Kampreferat: FCK vs. SIF

F.C. København led det første nederlag på hjemmebane i sæsonen, da Silkeborg IF sejrede 3-2 i en løjerlig kamp i PARKEN. Nederlaget til trods festede de 38.084 tilskuere igennem sammen med de jublende spillere, der som bekendt sikrede sig Danmarks-mesterskabet i forrige runde. Med guldet på sikre fødder gjorde det dermed mindre at Hördur Sveinsson og to gange Kim Olsen overtrumfede scoringerne fra Michael Silberbauer og Brede Hangeland.

Festen i PARKEN startede dog som et nervøst skolebal, hvor dansepartnere på hver deres række så hinanden an. Det betød ganske henholdende spil, hvori der ikke skete spor. En indskiftning efter 17 minutter af Morten Bertolt frem for en skadet Dan Thomassen, blev det første, der blev kradset ned på blokken. Indskiftningen gav ikke anledning til rokering, da Bertolt gik direkte ind i det centrale forsvar.

Få minutter efter dette gav gæsternes Michael Hansen første advarsel, da den rutinerede midtbanespiller bragede en løs bold på sammenføjningen efter et skud et stykke udenfor feltet.     

Afslutningen vækkede for en stund københavnerne og især højresiden med Lars Jacobsen og Silberbauer vågnede op. Det gav et par udmærkede angreb, men de skarpe indlæg blev akkurat headet væk af de påpasselige gæster.

På lægterne kom der også mere skred i tingene. Landsholds-tilskuernes hof-leg nummer 1, bølgen, ramte således PARKEN og fokus røg for en stund væk fra løjerne på grønsværen.

Der var nu heller ikke så meget at holde øje med set med københavnske briller for resten af halvlegen var det småt hvad værterne diskede op med af offensive appetitvækkere til de feststemte tilskuere.

Et mål blev det dog til, men ikke i den gode ende. En kontra af Silkeborg efter 32 minutter resulterede i en fin centring fra Flinta til Sveinsson, der ikke havde de store problemer med at trille læderet i nettet.

Målet til gæsterne kunne ikke karakteriseres som ufortjent. Værterne havde alt for svært ved at komme til de store chancer, og de afslutninger der var mod halvlegens ende tog Preece sig kompetent af.

Et par velmenende norske gloser blev det nok til i omklædningsrummet inden sidebyttet, og hvad Ståle Solbakken end har sagt virkede det fra start i anden halvleg. Her kom F.C. Københavns spillere ud som forvandlet og lynhurtigt blev et tungt pres etableret.   

Det resulterede i to kæmpe chancer til henholdsvis Allbäck og Ijeh, men begge gange viste Preece klassen og afværgede i ren sprællemands-stil.

Jagten på det udlignende mål fortsatte dog, og der skulle kun gå otte minutter af anden omgang førend de mange fremmødte fans fik noget at juble over. På et hjørnespark headede Bertolt hårdt mod mål og på returen sprang Silberbauer til. Med en rolig inderside bragte en af københavnernes bedste sæsonen igennem balance i regnskabet.

Målet satte yderligere fart i værterne og Ijeh havde et par muligheder for at bringe de nybagte de danske mestre foran. Desværre svigtede koncentrationen hos nigerianeren, mens endnu en feberredning af Preece forhindrede Mackan i komme på scoringstavlen efter 63 minutter.

Det lå vitterligt i luften at Ståles mandskab ville komme på 2-1, men stik imod spil og chancer var det Viggo Jensens tropper der kom i front. En pludselig mulighed til indskiftede Kim Olsen gav pote, da den langlemmede angribers afslutning blev rettet gevaldigt af, for derefter at sejle i mål over hovedet på en sagesløs Jesper Christiansen.

Den kolde dukkert på en ellers forårsvarm dag var ikke lige det ønskelige, men der skulle blot gå fem minutter førend det hvid-blå brøl atter fik lov at lyde i PARKEN. Et hjørnespark til værterne blev mødt af Hangeland, der med pandebrasken scorede sikkert til stillingen 2-2. Det kunne såmænd også være blevet til 3-2 via Hangeland, men den lange nordmand måtte se sit kompetente forsøg på hovedet forpurret af Pimpong, der uheldigt kom i vejen for bolden på Silkeborgs målstreg.  

Det livlige spil fortsatte kampen ud og det gav chancer i begge ender, men det var nu gæsterne ved Kim Olsen der fik det sidste ord. En fejlaflevering af Bertolt gav Olsen chancen og uden de store dikkedarer, driblede den tidligere SIF-topscorer udenom Jesper Christiansen og scorede sikkert i det tomme mål.

Aktionen blev den sidste nævneværdige i PARKEN i denne sæson – i al fald spillemæssige, for efter Fiskers slutfløjt startede en fest af dimensioner med hyldest til alle spillere og folk omkring holdet for en fantastisk sæson, der endte med det fjerde danske mesterskab på bare seks år. Et tillykke må være på sin plads – hermed givet.