Kampreferat: FCK vs. SIF
28/08 2005 21:00
F.C. København og cheftræner Hans Backe måtte til 7. rundes sene kamp undvære anfører og maskinmester på midtbanen, Tobias Linderoth, hvis plads blev overtaget af den tidligere Silkeborgspiller Thomas Røll, mens bundsolide Michael Gravgaard tildeltes anførerbindet. Derudover var to-målskytten fra i torsdags - Toogtredive - blevet foretrukket i front på bekostning af Marcus Allbäck.
Hos dagens gæster fra Silkeborg måtte cheftræner Viggo Jensen se bort fra sit stærke forsvars-es, Jonas Troest, grundet karantæne, mens de to frontangribere Alkhag og Kim Olsen samt Peter Degn var blevet hjemme som følge af længerevarende skader.
Jagten på sjette sæsonsejr i SAS Liga-regi indledtes med opløftende spil af hjemmeholdet. Med en dejlig aggressiv indstilling lod løverne hurtigt alle vide, hvem der bestemte i PARKEN. Især midteraksen med Røll og Silberbauer imponerede, hvor sidstnævnte viste sig som en fuldgod defensiv erstatning for Linderothi dagens kamp. I front jagtede Álvaro samtlige bolde, og da brasilianerens offensive ryk indbefattede kant og effektivitet var løvedominansen flot og udtalt.
Efter et par indledende afslutninger fra Møller og Silberbauer stjal en ophedet og diskutabel episode efter blot seks minutter billedet. Her blev Møller i fri position tilsyneladende nedlagt af gæsternes keeper Preece i feltet, men Vejlgaards fløjte forblev larmende tavs.
Optimismen i spillet bevares dog og selvom de store åbne chancer lod vente på sig, anede man et københavner-mandskab med selvtilliden i orden. Med en total dominans og et erklæret herredømme startende fra den bagerste kæde bestemte løverne slagets gang, og de gange Viggo Jensens tropper nærmede sig løvernes målfelt, viste Backes defensiv med sublime Svensson og Gravgaard i spidsen sig aldeles urørlige.
Med smittende effekt bredte autoriteten sig fra bagerste kæde og frem, og det gav et par gode chancer til Álvaro, Røll og Silberbauer, der dog alle manglede de sidste marginaler i at omveksle overtaget til scoring.
Med fem minutter tilbage af den ensporede halvleg fik løverne helt i spillets tråd endelig udbytte af anstrengelserne. Et kvikt opspil havnede hos en ypperligt opsat Álvaro, der efter et skarpt træk i feltet blev hægtet med et klokkeklart straffespark til følge.
Elleve-meter-forsøget blev Lars Jacobsen sat til at sparke, og det gjorde højrebacken med manér, da bolden blev tordnet op i hjørnet i en sekvens, hvor Preece's nervesystem end ikke nåede at sende signaler om den mindste bevægelse af sted.
Målet afsluttede en halvleg i hvilken, der reelt kun var ét hold på banen, og det kunne endda inden pause-teen være blevet til en kasse yderligere, da først Møller headede lige over, mens Elrio van Heerden kort sendte bolden just udenom stolpen.
Den potente første omgang skulle kærkomment vise sig at blive fulgt smukt op i anden halvleg, hvor hjemmeholdets Møller inden dennes start måtte lade sig skifte ud med svenske Allbäck.
Et højt pres skabte således efter bare to minutter en gedigen chance til Elrio, men knapt havde ærgrelsen over denne afbrænder lagt sig før PARKENs 19.001 tilskuere fik mere at glæde sig over.
Det skete da Álvaro med overblik fandt Gravgaard i feltet og såmænd om F.C. Københavns nye Luftwaffe ikke afslørede nye sider af repertoiret, da forsvarsklippen med en knivskarp afslutning med ydersiden sendte bolden flot i nettet til en fordobling af scoren.
Et fremragende mål af den nybagte landsholdsspiller, der i dagens kamp fortsatte med at imponere alle med sin enorme indflydelse i både det defensive som offensive del af spillet. Indsatsen i dag kastede endvidere titlen som Man of the Match af sig hos både PARKENs tilskuere og TV3´s seere.
Med 2-0 føringen i ryggen underbyggedes værternes komplette dominans og indtil en stor chance til Fetai med tyve minutter igen, havde Jesper Christiansen i målet ganske simpelt intet at lave. Dertil fejede keeperens medspillere al modstand til side og konstellationen Røll og Silberbauer på midtbanen tog en stor del af æren for dette i dagens kamp.
Efter Gravgaards scoring kunne og burde det være blevet til flere mål for løverne, men Elrio, Allbäck og Álvaro blev alle noteret i synderegisteret. Det gjorde nu mindre med kampens udvikling in mente og især Álvaro var til dels undskyldt, da brasilianeren med en helt uimodståelig fighterindsats kampen igennem og to assist i høj grad havde sin andel i dagens enevælde. Med krampe i benet og nedsmøgede sokker måtte Álvaro på malerisk vis lade sig udskifte med et kvarter tilbage efter at have udtjent sin værnepligt og lidt til.
Med et kvarter tilbage og ingen tvivl om kampens udfald gik Backes tropper offensivt en smule ned i kadence. Det gav to-tre spilsekvenser på løvernes banehalvdel af over 30 sekunders varighed med rød dominans, hvori det endda lykkedes gæsterne at tilkæmpe sig to ufrugtbare hjørnespark.
Således kunne kampen uden den store dramatik stride mod ende og to minutter inde i dommer Vejlgaards overtid blev silkeborgenserne befriet og københavnerne begavet med endnu tre point på den velernærede konto som resultat af enevældet i PARKEN.