Kampreferat: VFF vs. FCK

De to hold
Viborg vidste, at Vejle ikke havde vundet tidligere på dagen, så en sejr over mestrene kunne redde dem fri af nedrykning. Men der var ingen hjælp at hente i FCK-startopstillingen, som var så stærk den nu kan blive uden Lars Jacobsen og Grønkjær.

Ståles tropper viste fra første fløjt, at de ikke er på vej på sommerferie endnu og fik hurtigt lagt et godt pres på de grønblusede. Allerede i det 2. minut fik en veloplagt William Kvist dagens første gode tilbud, da han fik en fin pasning fra Silberbauer, trak ind i feltet og sparkede bolden tæt forbi den ene opstander.

Og der var flere gode aktioner fra William i indledningen af kampen, hvor han var her og der og alle vegne. Efter 5 minutter sled han sig godt fri på baglinien, men blev tacklet lige inden han fik lagt bolden indover, og efter et lille kvarters tid var han igen rykket godt på tværs og sendte Hutch til baglinien, hvorfra han var meget tæt på at finde Allbäck.

Men de åbne chancer blev det ikke til, og de 3-4 dødbolde vi tilkæmpede os i Viborgs ende af banen førte ikke til noget særligt. Efter det første kvarters tid vovede hjemmeholdet sig længere frem på banen og fik i kortere perioder sat gæsterne lidt under pres. Men det blev ikke til meget mere end et par blokerede langskudsforsøg.

Oscar, der atter fik chancen som højre back, skulle ofte bruge lidt tid til at få bolden over til sit venstreben, men han forsøgte ganske ofte at komme med frem i offensiven. Og selv om indlæggene ikke susede indover fra hans side, så slap han alt i alt udmærket fra sin præstation.

Rodet affære, da tilfældig chance gav mål
Mellem det første kvarter og den halve time var det en temmelig rodet affære i et adstadigt tempo, og derfor havde Viborg heller ikke de store problemer med at følge med mestrene. Til gengæld kom de ofte for sent i nærkampene og begik kampen igennem et hav af mere eller mindre klodsede frispark, uden at det dog kunne aflæses, da man gjorde regnskabet op i kortklubben.

Det var en af vores mange dødbolde, der førte til målet efter en god halv times tid, men karakteristisk nok skulle der et par tilfældigheder til, før bolden lå i kassen. William kastede et langt indkast fra højre side, Gravgaard gik i luften men ramte den ikke, en Viborg-forsvarer ville losse kuglen ud af kommunen, men sparkede lige ind på Gravgaard. Herfra røg den ind foran mål, hvor Mackan som sædvanlig stod hvor han skulle og kunne prikke den tilfældige chance forbi Alvbåge.
 
Viborg protesterede for både hands på Gravgaard og offside på Mackan, men Thomas Vejlgaard affærdigede dem med et gult kort til Thomas Tengstedt.

I stedet lod Viborg fødderne tale, da Lasse Kryger fra ca. 30 meter fyrede et godt skud af med retning mod det fjerneste kryds, men den strøg en meters penge til venstre om Jespers mål.

Ailton ankelskadet
Små 10 minutter før pausen blev Ailton tacklet af Regis og faldt uheldigt ned og blev liggende og vred sig af smerte, mens sundhedsstaben ilede til. Han kom på benene og humpede lidt rundt et par minutter, inden han måtte lade sig udskifte med Berglund med noget, der lignede en let forstuvning af anklen.
 
Efter scoringen satte københavnerne sig igen på kampen og styrede begivenhederne resten af halvlegen, hvor Viborg ikke fik mobiliseret samme gejst som i en periode holdt dem udmærket inde i kampen. William sluttede halvlegen som han begyndte med at komme frem til en glimrende skudchance, serveret af den nyindskiftede Bella, men han bankede den lige ved siden af. I halvlegens overtid nåede Silber også at sende et hvislende forsøg lige over mål, men spillemæssigt var der ikke voldsomt meget at glæde sig over i de første 45 minutter.

Men som så ofte før havde vi fået det første mål, og man kunne ikke lade være med at tænke tilbage på de seneste tre udekampe, hvor det havde vist sig at være tilstrækkeligt. Og læg dertil hjemmekampen mod Randers.

Tættere på 2-0 end 1-1
Fem minutter efter pausen burde scoren dog være fordoblet, da Brede sendte Mackan godt fri i venstre side, men han fik ikke sendt bolden ind til en totalt fri Bella, og så blev chancen forspildt. I det hele taget kneb det en anelse med samspillet mellem de to svenskere. Spillet var igen temmelig rodet og tilfældigt, og vi skulle 20 minutter hen i halvlegen før en dødbold kunne – og burde – have givet bonus. Niclas sparkede hjørne fra venstre side, Brede vristede sig fri af sin oppasser og havde en jysk motorvej at tage tilløb på, men midt for mål pandede han bolden forbi mål og misbrugte dermed det tætteste man kommer et ”hovedstøds-straffe”.

Minuttet efter kom Jesper for en gangs skyld i aktion, da Moumaife kantede ham efter at have mistet bolden, og keeperen hældte et større møgfald ud over Steffen Højer. Han slap med en kammeratlig samtale med Vejlgaard, men sikrede hjemmepublikummet noget at pifte af resten af kampen, når nu Grønkjær ikke var med.

Med 20 minutter igen var Silber ved at finde kontakten, hvor man ”lukker og slukker”, da han efter et hjørne hamrede en returbold på overliggeren, men der var ikke mål i hans nye, gule Nike-støvler i dag.

Solidt råstof under silken
Viborg gik over til at spille 3-4-3 det sidste kvarters tid, men kom ikke meget nærmere end et godt skudforsøg fra Åslund, da Gravgaard ikke havde fået headet langt nok væk. Og så måtte Niclas heade et hovedstød fra Regis væk tæt på målstregen, men Jesper var lige bag ham og havde formentlig haft den alligevel.

I overtiden var Mackan ved at komme på tavlen igen, da han blev spillet godt fri af Hjalte, men Alvbåge afværgede med en glimrende redning, og således endte det altså for fjerde gang i træk med en 1-0-sejr på udebane. Det er muligt, silken er slidt af mestrene, men der er solidt råstof inden under!