Kampreferat: Vib vs. FCK
26/10 2002 20:00
Dagens kamp blev afsluttet med et festfyrværkeri arrangeret af Viborg FF. Undervejs i kampen var det imidlertid F.C. København, der leverede fyrværkeriet. Tre knaldperler blev det til og en fortjent sejr på 3-0 blev resultatet, der bringer løvernes forspring op på otte point før kampene i morgen.
”Kaffebraget”, som medierne, grundet dagens hovedsponsor, har yndet at kalde opgøret, bød på et malende tempo fra start af. Og taktstokken blev så klart anført af et veloplagt udehold. Med hurtige kombinationer og gode dybdeløb formåede københavnerne fra kampens start at presse bolden ned mod Viborgs mål. Peter Møller, dagens konstituerede anfører, var uhyre tændt og kunne i flere tilfælde have bragt udeholdet foran. Han ”nøjedes” dog, indledningsvist, med at fremprovokere et straffespark, som Thomas Røll med usvigelig sikkerhed omsatte til scoring efter et kvarters spil. Samme Røll var i fraværet af Peter Nielsen placeret centralt på midtbanen, og det gjorde han så godt, at han senere blev kåret til Man of the Match.
Scoringen lagde ikke en dæmper på udeholdets angrebslyst. Zuma brillerede på højrekanten og havde flere gode afslutninger, men det var nu mest som chanceskaber han i dag gjorde sig bemærket. Det nød Jörgen Pettersson og især Peter Møller godt af, og det var netop på et indlæg fra sydafrikaneren, at Møller efter en halv time kunne score sit sjette mål, da han fladt med venstrefoden sendte bolden ind bag en ikke helt sagesløs Onyszko.
Få minutter efter scoringen viste de to frontangribere, Møller og Pettersson, at de også kunne komme til chancer uden Zumas hjælp. Svenskeren benyttede Møller som bande og slap helt fri med Onyszko, men desværre stod afslutningen ikke mål med det flotte opspil.
Viborg, der så gerne ville præstere foran det rekordstore hjemmepublikum, så man ikke meget til. Steffen Højer havde et forsøg midt i halvlegen, mens Anders Winther kort efter var tæt på at komme frem til en løs bold i feltet. Men på en dag hvor F.C. Københavns organisation var urokkelig, virkede det som en umulig opgave for viborgenserne at komme tilbage i kampen. Dog måtte Rune Pedersen ti minutter før pausefløjtet præstere en feberredning på et Søren Frederiksen forsøg fra tæt hold, men selv ikke med et eventuelt lucky punch fornemmede man for alvor fare – dertil var klasseforskellen i dag for udtalt.
2-0 ved pausefløjtet var derfor en logisk konsekvens af spillets gang – en forestilling der virkelig må havde fået Søren Kusk til at overveje at hive ridepisken frem i pausen, for noget drastisk skulle der til, hvis tingene skulle vende for Viborg.
Denne løsning har Kusk dog nok klogeligt valgt fra, men faktum var, at intet havde ændret sig for Viborg. Som tilfældet var i første halvleg satte københavnerne sig tungt på begivenhederne, om end der blev holdt lidt igen med de offensive tiltag. Møller havde dog et flot hovedstød på et indlæg fra Zuma, men ellers blev bolden enkelt spillet rundt mellem kæderne, og de tiltag Viborg havde, blev enten bremset af Mykland og Røll på midtbanen, eller, hvis det nåede så langt, af det kompakte forsvar med Martin Albrechtsen, som suveræn styrmand.
Efter en times spil var det så tid til et glædeligt gensyn med F.C. Københavns normale anfører, Christian Lønstrup. På rekordtid er han kommet sig over en knæoperation, og han afløste Carsten Fredgaard på venstre side af midtbanen. Det var dog ikke Lønstrup der midt i halvlegen stjal billedet, Det var derimod to andre tilbagevendte spillere, Pettersson og Antonelius - og så selvfølgelig Peter Møller, fristes man til at sige, der gav tilskuerne noget for fribilletten. Smarte kombinationer mellem de to svenske landsholdsspillere, førte til at Møller fra nært hold fik serveret bolden, og han kunne, ikke usædvanligt for sæsonen 2002/03, score med højrebenet og dermed kalde sig topscorer i SAS Ligaen med syv mål.
Øjeblikke senere var det så Zuma, der var tæt på at øge føringen, men det smukt udførte venstrebensskud sneg sig uden om trekanten, mens afslutningen med højre, kort efter, tog ydersiden af stolpen.
