Kampreferat: FCK vs. OB
02/10 2005 21:00
F.C. København bevarede til eftermiddag holdets ubesejrede status med 1-1 mod OB, men samtidig også tendensen med skæmmende dommerkendelser i PARKEN. En uforudsigelig scoring af Álvaro i første halvleg, blev udlignet af Chris Sørensen på et ikke eksisterende straffespark midtvejs i anden halvleg, hvilket 20.054 tilskuere var vidner til.
Efter den meget omdiskuterede kamp i torsdags mod tyske Hamburger SV eller dommer Messias om man vil, stod det klart at Bo Svensson ikke kunne deltage i dagens opgør, da forsvarsspilleren pådrog sig en mindre skade i de hektiske slutminutter. Derfor var der i Hans Backes startopstilling blevet plads til Dan Thomassen, mens der var gensyn med Marcus Allbäck i angrebet som makker til Álvaro efter overstået halsbetændelse.
I gæsternes startopstilling måtte Bruce Rioch se bort fra anfører, Nikolaj Stokholm, der med for mange gule kort i bagagen måtte overvære kampen fra tribunen. På midtbanen indtrådte i stedet Tembo, som makker til Esben Hansen i en start-formation, der derudover ikke rummede overraskende indslag.
Kampen i PARKEN blev indledningsvist domineret af et sammenstød mellem Álvaro og Jan Tore Ophaug, hvori sidstnævnte måtte til langvarig behandling efter blot to minutters spil med den konsekvens at gæsterne måtte skifte Michael Larsen ind med fem minutter afviklet.
Det lagde nu ikke en dæmper på OB'erne, der uvant for et udehold i PARKEN bestemt afslørede sig som et mandskab, der ville frem og være med til at præge begivenhederne. Det gav i første omgang et lumskt hovedstød fra Søren Berg, mens Chris Sørensen kort efter bragede bolden over på langskud.
Det blev i det hele taget en medrivende start de 20.054 tilskuere fik serveret. Et hjørnespark til værterne efter ti minutter resulterede i en giftig afslutning fra Gravgaard, hvis hovedstød røg på stolpen.
Minuttet efter var det så Søren Bergs tur til at teste træværket, da en inderside blev følt op på tværribben.
Så blev det tid for dagens aktører til at trække vejret igen og de hæsblæsende angrebsaktioner blev afløst af lidt mere afventende spil, hvor midtbanedysten mellem Linderoth og Silberbauer på den ene side og Tembo og Hansen på den anden dominerede billedet. Især københavnernes svenske landsholdsspiller tordnede igennem i alle sine aktioner og fik endnu engang vist sig som en fantastisk indpisker i dagens kamp.
Midtvejs i halvlegen appellerede hjemmeholdet for et straffespark begået mod Álvaro, men dommer Wulff, der som kampen skred frem uheldigvis skulle vise sig som en af Messias' disciple, afviste kontroversielt hjemmeholdets højlydte protester.
Det medførte øredøvende protester fra publikum og sagen blev ikke bedre af, at der blot skulle gå fem minutter inden atter en tvivlsom episode i fynboernes straffesparks felt opstod. Denne gang headede Gravgaard en bold ned for fødderne af Álvaro, der afsluttede fra få meters afstand. På stregen gjorde Ulrik Laursen sig bred, og så var historien, om det var bolden der ramte hånden eller hånden der ramte bolden vakt til live i PARKEN. Wulff tøvede atter engang ikke det mindste og den skråsikre ophavsmand afviste på ny.
Det brændte således på nede hos gæsterne og ekstra benzin på bålet smed Silberbauer kort efter, da den tidligere AaB-spiller sendte et knaldhårdt hovedstød mod Onyszko, der dog afværgede flot.
De farlige afslutninger skulle dog på forunderlig vis vise sig at være ikke nær så effektive som de ufarlige, hvilket en pudsig hændelse i halvlegens sidste minut vidnede om. Mens de fleste havde indstillet sig på uafgjort ved pausen ville Linderoth, Álvaro og heldet det anderledes. En lang flot set stikning fra løvernes anfører spillede således Álvaro fri til flugter i feltet. Hoverende tunger ville påstå at den efterfølgende afslutning fra Álvaro naturligvis var en indøvet detalje fra træningsbanen, men faktum var at brasilianeren med et totalkikset afslutning, fik fikseret Onyszko så meget at den polske keeper blot kunne se til, da bolden trillede udenom handsken og i mål med en tophastighed på to-kilometer.
En god mulighed til Miti lukkede efterfølgende endegyldigt halvlegen, hvor pausen ikke gav anledning til udskiftninger fra nogen af de to mandskabers side.
Et godt ryk og en herpå mindre god afslutning af Carsten Fredgaard kickstartede anden omgang, der målt på københavnsk tempo og tilspillede muligheder desværre ikke levede op til første.
Fredgaards opportunistiske ryk blev således hurtigt afløst af et mindre OB-overtag, der kastede et par gode muligheder af sig til Esben Hansen og en af gæsternes bedste i dagens kamp Søren Berg.
Med kæderne rykket for langt tilbage havde Backes mandskab pludselig svært ved at holde på bolden og etablere det store fremad, og så hjalp det lige lidt af Elrio blev rykket ind centralt på midten for at få mere indflydelse på den offensive del af spillet.
Midtvejs i halvlegen og uden de store ophidsende momenter indtil da, sørgede en lang bold frem mod Søren Berg for dramatikken i anden halvleg. Den hoppende bold jagtede både Berg og hjemmeholdets Jesper Christiansen og her var førstnævnte en anelse hurtigere, hvorved løvernes keeper, dog langt fra som sidstemand, ramlede ind i OB'ernes nummer 10. Hændelsen der klart skete udenfor feltet udløste en gult kort til Christiansen, men så hoppede kæden af for dommer Wullf. Således bedømte dagens dommerpåsætning at episoden var foregået inde i feltet og dermed forlængedes mareridtet fra i torsdags, for de forbløffede københavnere. Det ikke eksisterende straffespark tog Chris Sørensen sig af og med ét var stillingen lige vidt i PARKEN.
Den chokerende kendelse formåede værterne ikke rigtigt at ryste af sig og med trætheden fra det benhårde program de seneste uger siddende i kroppen, lykkedes det ikke Backes mandskab at skabe det nødvendige tryk mod gæsterne. Et par udskiftninger hjalp ikke det store og som kampen gik på hæld var det fynboerne, der satte sig mest på begivenhederne. Det blev dog ikke rigtigt farligt hvad Riochs tropper kom - dertil stod løvernes forvar for godt, hvor især Dan Thomassen må roses for en fin kamp.
I de døende minutter fik løverne og Bergdølmo dog mulighed for at overtrumfe Wullfs fejlkendelse, men to frispark udenfor feltet forblev uden resultat.
Dermed blev det ved 1-1 i PARKEN, hvilket der målt på spil og chancer kampen igennem ikke ikke kunne pilles ved. Det kunne der derimod ved måden det skete på, hvor løverne for anden kamp i træk blev ramt af inkompetente kendelser.