Moral, løbevilje og tålmodighed

Efter en hektisk uge med Champions League og efterfølgende lodtrækning til gruppespillet var det atter blevet Superliga-hverdag, og mestrene drog til Horsens uden de småskadede Antonsson og Nørregaard og desuden tog Grønkjær og Santin plads på bænken og banede vej for en ny angrebskonstellation med Claudemir og N’Doye, mens Delaney indtog venstre side af midtbanen ligesom i Odense for 3 uger siden.

Der var knap så meget liv på Casa Arena Horsens som til U2-koncerten for et par uger siden, og mens der åbenbart ikke havde været tid til at genetablere hele den ene endetribune, så havde man i det mindste nået at lægge nyt græs på banen.

Det store spørgsmål set med københavnske briller var, om spillerne kunne ryste ugens virak af sig, men det tog lige en snes minutter, for i indledningen gik hjemmeholdet frisk til sagen og pressede gæsterne langt tilbage på banen. Og bedst som løverne var ved at komme ind i kampen, og Delaney havde haft en fin skudchance tæt under mål, slog Horsens til og bragte sig i front. Martin Retov fik oceaner af tid til at slå et indlæg, som Niels Lodberg temmelig uhindret kunne snitte ind ved fjerneste stolpe uden chance for Johan Wiland.

Den gule glæde varede dog kun 7 minutter, så steg Sölvi Ottesen til vejres og pandede et præcist Vingaard-hjørne net i den nyanlagte græs og op i netmaskerne bag Søren Jochumsen. Omkring den halve time var han tæt på at gentage kunststykket, denne gang på et Oscar Wendt-hjørne, men desværre tordnede han bolden på overliggeren med et hovedstød fra nært hold, selv om han nok engang var tæt omgivet af gulklædte forsvarere inde i det lille felt. Men når først den islandske vulkan går i udbrud, skal man som bekendt være varsom med at gå op i luftrummet…

På det tidspunkt havde gæsterne sat sig godt og grundigt på kampen, og kun et spektakulært saksespark fra Macena havde givet Wiland lidt sved på panden i den anden ende og tvunget ham til en TV-redning. Fem minutter før pausen fik N’Doye en stor hovedstødschance på et præcist Wendt-indlæg fra venstre, men senegaleseren headede over mål i fri position.

I halvlegens sidste sekunder kastede Claudemir et langt indkast op til N’Doye, der prøvede at slippe fra af Nabil Aslam, men i to omgange blev han flået ned, og det takserede Lars Christoffersen til straffespark og direkte rødt. Efter en regn af forgæves protester fra Horsens-spillerne gik Martin Vingaard til 11 meter-pletten, men Søren Jochumsen satsede rigtigt og dykkede ned til sin højre side og snuppede straffesparket.

Jesper Grønkjær kom på banen fra 2. halvlegs start i stedet for Delaney, mens Horsens fortsatte med de samme 10 og blot trak Lodberg ned i midterforsvaret. Det blev i lange perioder spil til ét mål, men hjemmeholdet pakkede sig godt og forsvarede sig med næb og klør, og dels manglede mestrene skarpheden, og dels stod Søren Jochumsen et brag af en kamp og snuppede bl.a. et par rigtig gode forsøg fra Claudemir og Grønkjær i de første 5-10 minutter efter pausen.

Horsens havde dog også sine kontrachancer plus et par farlige dødbolde lige uden for feltet, og især Gilberto Macena var en evig kilde til uro for FCK-forsvaret, når først hjemmeholdet fik bolden væk fra egen banehalvdel.

Santin afløste TK efter en times spil, hvorefter Claudemir gik ned på midtbanen, og kort efter lignede det endnu en udskiftning, da Sölvi Ottesen fik et slag på knæet i en nærkamp og vred sig af smerte, så man frygtede en alvorlig skade. Heldigvis blev han dog hurtigt klar igen, men efter kampen var han dog lidt usikker på, hvordan knæet vil reagere de kommende dage.

N’Doye fik to kæmpe muligheder for at score, og den ene gang var det kun med nød og næppe, at Jochumsen fik fat i bolden på selve målstregen. Men bedst som man sad og ventede på en københavnsk scoring, slap Macena helt fri i den anden ende, men Wiland demonstrerede igen sin uforlignelige evne til at hive fremragende redninger frem, selv om han i lange perioder har været arbejdsløs.

Hjemmeholdets fans var dårligt kommet sig over skuffelsen, før der ventede en ny. Martin Vingaard fik heldigt en Kvist-stikning med i feltet, da bolden smuttede mellem benene på Anders Nøhr, og han revancherede det brændte straffespark ved at sparke kuglen ind i det lange hjørne.

Det punkterede kampen, hvor københavnerne i lange perioder bare kørte bolden rundt i rækkerne, uden at de trætte Horsens-spillere havde kræfter til at komme igen. Efter en noget sen dobbelt-indskiftning fik de dog lagt et vist pres mod slutningen, men det var tættere på 3-1 end 2-2, da N’Doye var decideret uheldig med ikke at øge langt inde i overtiden, da en flad afslutning blev rettet af og strøg lige forbi.

En sejr, der ikke bør kunne pilles ved, men hvor Horsens endnu engang viste, at de er meget svære at spille mod på hjemmebane, også selv om de altså måtte spille det halve af kampen i undertal.