Forløsning i overtid!

Sultne løver mod reservespækkede pokalfinalister
Efter de temmelig nedslående FCK-resultater i april kunne man inden kick off finde en smule trøst i, at de to nærmeste konkurrenter til UEFA Cup-pladserne begge havde sat point til på hjemmebane mod hold fra den nederste del af tabellen. Dermed ville en sejr bringe Byens Hold op på 2. pladsen, men sejre i PARKEN har ikke været nogen selvfølge i denne sæson. Siden Lens blev sendt ud af UEFA Cup’en den 4. oktober var det indtil i dag kun blevet til to hjemmesejre i 10 forsøg...

Esbjerg stillede med 5 nye spillere i startopstillingen i forhold til holdenes tre tidligere opgør her i foråret, hvor vestjyderne som bekendt benyttede to af kampene til at kvalificere sig til pokalfinalen på torsdag på netop FCK’s bekostning. Hensynet til finalen kombineret med en del skader + to karantæner indebar, at det var et halvt reservehold, der stillede op mod et hjemmehold, der kun havde ændret på én plads siden AGF-kampen i torsdag: Grønkjær var med fra start i stedet for Allbäck.

Løverne gik sultne til bords og fik et hjørnespark efter mindre end et halvt minut, men Sionkos efterfølgende skudforsøg gik dog ved siden af. Men det var signalet til en rigtig god FCK-åbning, og efter 6 minutter fik Grønkjær et frispark ved baglinien, efter Lars Chr. Nielsen havde sendt ham en tur ud i reklameskiltene. Lars Winde gik helt galt af Sionkos frispark, og så kunne Gravgaard med vilje og energi lysende ud af øjnene pande bolden i nettet ved fjerneste stolpe.

FCK fastholdt ikke den gode indledning på kampen
Fem minutter senere serverede Sionko en god tværpasning til Nordstrand, men han kom lidt skævt til bolden og headede bolden over overliggeren. Men så vendte kampbilledet stille og roligt til gæsternes fordel, og de tiltvang sig en række hjørnespark, bl.a. efter et giftigt Jesper Bech-hug med retning mod krydset, som Jesper Christiansen dog fik verfet væk.

Kort før den halve time fandt Nordstrand en helt fri Hutchinson i fuldt firspring ned mod Esbjerg-feltet, men han mistede lige et skridt, da han indhentet af Jesper Bech og chancen gik tabt. Derudover var det meget sparsomt med både gennemspillede angreb og målchancer, og det sidste kvarters tid af halvlegen var ret beset en temmelig kedelig affære, som er bedst tjent med at blive forbigået i tavshed.

Efter pausen fandt mestrene de offensive gear frem igen og fik lagt godt pres på Esbjerg-målet, og efter små fem minutter havde Sionko et godt skud fra distancen, som Winde parerede. Kort efter skuldertacklede Derveld tjekken i feltet, og Sionko faldt for den, men det gjorde dommer Hermansen ikke, hvilket nok også var korrekt set.

Så skete det igen: 1-1 i stedet for 2-0
Nogle minutter senere var den hyperaktive Sionko igen på færde, da han mødte et godt Kvist-indlæg med hovedet og tvang Lars Winde til en feberredning for at afværge 2-0. Det øgede kun den i forvejen fine forårsstemning på lægterne, og de hvidblusede blev godt heppet rigtig frem af de hårdt prøvede fans, der endelig begyndte at se lys for enden af tunnelen.

Men, men, men... minuttet efter blev lyset kraftigt dæmpet. Efter en hurtig Esbjerg-kontra op langs venstrekanten snød Emmanule Ukpai både Wendt og Kvist og fandt Thiago Pinto Borges i feltet, der med en flot firsttimer udplacerede Jesper Christiansen.

Hjemmeholdet viste dog god moral og gik straks til modangreb, og Nordstrand havde et meget nærgående hovedstød på et indlæg fra Silberbauer. Med 20 minutter igen foretog Ståle en sjælden trippel-udskiftning, der sendte Allbäck og Ailton i front og Grønkjær ned på venstrekanten, samt Pospech ind for Kvist. Esbjerg svarede defensivt igen ved at sætte Frank Hansen ind for den velspillende Jesper Bech, og presset øgede på vestjyderne. Man skulle dog hen til de sidste 10 minutter før det for alvor blev begyndte at brænde på i Esbjerg-feltet, og med ca. 5 minutter valgte Ståle at satse yderligere ved at smide Gravgaard op foran.

Alle gode gange tre indskiftere
Esbjerg måtte spille til ende med 10 mand, da Ukpai udgik med en fiber, men kæmpede heroisk og overlevede mirakuløst en kæmpechance til Ailton, som Pospech skabte ved et godt gennembrud i højre side. Men på stregen forhindrede en forsvarer brasilianeren i at blive dagens helt. Allbäck fik også en ganske god mulighed med venstrebenet, men igen reddede Winde. Men det der ikke lykkedes for de to indskiftede forwards, det lykkedes for den tredje indskifter, da Pospech tog sagen i egen hånd  i det 92. minut og dundrede kuglen i kassen efter en lang bold nede fra Antonsson fik lov at hoppe et par gange i feltet, mens tjekken tog sigte. Så var selv Winde prisgivet!

Det kunne næsten heller ikke blive ved med at gå galt, men lad os alligevel være ærlige og sige, at marginalerne var med os denne gang. Det kunne lige så godt være endt remis – lige så vel som vi kunne have vundet en række af de kampe i april, der er endt med pointtab... lykken er lunefuld, men i dag havde den hvid trøje på.