UEFA Champions League-kvalifikation starter om 68 dage!
Selvom sæsonen er ikke helt færdig i alle de europæiske ligaer, har FCK.DK kiggede lidt på UEFA Champions League-kvalifikationen og klubbens mulige modstandere.
F.C. København træder ind i næste sæsons UEFA Champions League som seedet hold i anden kvalifikationsrunde, der spilles i uge 31 og 32. Som seedet hold undgår vi at møde hold som Glasgow Rangers eller Rosenborg og kan forvente at møde en modstander i denne samme kaliber som ND Gorica eller Mypa fra Finland som vi mødte sidste år.
Det er ikke mange af de useedede klubber i anden kvalifikationsrunde som vi kender så meget til. Men IF Elfsborg fra Sverige, som vi mødte i Royal League, er en mulig modstander. Ellers kan vi forvente at møde et hold fra Israel, Polen, Bosnien, Letland, Slovakiet, Irland, Island, Litauen, Finland, Moldova, Georgien, Wales eller Makedonien.
Vi kender vores to mulige modstandere allerede den 29. juni, hvor lodtrækningen til de første to kvalifikationsrunder afholdes hos UEFA i Schweiz. Vores mulige modstander i en eventuelt tredje kvalifikationsrunde kender vi den 3. august.
Skulle vi kvalificere os til den tredje kvalifikationsrunde (32 hold), vil F.C. København være useedet og kan derfor forvente en modstander af en lidt anden kaliber! Der er stadigvæk nogle spørgsmålstegn på grund af, at diverse ligaer ikke er afgjort endnu, men her er vores mulige modstander p.t.:
Sikker seedet:
- Liverpool FC
- Arsenal
- Benfica
- Werder Bremen
- Celtic
- Lazio
- Anderlecht
- Nummer 3 fra Frankrig
- Nummer 3 fra Spanien
- Nummer 4 fra Spanien
- Nummer 2 fra Holland
Seedet (hvis de som forventet går videre fra anden kvalifikationsrunde):
- Levski Sofia
- Steaua Bucarest
- Glasgow Rangers
- Shakhtar Donetsk
- Dinamo Kiev