Københavnsk logik
Goddag og farvel, København
Den første torsdag i november vil cirka 1,4 milliarder mennesker kloden rundt kunne tænde for deres tv og se MTV European Music Award. Det har de såmænd også kunnet i de foregående 12 år, men denne gang er noget helt specielt, for showet, der har Justin Timberlake som vært, foregår i København. Endda fra hele to scener.
Det er hovedstadens turistorganisation, det delvist kommunalt finansierede Wonderful Copenhagen, der efter flere års hårdt slid ude i den store verden med gode argumenter og 8,4 millioner kontante danske kroner har overtalt musikkanalen til at slå teltpælene op i København.
Det er et fint stykke arbejde i turismens tjeneste, selv om en kyniker som jeg nok frygter, at der vil være op til flere husstande i eksempelvis Afrika og Asien, der ikke lige blænder op for den europæiske prisuddeling den pågældende aften. Lidt færre end 2,8 milliarder øjne er nu heller ikke at kimse af.
Ritt’s regnestykke
På trods af, at sangfuglene på taget i turistøkonomisk forstand synes at være i overtal i forhold til dem i hånden, så er der ingen tvivl om, at det er glimrende for København, at Justin Timberlake kommer forbi og uddeler den ene pris efter den anden i det delvist kommunalt ejede Bella Centeret.
Ikke alene gør det os danskere stolte, når vores hovedstad får fint besøg og bliver præsenteret ude i verden, men Wonderful Copenhagen har tillige regnet ud, at arrangementet vil kaste en øget omsætning på 90 millioner kroner af sig. Og det er jo et tal, som enhver købmand kan forholde sig positivt til.
I den forbindelse må man i disse tider med evindelige konfrontationer mellem stat og kommuner rose Københavns Kommune for at acceptere, at Wonderful Copenhagen udskriver en check på 8,4 millioner kroner til en rendyrket kommerciel virksomhed fra udlandet, således at pengene kan strømme ind i statskassen i form af moms, skatter og afgifter. For kommunen selv er den konkrete økonomiske gevinst af MTV European Music Award nemlig langt mere overskuelig – formentlig et sted mellem 900.000 kroner og 8,1 millioner kroner – alt efter beregningsmodel.
Med al respekt for Ritt Bjerregaards og Martin Geertsens samfundssind, så er det næppe glæden ved at bidrage til statskassen, der er grundlaget for borgmestrenes begejstring over at Wonderful Copenhagen for ”cool cash” har købt sig til værtskabet for MTV European Music Awards 2006. Det synes mere logisk, at det er udsigten til, at storbyen København med arrangementet får en enestående mulighed for at markere sig på de unges verdenskort, og således signalere til alverdens turister, at den danske hovedstad er klar til at tage kampen op om deres gunst, tid og penge i fremtiden. Og det er rigtigt godt set af både Ritt Bjerregaard og Martin Geertsen.
For en mand, der i snart et årti har forsøgt at råbe de københavnske politikere op i samme ærinde, har Wonderful Copenhagens check på 8,4 millioner kroner til det fuldt kommercielle og private ”one night stand” i Bella Centeret indtil for en uge siden været en særdeles velkommen indikation på en reel politisk vilje til at støtte bestræbelserne på at trække store begivenheder til København.
Desværre forduftede mit håb som dug for efterårssolen, da jeg forleden måtte meddele DBU og UEFA, at PARKEN trods en klar favoritrolle måtte takke pænt nej til at byde på værtskabet for UEFA Cup Finalen i 2009. En finale, der med forventede 30.000 gæstende turister var beregnet til at indbringe en ekstraordinær omsætning på over 100 millioner kroner. Endda helt uden, at hverken Københavns Kommune eller Wonderful Copenhagen skulle udskrive checks til arrangørerne.
Årsagen til tilbagetrækningen af ansøgningen var såmænd et kommunalt krav om, at PARKEN skal betale et betydeligt millionbeløb til kommunen for at udskifte den 50-årige endetribune ved P.H. Lings Allé. Et krav, der i sidste ende kan indebære, at tilskuerkapaciteten på Danmarks nationalstadion må reduceres betydeligt, hvilket ganske effektivt vil sætte en stopper for fremtidige ansøgninger om store idrætsbegivenheder til PARKEN og København.
Tillad mig en stille undren over, at byens politikere accepterer en kontant millionudbetaling til en udenlandsk kommerciel arrangør af en enkeltstående musikbegivenhed, mens byens embedsmænd samtidigt ser sig nødsaget til at stille krav, der effektivt forhindrer, at en lokal aktør på løbende bånd kan tiltrække endnu større sportsbegivenheder. Det må enten være udtryk for en helt speciel københavnsk logik eller at den politiske forståelse for nødvendigheden af at tiltrække store begivenheder er cirka et år forud for den praktiske implementering ude i virkeligheden.
Jeg håber det sidste, for det ville være rart, hvis jeg sammen med flere hundrede millioner andre mennesker i maj 2009 kunne tænde for mit tv og se UEFA Cup Finalen fra Bukarest med en betryggende viden om, at netop den fodboldkamp blev vendepunktet for Københavns bestræbelser på at markere sig som en attraktiv storby med masser af gode kultur- og sportstilbud til borgere og besøgende.
Med venlig hilsen
Flemming Østergaard