Afsked med en af de store
28/11 2001 00:00
Efter næsten 300 kampe i F.C. Københavns hvide trøje er det sidste sand i karrierens timeglas ved at løbe ud for en dansk fodbolds mest respekterede spillere; den 36-årige fighter Michael Mio Nielsen.
Karrierens definitivt sidste kamp på topniveau bliver "Kampen om København" den 11. december klokken 19.00 i en overdækket PARKEN, hvor Michael Mio Nielsen vil stå i spidsen for de regerende danske mestre, der møder et udvalgt hold af spillere fra syv københavnske 1. og 2. divisionsklubber.
-Mio har altid udvist en enestående respekt for spillets ånd, holdet, klubben og vore mange fans. Vi var mange, der syntes, at mesterskabssæsonen fik den helt rigtige afslutning, da Mio i Odense først scorede karrierens måske smukkeste mål og derefter løftede mesterskabspokalen foran vore mange tilrejsende fans, siger Flemming Østergaard og lover, at klubben nok skal forstå at hylde "Mr. F.C. København" i PARKEN den 11. december.
Mio's farvel til Nedre C
-Selvfølgelig er det lidt vemodigt at skulle sige farvel, men jeg glæder mig meget over, at det kan ske i den arena og overfor det publikum, som jeg holder mest af. PARKEN og ikke mindst vore fans på Nedre C har betydet utroligt meget for mig i min lange tid i F.C. København, siger Michael Mio Nielsen, der lige nu er besværet af en mindre skade, der dog ikke vil holde ham ude den 11. december.
Som et kuriosum kan det nævnes, at Boldklubben Frem, hvor Michael Mio Nielsen tidligere spillede, er blandt de klubber, der leverer spillere til det udvalgte hold. Holdet har fået navnet Team Amnesty International, idet menneskerettigheds-organisationen er involveret i begivenheden og blandt andet modtager 5 kroner per solgt billet.
Formanden for F.C. Københavns officielle fanclub, Anders Larsen, glæder sig over, at fansene får mulighed for et sidste farvel og tak til Mio:
-Jeg er sikker på at alle fans deler FanClub-bestyrelsens holdning til Mio: Han personificerer om nogen den fighterånd, vi værdsætter. Dette blev understreget, da Mio af klubbens fans blev kåret som årets FCK-spiller i sæsonen 1999/2000. Vi vil gerne sige Mio en stor tak for mange mindeværdige øjeblikke.
Jan Hald siger farvel
Kampen om København bliver i øvrigt også et farvel til Jan Hald, der har besluttet sig for at stoppe dommerkarrieren på grund af gentagne skader.
Det udvalgte hold af spillere fra 1. og 2. divisionsklubberne præsenteres i PARKEN for publikum og presse den 1. december i forbindelse med F.C. Københavns hjemmekamp i SAS-ligaen mod AaB.
100.000 kroner på spil
Team Amnesty International kæmper ikke alene om æren mod de danske mestre, idet hovedsponsoren Carlsberg har sat 100.000 kroner på højkant til vinderen. Penge, der ganske givet vil varme i en ellers økonomisk kold tid i klubberne.