Viborg havde sporadiske forsøg det sidste kvarter ved Petrovski, Keller og Højer, men selvom en enkelt af disse ville havde fundet vej til netmaskerne, ville det ikke have rystet et stålsat FCK-mandskab, der i dag viste knusende overlegenhed. Øjeblikkelige otte points forspring i ligaen, minder også om herlig københavnsk overlegenhed, men lad os bare vælge en anden udtryksmåde og konstatere; ”det da ik’ så ringe endda”…
”Kaffebraget”, som medierne, grundet dagens hovedsponsor, har yndet at kalde opgøret, bød på et malende tempo fra start af. Og taktstokken blev så klart anført af et veloplagt udehold. Med hurtige kombinationer og gode dybdeløb formåede københavnerne fra kampens start at presse bolden ned mod Viborgs mål. Peter Møller, dagens konstituerede anfører, var uhyre tændt og kunne i flere tilfælde have bragt udeholdet foran. Han ”nøjedes” dog, indledningsvist, med at fremprovokere et straffespark, som Thomas Røll med usvigelig sikkerhed omsatte til scoring efter et kvarters spil. Samme Røll var i fraværet af Peter Nielsen placeret centralt på midtbanen, og det gjorde han så godt, at han senere blev kåret til Man of the Match.
Scoringen lagde ikke en dæmper på udeholdets angrebslyst. Zuma brillerede på højrekanten og havde flere gode afslutninger, men det var nu mest som chanceskaber han i dag gjorde sig bemærket. Det nød Jörgen Pettersson og især Peter Møller godt af, og det var netop på et indlæg fra sydafrikaneren, at Møller efter en halv time kunne score sit sjette mål, da han fladt med venstrefoden sendte bolden ind bag en ikke helt sagesløs Onyszko.
Få minutter efter scoringen viste de to frontangribere, Møller og Pettersson, at de også kunne komme til chancer uden Zumas hjælp. Svenskeren benyttede Møller som bande og slap helt fri med Onyszko, men desværre stod afslutningen ikke mål med det flotte opspil.
Viborg, der så gerne ville præstere foran det rekordstore hjemmepublikum, så man ikke meget til. Steffen Højer havde et forsøg midt i halvlegen, mens Anders Winther kort efter var tæt på at komme frem til en løs bold i feltet. Men på en dag hvor F.C. Københavns organisation var urokkelig, virkede det som en umulig opgave for viborgenserne at komme tilbage i kampen. Dog måtte Rune Pedersen ti minutter før pausefløjtet præstere en feberredning på et Søren Frederiksen forsøg fra tæt hold, men selv ikke med et eventuelt lucky punch fornemmede man for alvor fare – dertil var klasseforskellen i dag for udtalt.
2-0 ved pausefløjtet var derfor en logisk konsekvens af spillets gang – en forestilling der virkelig må havde fået Søren Kusk til at overveje at hive ridepisken frem i pausen, for noget drastisk skulle der til, hvis tingene skulle vende for Viborg.
Denne løsning har Kusk dog nok klogeligt valgt fra, men faktum var, at intet havde ændret sig for Viborg. Som tilfældet var i første halvleg satte københavnerne sig tungt på begivenhederne, om end der blev holdt lidt igen med de offensive tiltag. Møller havde dog et flot hovedstød på et indlæg fra Zuma, men ellers blev bolden enkelt spillet rundt mellem kæderne, og de tiltag Viborg havde, blev enten bremset af Mykland og Røll på midtbanen, eller, hvis det nåede så langt, af det kompakte forsvar med Martin Albrechtsen, som suveræn styrmand.
Efter en times spil var det så tid til et glædeligt gensyn med F.C. Københavns normale anfører, Christian Lønstrup. På rekordtid er han kommet sig over en knæoperation, og han afløste Carsten Fredgaard på venstre side af midtbanen. Det var dog ikke Lønstrup der midt i halvlegen stjal billedet, Det var derimod to andre tilbagevendte spillere, Pettersson og Antonelius - og så selvfølgelig Peter Møller, fristes man til at sige, der gav tilskuerne noget for fribilletten. Smarte kombinationer mellem de to svenske landsholdsspillere, førte til at Møller fra nært hold fik serveret bolden, og han kunne, ikke usædvanligt for sæsonen 2002/03, score med højrebenet og dermed kalde sig topscorer i SAS Ligaen med syv mål.
Øjeblikke senere var det så Zuma, der var tæt på at øge føringen, men det smukt udførte venstrebensskud sneg sig uden om trekanten, mens afslutningen med højre, kort efter, tog ydersiden af stolpen.
Viborg havde sporadiske forsøg det sidste kvarter ved Petrovski, Keller og Højer, men selvom en enkelt af disse ville havde fundet vej til netmaskerne, ville det ikke have rystet et stålsat FCK-mandskab, der i dag viste knusende overlegenhed. Øjeblikkelige otte points forspring i ligaen, minder også om herlig københavnsk overlegenhed, men lad os bare vælge en anden udtryksmåde og konstatere; ”det da ik’ så ringe endda”…