Kampreferat: FCK vs. Lil

I forhold til torsdagens kamp i Oslo havde Ståle Solbakken skiftet ud på 6 pladser, da spillerne på en råkold december-søndag løb ind på den nyanlagte grønsvær i PARKEN, som så dejlig grøn og indbydende ud. Benny Gall havde fået førstevalg mellem stængerne og desuden var Lars Jacobsen, Michael Gravgaard, Martin Bergvold, Razak Pimpong og Fredrik Berglund nye i startformationen. Jan Åge Fjørtoft havde derimod kun foretaget 3 ændringer og stillede bl.a. med den ordinære keeper, Heinz Müller.

Et imponerende opbud af gul-klædte Lillestrøm-fans havde taget turen sydover fra Oslo og overgik dermed let den tapre og loyale flok på et lille dusin stykker FCK-fans, som havde fundet vej til Åråsen stadion i torsdags. De sørgede sammen med stemningstribunen for en fin vokal lydkulisse i PARKEN, hvor man jo efterhånden synes, der ser halvtomt ud, når der ”kun” er ca. 5.000 – hvilket i øvrigt var langt over denne Royal League-sæsons hidtidige tilskuerrekord.

Gæsterne var kun 9 sekunder om at komme frem til deres første afslutning, da Bjørn Helge Riise sendte et venstrebensskud et godt stykke over mål. Men så var han i gang, Riise, og lignede hurtigt én, der havde spillet en sum penge på, at Lillestrøm ville score i det første kvarter. Og det var tæt på allerede efter 5 minutter, da Arild Sundgot snittede et indlæg lige uden om den fjerneste stolpe. Riise selv kom lidt for tit forbi Oscar Wendt i vores venstre side og serverede blandt andet en god skudmulighed til Olivier Occean, men Nikolaj Hansen nåede i sidste øjeblik ned og tackle til hjørne. Kort efter tog Riise selv chancen fra kanten af feltet, og så måtte Benny Gall ud i fuld længde for at parere til hjørne.

Veloplagt William viste vejen
Ind imellem havde Martin Bergvold haft hjemmeholdets første skudforsøg, da han efter 10 minutter fik en god stikning fra William Kvist, men han huggede kuglen lige over nærmeste trekant-sammenføjning. Kvist viste sig hurtigt at være en nøglefigur på den nykomponerede midtbane, hvor især Nikolaj Hansen og til dels Jeppe Brandrup havde sværere ved at finde sig til rette. Men William strøede veloplagt om sig med afleveringer og gik også forrest, når der skulle kæmpes. Og det skulle der, for nordmændene var ikke komme for at grave sig ned og fedte et point hjem. Sundgot forsøgte sig således med et langskud fra 25 meter, som brækkede ubehageligt udad og væk fra Benny Gall, men heldigvis også et par meter ved siden af mål, og efter en snes minutter var det Pål Strand, der fik en pænt stor chance mod et underligt passivt FCK-forsvar, men han skød lige ved siden af stolpen.

Herefter var det til gengæld som om spillet vendte, og FCK fik mere og mere overtag. Efter et langt William-indkast skabte Gravgaard ravage foran det norske mål og bolden endte hos Pimpong tæt under mål, men Müller nåede godt ud og blokere hans forsøg. Det var Pim’s første kamp fra start siden 19. august i Vejle, og man kunne også godt mærke, at han har været ude med sygdom et stykke tid.

Hjemmeholdet fastholdt et godt pres mod nordmændene og fik en glimrende frisparks-mulighed, da Nikolaj Hansen blev bremset ulovligt lige uden for feltet, men en forsvarer nåede ud og distrahere Lars Jacobsen, inden han fik afsluttet.

Omkring den halve time burde de dobbelte Royal League-mestre have bragt sig foran, da den allestedsnærværende William Kvist fik to kæmpe-tilbud. Den første burde have været der, og den anden burde have endt på 11 meter-pletten – først brød han selv et norsk opspil ved at pille bolden fra Mouelhi og så snød han 2-3 mand på sin vej ind i feltet, men Müller fik blokeret hans skud med en benparade. Og da William lagde an til at kontrollere riposten, flåede Dan Anton Johansen ham så kraftigt i trøjen, at det kan undre, at eks-Brøndby-backen ikke stod med en kvadratmeter hvidt stof i hånden. Og det kan undre endnu mere, at den svenske dommer ikke så episoden og gav det soleklare straffe, men lod spillet fortsætte.

