Kampreferat: FCK vs. OB
17/09 2000 19:00
Fire på stribe!
Som ventet blev kampen mod OB en hård og fysisk affære, og set for en neutral må det have været en meget skuffende fodboldkamp, især hvis det var tekniske lækkerier og målchancer i massevis, man kom efter – for F.C. København var det til gengæld tre point mere ind på kontoen og endnu et sejrsmål af Ståle Solbakken, igen efter en dødboldssituation.
I de første ti minutter af kampen skete der intet nævneværdigt i de to felter, og første afslutning havde Zuma som afrunding på et godt angreb, hvor der blev sparket en præcis dyb bold ned i venstre side. Zuma ramte dog slet ikke bolden, som røg langt udenom.
Et par minutter senere var Søren Berg tæt på for OB, da han fik en lidt tilfældig chance efter et hjørnespark. Bolden faldt ned foran ham efter en retur, og han skød udenom, kun stående ca. en meter fra den venstre stolpe.
Et af de farligste forsøg i halvlegen stod Michael Hemmingsen for. Niclas Jensen tog et frispark fra højre sidelinie, og inde på midten headede Hemmingsen, som allerede har scoret et selvmål i denne sæson, bolden over sin egen målmand Jesper Christiansens overligger.
Problemet med afslutningerne i første halvleg var ikke kun, at de var få, men også at de som var der var upræcise. Zuma satte et godt angreb i gang ved at trække mod baglinien i venstre side og spille ind over, men på midten ramte Thomas Thorninger ved siden af bolden, og bagved kom Christian Lønstrup, som skød langt udenom med venstre.
Med godt en halv time spillet var F.C. København meget tæt på at være kommet foran, og Pascal Simpson burde nok have scoret, da han efter Zumas luftkamp med OB-forsvaret fik bolden, trak sig fri, og skød med venstre. Jesper Christiansens redning var til gengæld imponerende.
Michael Hemmingsen var ved at tage fusen på København-forsvaret, da der faldt en bold ned bag de fire bageste, og han nåede ind foran Rune Pedersen og fik prikket bolden over ham. Jacob Laursen var på plads til at få den sparket langt væk, og halvlegen sluttede 0-0, en halvleg hvor F.C. København havde mest af spillet og burde have ført, og i øvrigt var uheldige med ikke at få et frispark i en meget farlig position, da Jann Jensen standsede Zumas indlæg med hånden.
Anden halvleg begyndte også uden de store æstetiske indslag, og første farlige forsøg lod igen vente ti minutter på sig; et indlæg fra højre af Lønstrup lod Simpson gå, og ved bageste stolpe kom Thorninger ind og fik prikket bolden en lille meter forbi.
Chancerne blev lidt hyppigere, men der var ikke så stor præcision og konsekvens i afslutningerne, og samtidig havde OB ikke meget at byde på. Det er derfor naturligt at springe helt frem til der manglede et kvarter, og hvor David Nielsen og Todi Jónsson var kommet på banen og havde bragt noget friskhed og energi med sig ind. Todi stak en perfekt dyb bold over 50 meter lige i fødderne på David, og David, der så ud til at tæmme bolden med hånden, trak ind i feltet og fik skudt. Jesper Christiansen reddede til hjørnespark.
Hjørnesparket headede David videre mod mål, og ca. en meter fra stregen kom Ståle Solbakken til og hamrede bolden ind.
Målet så ud til at løsne op for angrebsspillet hos F.C. København. Kort efter målet var Zuma tæt på 2-0, da han var sidste mand på et flot angreb, der kørte over Solbakken, Lønstrup og David, men hans skud narrede en del tilskuere ved at ryge i sidenettet i stedet for at gå ind.
OB fik smidt en del folk frem, og Mwape Miti var kommet ind for at give en ekstra trussel oppe foran, og han fik da også givet nogle problemer; først da han blev spillet helt fri og til alt held missede sin tæmning fuldstændigt, og bagefter da han kom på skudhold i feltet, faldt og gerne ville have et straffespark. Hele OB-holdet og OB-bænken appellerede, og det lignede da også, men det var svært at se i trængslen, om han blev fældet af Niclas Jensen eller faldt selv. Det blev i alle tilfælde ikke dømt, og tv-billederne peger meget kraftigt hen på at det var korrekt.
Tættere på kom OB ikke, og derved blev det – 12 point i fire kampe til F.C. København.