Kampreferat: FCK vs. Her
24/10 1999 19:00
Kærkommen revanche mod skrækmodstanderen
På en mørk eftermiddag, hvor regnen væltede ned over København i kaskader, lykkedes det F.C. København at få revanche over det Herfølgehold, de tabte til for få uger siden. Det var først og fremmest kampviljen, der gjorde sejren mulig for det ufatteligt skadesplagede FCK.
I det første kvarter skete der ikke noget nævneværdigt, men så begyndte FCK at spille sig til chancer, især ved Todi Jónsson, der blev spillet godt fri i venstre side, men skød hårdt i sidenettet.
Midt i halvlegen var det så Herfølge, der kom tæt på en føring; en fejl af Bo Svensson tillod Kenneth Jensen at komme fri, men Bo fik flot blokeret for Jensen og afværget faren selv.
Bo Svensson og Kim Madsen viste da også i denne kamp, at de virkelig er et solidt makkerpar i midterforsvaret trods deres unge alder, og at de er fremtidens mænd for FCK.
Med en lille halv time spillet kom FCK's føring lidt uventet, da Michael Mio lagde en høj bold fra højre ind til kanten af feltet. Her så det ud til, at Thomas Thorninger headede til den, og bolden sprang i en høj, blød bue over på stolpen og i mål. På TV-billederne viste det sig dog, at bolden faktisk havde ramt ham på skulderen. På den måde blev det årets mest tilfældige mål for FCK, men det spiller absolut ingen rolle.
Efter målet blev kampen bedre, og hen mod slutningen af halvlegen var FCK meget tæt på igen, da Thorninger affyrede et fladt skud, som Jakup Mikkelsen ikke kunne holde i første omgang, men som han fik fat i sekundet inden David Nielsen nåede frem til returen.
I stedet scorede FCK et minut inde i anden halvleg, hvor Donatas Vencevicius åbnede Herfølges forsvar med nogle elegante driblinger og fandt David Nielsen helt fri inde i feltet - David kunne kun komme til at afslutte med venstre ben og ramte højre stolpe, men herfra sprang bolden ud til Clement Cliford, der kunne score i tomt mål.
Kampen var hermed afgjort, selv om Herfølge i midten af halvlegen kom til flere gode muligheder. Først var det indskiftede Thomas Knudsen, der tvang Michael Stensgaard ud i en flot redning, og bagefter afsluttede Jens Madsen lige på Stensgaard i fri position.
FCK levede på kontraangreb uden at skabe de store chancer, og da først Henrik Lykke fra Herfølge modtog sit andet gule kort og derved blev smidt ud, var kampen definitivt afgjort, og FCK havde fået en kærkommen revanche mod superligaens tophold.