Benny Gall måtte også ud i en god benparade i den anden ende, da Espen Søgård slap helt fri i feltet, efter at Gravgaard fejlagtigt havde appelleret for offside på en Dan Anton-fremlægning, og Riise overlod ikke frivilligt på titlen som ”banens profil” til William, men afsluttede en fornem dribletur med en kvik 1-2-kombination med Pål Strand og et listigt skud, som sneg sig lige forbi den chanceløse Benny Galls venstre stolpe.

William svarede igen med et fladt langskud fra kanten af feltet, som strøg et par meter ved siden af, og inden pausefløjtet fik han fyret endnu et godt langskud af, som Berglund imidlertid prøvede at ”styre” med det resultat, at den gik 3-4 meter ved siden af.

Herefter kunne spillerne gå til pause efter en fornøjelig og underholdende 1. halvleg i højt tempo og med masser af målchancer – skudstatistikken sagde 8-8, og heraf havde hjemmeholdet haft 4 inden for rammen mod et enkelt fra gæsterne.

Første mål blev afgørende igen
FCK indledte 2. halvleg med et udmærket højt pres, men efter blot 4 minutter gik det galt bagude. Igen var det Riise, der iscenesatte angrebet, da han driblede på tværs af banen og fandt Pål Strand, og vi så jo i torsdags, hvordan det kan gå, når han fyrer af fra distancen. Denne gang tog bolden dog trekantsammenføjningen, men sprang heldigt lige ud til Riise, der var fulgt med frem og kunne krone en fornem præstation med ganske let at sparke bolden i det tomme mål.

Belært af torsdagens opgør sad man med den der underlige fornemmelse af, at første mål ville blive meget afgørende, og som halvlegen skred frem skulle det vise sig at holde stik. Ikke blot fordi det blev kampens eneste scoring, men også fordi FCK’erne ikke siden kom ind og fik fat i kampen og lagt pres på nordmændene.

10 minutter inde i halvlegen kom Lasse Qvist og Mads Laudrup ind for Pimpong og Nikolaj Hansen, men det øgede ikke ligefrem den fysiske fremtoning i de forreste rækker, hvor nordmændene havde et klart overtag i højde og drøjde. Laudrup viste dog mange gode takter, løb og kæmpede konstant og havde flere gode boldaktioner og kan alt i alt se tilbage på en væsentligt bedre præstation, end den time han fik i torsdags.

Lasse Qvist nåede ikke rigtigt at sætte sit præg på begivenhederne, men havde heller ikke meget støtte i en Fredrik Berglund, der fik meget lidt ud af anstrengelserne denne eftermiddag. 20 minutter før tid lod Ståle Solbakken Lars Jacobsen komme ud og hvile på bænken efter at have konstateret, at han efter sin skadepause er klar til Celtic-kampen, og i stedet gav han en historisk debut til Saban Özdogan, juniorspilleren, der med sine kun 16 år er den hidtil yngste, der har optrådt på klubbens bedste mandskab. Han nåede på højre midtbane at vise udmærkede takter, men i sagens natur var det ikke noget let tidspunkt at komme ind på.

Kort efter satte Lillestrøm den kæmpestore Frode Kippe ind i centerforsvaret, og så blev der – set med københavnske briller – endnu længere mellem snapsene, end man ville have fundet passende til en god, gennemsnits julefrokost.

Per Wind i aktion...
Man anede endnu en historisk begivenhed, da Per Wind med små 10 minutter igen pludselig entrede banen midt under spillet, men det var kun for at trampe en græstørv ned, som kunne have kostet nogen en forvredet ankel. Spillerne reagerede dog på målmandstrænerens aktion ved at spille sig frem til en udmærket skudchance, men Bergvolds skud fra kanten af feltet blev blokeret af forsvaret. Mod slutningen blev Gravgaard rykket frem i angrebet, så vi igen spillede 3-4-3, men det førte ikke til farligheder nede foran Heinz Müller.

Dermed kunne nordmændene gentage kunststykket fra i torsdags og er nu i praksis klar til kvartfinalen, selv om de mangler to kampe mod Brøndby, der også er kommet godt fra start med to sejre. Men som Ståle Solbakken sagde efter kampen er der stadig 12 point at spille om, og da de to bedstplacerede gruppe-treere også går videre, har han bestemt ikke opgivet håbet om avancement, selv om vi har åbnet Royal League med to 0-1-nederlag.