Solid professionel indsats

Nykomponeret midtbane
Ståle Solbakken havde blandet kortene en smule anderledes end man har set i sæsonens tidligere kampe, idet Vingaard og Grønkjær lå på hver sin fløj, mens Kvist og Hutchinson spillede på den centrale midtbane. I angrebet havde N’Doye fået chancen i stedet for Ailton. På Sparta-holdet ledte man forgæves efter den unge angriber Body Wilfried, som Ståle ellers havde advaret mod på onsdagens pressemøde, og i stedet spillede Aleksandr Prudnikov.

Tjekkerne har notorisk haft problemer med deres offensive spil, og derfor var det ikke den store overraskelse, at de indledte kampen temmelig forsigtigt og koncentrerede sig om at stå godt defensivt. Deres stærke bagkæde headede da også alle københavnske indlæg væk i feltet, mens det kneb mere med at dæmme op for spillet langs græsset, der - til løvernes fordel - havde fået et par regnbyger op til kampstart og derfor var ekstra hurtigt at spille på.

Det var dog gæsterne, der stod for kampens første farlige afslutning, da Holenda efter en halv snes minutter fyrede et godt langskud af fra en snes meters afstand, men Wiland var ude i fuld længde og slå den til hjørne. Men ellers var der mest spil midt på banen, hvor holdene lige så hinanden an uden for alvor at satse fremadrettet. Det smittede også lidt af på tribunerne, hvor stemningen var lidt mat, selv om stemningstribunen som sædvanlig gjorde hvad de kunne.

En lige affære de første 25 minutter
I det 17. minut kom hjemmeholdet frem til sit første store tilbud, da keeper Blazek gik helt galt af et Vingaard-hjørne, men ved fjerneste stolpe headede Santin over det tomme mål fra nært hold. Kort efter gentog tjekkerne kunststykket i den anden ende efter et frispark fra Zofcak i højre side, hvor løvernes offside-fælde kiksede og 3-4 røde trøjer stod klar foran mål, men også Prudnikov headede over fra nært hold.

Københavnerne appellerede for straffe i den modsatte ende, da Zofcak brugte overarmen til at afværge et giftigt Pospech-indlæg, men hverken den ene eller den anden af de dommere, der stod i nærheden fandt anledning til at pege på pletten. Til gengæld pegede manden med fløjten mod midtercirklen i det 25. minut, og det vakte stor jubel og forløsning i PARKEN, for det var en anerkendelse af at Dame N’Doye havde sikret hjemmeholdet det vigtige første mål i kampen.

Oplægget var temmelig atypisk, idet det kom fra et Peter Larsson-hovedstød fra midterlinien! Men det snød de tjekkiske midterforsvarere, så N’Doye kunne løbe fri i feltet, lade bolden hoppe et par gange og iskoldt sende den i nettet med et tørt hug.

N'Doye-scoring ændrede kampbilledet
Det ændrede fuldstændig det ellers noget mudrede kampbillede, og fra da af dominerede hjemmeholdet begivenhederne resten af kampen – eller i hvert fald indtil der manglede 10 sekunder, men herom senere…

Det virkede som om målet rystede tjekkerne, der slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen resten af halvlegen. De næste 10 minutter var således ét langt københavnsk pres, hvor først Pospech var nærgående efter en Vingaard-dødbold, og hvor N’Doye siden headede over fra ganske få meters afstand på et godt Oscar Wendt-hjørne. Ellers sprudlede spillet ikke ligefrem, men en gedigen professionel indsats sikrede en fortjent pauseføring.

Gensyn med en FCK-legende
I pausen blev der lejlighed til at hylde en ægte FCK-legende i form af selveste Sibusiso Zuma, der er i landet i øjeblikket og holder sig i form ved at træne med i Farum. Han fik stående ovationer, da han gik banen rundt og hilste på fansene, der ikke har glemt hans mange magiske momenter i FCK-trøjen – med saksesparksmålet mod Brøndby som den ubestridte krone på værket. Man kunne godt have undt sympatiske sydafrikaner at repræsentere sit land ved VM næste år, men som det ser ud nu, er der lang vej til Bafana Bafana.

Til gengæld skulle han måske forhøre sig i Prag, for hvis man troede Sparta ville komme ud til 2. halvleg med fornyet håb og energi, så tog man gevaldigt fejl. De manglede i den grad kreativitet i det offensive spil og var stort set ikke i nærheden af FCK-feltet i de første 20-25 minutter, hvor en hård William Kvist-tilbagelægning var noget nær det eneste, Johan Wiland havde at muntre sig med.

Hjemmeholdet holdt derimod et fint tryk på gæsterne, uden dog at komme frem til det helt store mod det solide tjekkiske forsvar. Den allestedsnærværende Atiba Hutchinson var dog tæt på at spille Oscar Wendt fri i feltet med en flot maskeret aflevering, men keeper Blazek var først på bolden.

Skal man indvende noget var det måske, at løvernes højre side ikke rigtig kom med i kampen efter pausen, selv om Pospech flittigt bød sig til, men det meste opspil kørte over Grønkjær og Wendt i venstre siden. Midt i halvlegen afløste Ailton César Santin, der havde løbet og arbejdet godt, men manglede noget i for alvor at kunne rykke sig fri og udfordre modstanderne.

Kritisk fase med stor dominans og lille føring
Omkring 20 minutter før tid nærmede man sig den kritiske fase, hvor man efter total dominans stadig kun førte med et enkelt mål og derfor så småt begyndte at tænke lidt for defensivt for ikke at risikere noget. Man skal jo ikke mange dage tilbage, før et hjemmehold fuldstændig har smidt det hele væk i 2. halvleg efter at have siddet tungt på kampen…

Det virkede dog ikke som om Sparta helt troede på det selv, og selv om de kom længere frem på banen, var det underligt halvhjertet. Syv minutter før tid var der dog optræk til noget, da FCK-forsvaret kiksede offside-fælden og Kalouda var ved at løbe fri i feltet, men Antonsson og Wendt fik grebet effektivt ind og reddet til hjørne.

Hjalte Nørregaard gjorde comeback og afløste Vingaard med fem minutter igen af ordinær spilletid og præcis da de udløb, burde Ailton have lukket og slukket, da N’Doye spillede ham helt fri på kanten af feltet. Men desværre overplacerede han sin inderside-afslutning, så den strøg forbi mål.

Dramatisk afslutning, da Wiland blev matchvinder
De fire minutters ekstratid gik dog forholdsvis stille og roligt, og med 15 sekunder igen havde løverne fint kontrol på bolden og kørte den sikkert rundt i rækkerne. Men så erobrede Sparta bolden og sendte en lang bold frem mod FCK-feltet, som forsvaret ikke fik ekspederet væk, og så fik indskiftede Kadlec helt ubegribeligt en regulær friløber i feltet!

Heldigvis var Wiland på dupperne og gik fremragende ud og parerede hans afslutning – og det havde da også nærmest været tyveri, hvis tjekkerne havde fået point med hjem på den måde!

Men så små er marginalerne, og denne gang var de heldigvis på københavnernes side! At sejren var 100 % fortjent kan der dog næppe være to meninger om, og dermed er løverne tilbage i kampen om en af de to pladser i gruppen, der giver avancement til 1/16-finalerne.