19 mål i 4 kampe

Anton blev ikke klar
Startopstillingen indeholdt 9 gengangere fra FCN-kampen, og 9 nye i forhold til Mogren-kampen! Det skulle ellers have været 10, men Mikael Antonsson måtte kort før kick off trække sig på grund af en forstrækning, han pådrog sig til træningen fredag. I stedet fik Zanka chancen fra start ligesom i onsdags. Den anden genganger fra i onsdags var William Kvist. Nye i forhold til 0-2-nederlaget i Farum var Zanka og hjemvendte Atiba Hutchinson, der afløste Thomas Kristensen.

Inden kampen mod nyoprykkede og –fusionerede HB Køge fik Carsten V. Jensen overrakt DBU’s Fair Play-pris fra sidste sæson, og det er jo i sig selv glædeligt, at man kan vinde den pris samtidig med at man vinder både mesterskab og pokal. Humøret fejlede heller ikke noget, da Nedre C inden kampen frejdigt sang ”Vi ligger nr. 12, vi ligger nr. 12”. Nok i forventning om, at det ville vare længe før man ville få anledning til at synge netop den sang igen, men der blev lige en enkelt mulighed mere...

For første gang i længere tid kunne man også høre sang m.m. fra D-tribunen, hvor den mobile tribune blev indviet med pænt mange tilrejsende fra Køge og omegn. Og de kunne se deres helte komme friskt og uimponeret ud af starthullerne og presse mestrene højt oppe på banen med aggressivt og modigt spil. Det blev tilmed belønnet efter 6 minutter, da et indlæg fra højre endte hos Emmanuel Ake på kanten af feltet, og han vendte rundt og dundrede bolden op i krydset uden chance for Jesper Christiansen. Så lød ”Vi ligger nr. 12”-sangen ikke helt så muntert som inden kampen…

Zanka sikrede vigtig udligning
Klog af skade fik hjemmeholdet efterhånden også skik på spillet, og efter godt et kvarters tid faldt den vigtige udligning, der forhindrede en gentagelse af sidste lørdags kampforløb. Zanka trak op langs midteraksens på HB Køges halvdel, og da ingen rigtig gik til ham, kunne han fra 20 meters afstand udplacere Lars Bjerring med en præcis inderside.

Så kom der gang i løjerne, og få minutter efter var Santin tæt på – først med et godt, resolut venstrehug, som Bjerring reddede, og så med et listigt lob fra distancen, der tog græsset lige foran det tomme mål og sprang op på underkanten af overliggeren og i spil igen!

Pludselig blev der meget mørkt i PARKEN, og da tordenen rullede i det fjerne har mange nok tænkt sit med baggrund i den tragiske ulykke, der ramte Jonathan Richter i mandags. Heldigvis udviklede det sig ikke yderligere, og man slap med en stille regnbyge. På banen udviklede det sig mere og mere gunstigt for Byens Hold, og kort før den halve time steg Pospech til vejrs på et præcist Santin-hjørne og pandede bolden over i det lange hjørne til 2-1.

HB Køge var mere rådvilde nu og havde ikke samme fremdrift som i begyndelsen af kampen, men de var på ingen måde nedspillet og nåede også frem til et enkelt godt tilbud, hvor to mand stod fri inde foran mål, da Henrik Toft headede på tværs, men Jesper Christiansen nåede godt ned og vifte bolden til hjørne.

Ellers havde hjemmeholdet ganske godt kontrol på begivenhederne resten af halvlegen, hvor regnen efterhånden stilnede af igen og lod solen komme til. HB Køge stod fornuftigt og bed godt fra sig, men kort før pausefløjtet burde Ailton have øget føringen, da Kvist spillede ham helt fri i feltet, men han tog lige et træk for meget og chancen løb ud i sandet.

Mestrene kværnede løs
Kort efter pausen revancherede han sig dog, da Santin trak sig godt fri på baglinien og spillede bolden præcist ind foran mål. Ailton dukkede op mellem to forsvarere og prikkede bolden i nettet. Det næste kvarters tid satte løverne sig tungt på spillet, dog stadig uden at komme frem til de helt åbne chancer, men tålmodigt kværnede man på og modstanderne blev støt og roligt tappet for kræfter.

Da der var spillet en times tid ændrede kampen for alvor karakter, og lad os bare afsløre, at den sidste halve time nærmest blev spil til ét mål. Santin åbnede festen med et smukt mål, da fik en lang bold nede bagfra, lod den hoppe en enkelt gang, tog sigte og bankede den ind med venstrebenet.

Hutch og Wendt havde gode muligheder for at komme på tavlen, og med friske folk i form af Nordstrand for Ailton og Vingaard for Grønkjær, blev der lagt yderligere pres på gæsterne. Nordstrand fik serveret det femte mål 20 minutter før tid, dels af et perfekt Pospech-indlæg fra højrekanten, og dels af et gavmildt forsvar, der helt glemte at markere ham, så han let kunne flugte bolden ind fra nært hold.

Spørgsmål om sejrens størrelse
Kort efter kom N’Doye på banen i stedet for Kvist og kunne deltage i det, der med en af sportens forslidte floskler kun var et spørgsmål om sejrens størrelse. Han fik hurtigt et stort tilbud, da han blev spillet fri i højre side af feltet, men sparkede tæt forbi fjerneste opstander. Lidt efter var sigtekornet dog finjusteret, og så sparkede han bolden sikkert i kassen efter en fin frispilning fra Nordstrand. Dermed var alle fire angribere kommet på scoringslisten inden for en halv times spil – det må være en opgave for statistik-nørderne at eftervise, om det nogensinde er sket før i FCK’s historie!

Syv minutter før tid sørgede Vingaard for et historisk øjeblik, da han øgede til 7-1, for selv om Byens Hold et par gange har scoret 7 gange på udebane (senest da Vejle blev besejret 7-2 i marts 2000), var det første gang det skete på hjemmebane i SAS Liga-sammenhæng.

Desværre så kun 12.823 på, da mestrene gik fra 12. til 2. pladsen - i hvert fald indtil søndagens kampe er afviklet - men forhåbentlig kommer der mange flere på onsdag, når Stabæk skal prøve kræfter med den københavnske målmaskine, der nu er noteret for nitten scoringer i sæsonens fire første kampe.