Kampreferat: Vib vs. FCK
13/08 2000 19:00
Hård og fysisk 0-0-kamp
Kampen mod topholdet blev ikke nogen oplevelse for tilskuerne på Viborg Stadion – der var tale om en kamp mellem to godt organiserede og hårdt arbejdende hold, der ikke bød på store spillemæssige oplevelser.
Det var en ganske livlig start, man kunne opleve på kampen i Viborg, og det galdt om at være på plads fra start for at opleve en periode med åbne chancer.
Bl.a. Harald Brattbakk og Sibusiso Zuma havde fine muligheder, og især Heine Fernandez var meget tæt på at score, da Niclas Jensen måtte redde hans forsøg på stregen.
Efter et kvarters spil var spillet blevet mere henholdende. VFF kom tæt på, da Alex Nørlund spillede Heine Fernandez fri i feltet. Fernandez lobbede over, efter i øvrigt at have ramt bolden med hånden i tæmningen.
En ny chance kom til Morten Poulsen, der flugtede fra højre side. Debutant Rune Pedersen, der klarede premieren i superligaen meget flot, reddede det hårde skud.
Harald Brattbakk fik en advarsel efter at have gledet ind mod Arek Onyszko, der stod med bolden i hænderne. Det var svært at se om han ramte, men han havde kort før begået et andet frispark og lænede sig måske op ad kortet.
Efter godt en halv time passerede Todi Jónsson sin mand i venstre angrebsside, kom ind i feltet og forbi modspilleren, som så ud til at rive Todi omkuld. Men dømt blev der ikke.
Dette skete midt i en periode med en del chancer til Viborg. Både Alex Nørlund og Anders Winther kom til afslutninger, men der manglede præcision i afslutningerne, og det galdt begge hold.
Halvlegens sidste chance havde Alex Nørlund, der skød halvkikset fra helt fri position på kanten af feltet; det bløde skud blev sparket væk inde på midten.
Nødvendige rokeringer i 2. halvleg
Der blev rokeret om i anden halvleg, hvor Bo Svensson måtte udgå. Mio rykkede ned i centerforsvaret for første gang siden september sidste år, og Carsten Hemmingsen kom ind på den centrale midtbane.
Halvlegen begyndte med et hæderligt forsøg til Viborgs Anders Winther, der skød over fra kanten af feltet.
Viborg var meget tæt på at score otte minutter inde, da der var en kæmpe hovedstødschance. På en eller anden ufattelig måde blev bolden reddet inde på stregen – det var igen Niclas Jensen, der reddede Rune Pedersen med en refleksredning.
I 65. minut fulgte en ny stor chance til VFF efter et hjørnespark. Der blev headet over inde på midten af Heine Fernandez, og i denne periode havde Viborg stor succes med nogle meget velslåede hjørnespark.
I 72. minut sendte Hemmingsen en resolut afslutning afsted, et fladt skud placeret nede i højre hjørne, som Onyszko kunne holde.
Og to minutter senere var der en stor chance til Harald Brattbakk, der fik en bold i dybden og løb fri højre – Onyszko reddede igen.
Herefter var der selvfølgelig chancer, men de var få og små, og spillerne virkede til sidst både trætte, lidt ukoncentrerede og påvirket af varmen. Det endte som nævnt 0-0, og det var ikke et skidt resultat mod Viborg, der lå nr. 1 inden dagens runde.