Kampreferat: Brø vs. FCK

Fair Play Dag med skår i glæden
I anledning af FIFA's Fair Play dag fulgtes de to hold på banen i røg og damp, der desværre viste sig at stamme fra nødblus og fyrværkeri fra vores fanafsnit, hvor der pludselig også stod høje flammer op fra nogle af de forreste rækker. Heldigvis blev det hurtigt slukket, men de indslag havde intet som helst med hverken Fair Play, fodbold eller fankultur at gøre, og senere i kampen skammede man sig yderligere, da nogle tåber affyrede nødblus ned over både grønsværen og de omkringliggende tilskuerpladser.

Ståle havde sparet kantspillerne fra onsdagens opgør i Lens, Silberbauer og Hutchinson, og s stedet var Libor Sionko for tredje gang i år i startelveren, hvor Nordstrand også var tilbage igen. Brøndby, der havde Per Nielsen og Peter Madsen i karantæne, havde ikke fået Mark Howard klar nok til at starte inde, så det var Anders Randrup og Jacob Berthelsen på henholdsvis 19 og 21, der udgjorde midterforsvaret.

Kampen var blot to minutter gammel, da Allbäck burde have bragt os i front. William slog et perfekt indlæg fra højre side, men i helt fri position headede den svenske måltyv lige over Stephan Andersens mål fra mindre end 10 meters afstand. Sionko var også lige ved at komme frem til en hovedstødschance på et Grønkjær-indlæg, og der stod i det hele taget F.C. København på kampen fra første fløjt, hvor man så visse placeringsvanskeligheder i det unge Brøndby-midterforsvar.

Hjaltes spark på Hjalte Park
Og efter 13 minutter faldt det første mål, der så tit er blevet udråbt som det afgørende i disse lokalopgør. Det skulle da også vise sig, at det blev en matchvinder, som Hjalte bankede ind - fuldstændig som for 4 år siden, da han inde i overtiden sparkede guldmedaljerne til Byens Hold. Måske var det denne gang mindre betydningsfuldt, men opspillet var til gengæld endnu flottere. Grønkjær spillede godt på tværs af banen til William, der sendte Sionko mod baglinien. Han pressede sig godt foran sin modstander og slog et hårdt, fladt indlæg i feltet, som Mackan lod passere til den fremstormende Hjalte, der satte den i fjerneste sidenet med en flad firsttimer.

Brøndby lod sig dog ikke slå ud af denne tidlige modgang, og efter små 20 minutter burde de nok have haft et straffespark, da Sionko, omend uforsætligt, havde hånd på bolden, da han skulle tæmme den i feltet og slå den væk. Men Peter Rasmussens fløjte var tavs.

Midt i halvlegen forlængede Gravgaard et langt indkast fra William i højre side, og Nordstrand fik en god flugtmulighed, som han sendte lige over mål. Den type chancer formåede Brøndby ikke at spille sig frem til, så det var farligst, når de fik hjørnespark og sendte 4-5 mand ind i det lille felt. Den enlige frontløber, Duncan, fik ikke meget støtte bagfra, og Brede og Gravgaard havde fuldstændig styr på ham. Vores mandskab var i det hele taget først på bolden ni ud af ti gange, og i modsætning til hjemmeholdet formåede vi at holde i bolden når vi havde den og vente på at hullerne opstår.

Omkring den halve time havde Martin Ericsson et udmærket hovedstød efter et farligt Lorentzen-frispark fra højre side, men det voldte ikke de store problemer for Jesper. Han han blev også holdt på tæerne af 3-4 halvfarlige tilbagelægninger fra sine medspillere, men han tog sig sikkert af dem, uanset om de lå til hans højreben eller Duncan kom stormende ned mod ham.

Mod slutningen af halvlegen mistede vi lidt i tempo og initiativ, men spillede alt i alt en udmærket halvleg og gik til pause med en velfortjent føring.

Vores niveau faldt efter pausen
Brøndby ville mest i starten af 2. halvleg, men svenskerne Ericsson og nyindkøbte Holmén var alene om at udfordre og skabe noget. Og det blev mest til forsøg fra distancen, hvoraf flere dog også tvang Jesper til kompetente indgreb langs jorden. Ved en enkelt lejlighed, da Thomas Rasmussen fyrede af fra venstre side, måtte han endda give en retur, men Lorentzen bankede den langt ved siden af fra spids vinkel.

Køhlerts tropper fastholdt initiativet, og Ståle valgte 20 minutter efter pausen at sende friske kræfter på banen, da Hutch og Silberbauer afløste Sionko og Nordstrand. Grønkjær gik op i angrebet, og de indskiftede tog venstre henholdsvis højre midt. Brøndby småspillede ganske pænt ude på banen, men vi lukkede fortsat effektivt af og tvang dem i flere perioder til at tage et skridt tilbage, hver gang de havde taget et skridt frem. Gravgaard måtte indkassere gult for sin eneste fejl i kampen, da han tøvede en anelse oppe ved midten og måtte lave et professionelt frispark på Holmén, inden han stak af fra ham.

Overraskende få tilskuere, da vi gik til tops i tabellen
Chris Katongo, der havde afløst den anonyme Duncan, gjorde heller ikke meget væsen af sig, men fik dog serveret Brøndbys vel nok største tilbud i kampen 5 minutter før tid, men igen reddede Jesper og sikrede dermed at vi holdt nullet for femte SAS Liga-kamp i træk.

I slutfasen af kampen havde vi ellers fået ny luft og fik skubbet godt spillet op på Brøndbys halvdel, så der aldrig blev talt om et stormløb mod vores mål. Tværtimod fik Macken en god skudmulighed fra kanten af feltet efter oplæg fra Hutch, men han havde kort forinden forstrakt noget i hoften, og han måtte lade sig udskifte med Ailton.

Kun 19.686 tilskuere så på i den dejligt lune efterårssol, hvilket godt kan undre, når der var solgt "langt over 20.000 billetter", og man inden kampen talte om op imod 25.000. De fik en kamp på det jævne, hvor gæsterne profiterede af den tidlige føring, mens hjemmeholdet nok kæmpede bravt, men igen måtte forlade banen uden point og dermed forblev under nedrykningsstregen, mens Byens Hold gik til tops i tabellen.