Jesper C: Vi kæmper hårdt for det

Jesper C: Vi kæmper hårdt for det

Jesper Christiansen:

- Vi var forberedte på, at det ville blive anderledes fodbold end vi er vant til på det her underlag, som de er mere vant til at spille på. Men efter en sløv start får vi godt fat efter det første mål, men så lader vi os presse alt for langt tilbage efter straffet. Men vi kæmper hårdt for det, og det holdt heldigvis hjem.

- Det er dejligt at kunne hjælpe holdet på den måde i dag. Jeg prøver jo sådan set bare at dække målet, men det er klart jeg havde en god dag i dag og så er det rart at vide, at det havde en stor betydning for kampens resultat.

Ståle Solbakken:

- Frem til 2-0 er jeg tilfreds. Nogle af vores spillere er bedre end andre til at spille på kunstgræs og det kunne man godt se i dag. Elfsborg skaber en del store chancer for at få udlignet, da vi laver mange store, personlige fejl. Men jeg er tilfreds, for der er ikke mange, der tager til Borås og slår de svenske mestre.


Michael Silberbauer:

- Jeg synes vi har godt fat frem til og med 2-0-målet, men det var tydeligt, at Elfsborg havde en fordel med underlaget. De kommer frem til en del chancer, men det skyldes primært vores egne dumme fejl.