Kampreferat: Ben vs. FCK

Lyset blev slukket på Lysets Stadion! En truende ydmygelse blev ganske vist vendt til 1-3, som isoleret set ikke er en katastrofe - men da Celtic samtidig slog United, er vi nu uden chance for avancement fra gruppen.

Det startede ellers planmæssigt, da ørnen var landet og Roberto Rosetti havde sat spillet i gang. De første 10 minutter var Benfica mest på bolden, men på ingen måde skræmmende, nærmest lidt tilbageholdende, mens københavnerne havde godt styr på organisationen. Benficas defensive midtbanemand Petit begik et par klodsede frispark på Allbäck og Grønkjær, som gav gæsterne mulighed for at sende de høje folk frem til dødbold-situationer, men det førte ikke til afslutninger. Det gjorde det dog i det 13. minut, da Grønkjær snurrede godt rundt nede i venstre hjørne og fandt Allbäck tæt under mål, og han lagde tilbage til Hutch, der desværre ikke fik ramt bolden ordentligt, og hans afslutning gik over mål.

Men så var det også slut… minuttet efter strøg venstre backen Leo med frem i venstre side, Simao gik til baglinien og lagde fladt ind i feltet til Katsouranis, der straks lagde den til rette for Leo, som bankede til bolden. Jesper Christiansen fik hånd på, men kunne ikke forhindre, at bolden strøg ind i det fjerneste sidenet.

Og man nåede dårligt at sunde sig, før det stod 2-0 – denne gang efter et dumt boldtab af Linderoth på egen halvdel. Igen kombinerede Benfica-spillerne lynhurtigt, og da forsvaret ikke var nået ordentligt på plads, fik Nuno Gomes tid til at lægge bolden til rette for Miccoli, der fra kanten af feltet udplacerede Jesper Christiansen.

To hurtige mål - og bud efter flere
Man skal vist langt tilbage for at finde to scoringer mod FCK med så kort mellemrum, og det var tydeligvis ikke noget, holdet umiddelbart kunne ryste af sig. Tværtimod, så virkede det som et korthus, der var klasket sammen, og ingen kunne få bare to kort til at læne sig op af hinanden. I fodboldsprog udtrykt ved, at der blev arbejdet og kæmpet for lidt, så vi hele tiden var et skridt eller to bagud og sjældent fik styr på spillet, når vi endelig havde bolden. Benfica fløj derimod af sted på den medvindsbølge, som de to scoringer naturligt nok havde givet dem, og i det følgende kvarter var der flere gange bud efter både det tredje og det fjerde mål.

Nuno Gomes slap helt fri, men blev bremset af en hårfin offside-kendelse. Miccoli havde et knaldhårdt skud, som Lars Jacobsen nåede ned og fik blokeret. Simao kom til baglinien og slog et indlæg, som Brede Hangeland var tæt på at styre i eget net. Det var han også kort efter, da Miccoli var blevet spillet helt fri, men på målstregen nåede han at sparke væk – den røg dog ud til Katsouranis, der fik en kæmpe skudmulighed midt i feltet, men denne gang fik Gravgaard blokeret i sidste øjeblik.

Herefter var der faktisk en kort periode, hvor FCK fik etableret noget, der lignede et sammenhængende angrebsspil. Jesper Grønkjær, der som den eneste forsøgte at udfordre portugiserne, kom til baglinien, men hans pasning til Hutch nåede ikke frem. Kort efter blev Allbäck spillet godt fri i feltet af Silberbauer, men Quim havde ikke de store problemer med hans førstegangsafslutning. Måske ikke meget at glæde sig over, men lidt har også ret efter det forgangne kvarters tid.

Men glæden blev lige så kort, som den havde været behersket. For hvis filmen var knækket med de to første mål, så gik den nemlig helt over i det 37. minut, da Jesper Christiansen tabte et langskud fra Nuno Gomes, så bolden røg lige ud til Miccoli, der havde let ved at sparke den i kassen til 3-0.

Fra da af handlede det kun om ”damage control”, og da spillerne gik til pause sad man med en fornemmelse af, at der nu blev betalt en dyr pris for det hårde efterårsprogram, som så ud til at sidde i både benene og hovederne på mange af spillerne. Undtagen måske lige hos Grønkjær, der trods manglende kamptræning netop kunne profitere af den tvungne pause på et par måneder.

2. halvleg handlede om "damage control"
Efter pausen lykkedes det dog gæsterne at komme længere frem på banen, og retfærdigvis skal det også nævnes, at Benfica så ud til at holde lidt mere igen end før pausen. Gravgaard fik en udmærket hovedstødschance efter et hjørne, som Grønkjær havde fremprovokeret ved at udfordre sin direkte modstander Nelson, som flere gange måtte ty til både en hel og en halv Nelson for at bremse ham. Grønkjær selv forsøgte med et langskud, der dog blev blokeret, men noget voldsomt pres mod Benfica-målet var der dog ikke tale om.

Efter et lille kvarter sendte Ståle Solbakken William Kvist og Fredrik Berglund ind i stedet for Hjalte og Silber, der dog ikke var de eneste, der så ud til at trænge til at komme ud og hvile på bænken. Midt i halvlegen fik Grønkjær et frispark i en god position lige uden for feltet, efter at være blevet hevet i armen. Linderoth sparkede direkte, men lige forbi Quims ene stolpe.

Ind imellem havde Benfica også deres chancer, om end ikke så store som før pausen, og Jesper Christiansen revancherede sig oven på det tredje mål og tog sig sikkert af, hvad der kom. Især præsterede han en klasseredning med 20 minutter igen på et skud fra en helt fri Simao, der smart havde kombineret sig gennem FCK-forsvaret.

Fredrik Berglund kom frem til et par hovedstøds-chancer, men der var ikke rigtig saft og kraft i dem, og de voldte ikke Quim store problemer. Med 10 minutter igen afløste Martin Bergvold Oscar Wendt på venstre back-pladsen, og kort efter kom nyheden om, at Celtic havde bragt sig foran mod Manchester United. Det var salt i såret, for disse resultater ville betyde, at der ikke engang var 3. pladsen i gruppen at spille om i sidste runde.

I kampens sidste minut fik Marcus Allbäck pyntet på resultatet, da han kom godt op til et indlæg fra Bergvold og headede bolden i nettet bag Quim. Men det fik ingen praktisk betydning, bortset fra at 1-3 altid ser pænere ud i historiebøgerne end 0-3 – og efter den miserable 1. halvleg kan man altid finde en vis trøst i, at vi vandt 2. halvleg...

Ingen hjælp fra Fergusons tropper
Men samtidig med Allbäcks reducering, så misbrugte Louis Saha et straffe for United oppe i Glasgow, og dermed sluttede F.C. Københavns Champions League-eventyr på den værst tænkelige måde. Inden den sidste kamp ligger det nemlig fast, at vi hverken gå videre i Champions League eller UEFA Cup’en. Det er ikke, som vi fejlagtigt skrev i optakten til kampen, muligt at hente Benfica på målscoren, eftersom det er indbyrdes kampe der tæller ved pointlighed. I øvrigt er Celtic-kampen helt uden betydning, eftersom de har kvalificeret sig til 1/8-finalerne – men der er jo stadig UEFA-point til det samlede regnskab at spille om, og sidst men ikke mindst den ære, som i aften fik nogle ridser i lakken på Estadio dá Luz.