min hverdag, for jeg er i høj grad med til at tilrettelægge min egen arbejdsdag i et miljø, jeg befinder mig godt i.
Anden og sidste del af "Mio's Univers" følger i morgen.