Kampreferat: FCK vs. Brø
27/08 2000 21:05
Vidunderlig sejr
På en smuk og solrig dag i august kunne de fleste af de 33.333 fremmødte i Parken glæde sig over en sejr til F.C. København over Brøndby. En sejr, der var endnu mere imponerende, da F.C. København spillede med ti mand i mere end en halv time, da Thomas Rytter var blevet smidt ud for en nødbremse.
Michael Mio startede på bænken, og det betød at Jacob Laursen i dag løb forrest på banen til sin debutkamp, hvor han var blevet gjort til anfører.
De første ti minutter var hektiske og fattige på chancer, og det mest dramatiske var en advarsel til Allan Ravn for at spærre vejen, da Niclas Jensen ville tage et frispark hurtigt. Der var ikke så meget spil, men enorme mængder vilje og kamplyst, og masser af hårde tacklinger.
Et glimrende angreb endte med, at Donatas Vencevicius med hælen spillede Harald Brattbakk fri inde i feltet, men samtidig med at Harald så ud til at miste balancen, kom Ruben Bagger tilbage og fik ryddet op.
Det var i øvrigt en gennemgående ting, at spillerne havde svært ved at bevare fodfæstet på den hårde bane, især Donatas og Zuma havde store problemer med at stå fast.
Peter Graulund fik en løs chance efter en af de situationer, hvor Zuma ikke kunne balancere. Han løb mod mål, og hans skud sad lige på Rune Pedersen.
Thorninger åbnede scoringen
Målet kom, og det var efter et angreb hvor København fik lagt et større pres på BIF. En bold kom ind over i to omgange; først var det Brattbakk, der ikke kunne nå frem og heade den ind, den blev derefter sparket ud af feltet og direkte ind igen, og Jacob Laursen fik så headet den på tværs til Thorninger, der placerede den så yderligt at Mogens Krogh ikke kunne andet end at snitte den med fingrene.
Et par minutter senere var der igen fare på færde da Todi Jónsson driblede sig igennem i venstre side og lagde et godt indlæg, som Harald Brattbakk igen kom et halvt sekund for sent på.
Niclas Jensen fik en advarsel for ret umotiveret at stikke en hånd i vejret og standse en aflevering, der var på vej om bag forsvaret. En anden advarsel blev givet til Donatas for at bevæge sig for tidligt, da Brøndby havde frispark. Han ramte i hvert fald bolden, eller snarere ramte den ham – han måtte til behandling. Frisparket tog Ole Bjur, og det gik lige udenom.
Brøndby fik lagt et kraftigt pres på København, og havde diverse løse chancer indtil den største mulighed opstod, da Dan Anton Johansen vippede bolden over Rune Pedersen. Fra A-tribunen så det ud som om bolden tog overliggeren, men set gentaget i TV viste det sig, at det var Rune, der på akrobatisk vis nåede op og slog bolden væk. Returen havnede foran Peter Graulund, der så sit forsøg tacklet væk af Thomas Rytter.
Efter dette heftige pres fik F.C. København lidt mere spil igen. Harald Brattbakk var tæt på at slippe igennem, men Søren Colding nåede at få prikket bolden ud.
Intens fight
Brøndby begyndte anden halvleg bedst, og havde igen nogle farligheder efter noget pres, der gav en række tilfældige chancer. Midterforsvaret i F.C. København kæmpede intet mindre end heroisk nu, og denne referent kan ikke huske mange kampe, hvor der er blevet sparket så mange gange væk fra målstregen; der var hele tiden spillere klar til at fighte for sagen.
Det førte desværre til at Christian Lønstrup måtte udgå efter en fremragende kamp, i en tackling tørnede han nemlig sammen med Thomas Rytter og fik et heftigt slag over næsen. Mens Rytter hurtigt blev klar, måtte Løns udgå og blev erstattet af dagens anden debutant Ståle Solbakken.
Peter Graulund fik en friløber efter en fejl på F.C. Københavns midtbane, og Thomas Rytter kunne ikke gøre andet i situationen end at fælde Graulund; Knud Erik Fisker kunne tilsvarende ikke gøre andet end at smide Rytter ud.
Mio kom ind som højre back, og kort efter fulgte endnu en defensiv udskiftning, da Carsten Hemmingsen – den tredje af de tre centrale midtbanespillere på bænken – kom ind. Det var et usædvanligt valg af reserver, men det viste sig at passe perfekt til de situationer, vi kom i i anden halvleg.
Niclas Jensen havde et brag af et langskud fra venstre side som afslutning på et meget flot angreb, hvor Hemmingsen og Thorninger kombinerede på højrekanten.
Fremragende solomål af Zuma
Og så fik vi Zumas opvisning, da han fik bolden af Ståle Solbakken og uden medspillere ikke havde andet valg end at gå selv. Med lidt held snød han et par mand og kom ind i feltet, og her blev hans skud rettet af på Per Nielsens fod og trillede i mål. Vild jubel over det forbløffende one-man-show fulgte.
Der gik kun få minutter, så fik Brøndby et straffespark, som set udefra virkede særdeles uforståeligt. Todi Jónsson blev bedømt til at have skubbet i ryggen, og for tilskuerne var det ikke lige til at se. Men det var dømt, og Søren Colding scorede meget sikkert på det.
Igen fulgte der pres fra Brøndby og kontraspil fra København, men det førte ikke til meget mere. Farligste chance havde Peter Foldgast, der helt fri foran mål ramte totalt ved siden af bolden. Også Ruben Bagger havde en skudchance i en slutfase hvor Zuma desuden fik en advarsel for at trække tiden ud.
Men det holdt hjem, og det var en meget flot holdindsats. Nedre C kvitterede med at hylde holdet i en halv time og viste, hvor meget det betyder for fansene, at holdet slår ærkerivalerne.