Kampreferat: FCK vs. SIF
28/08 2011 20:00
De danske mestre måtte igen se bort fra de skadede Claudemir og Thomas Kristensen, men i forhold til Plzen-kampen i onsdags var det denne gang Johan Absalonsen, der fik chancen fra start, mens Morten Nordstrand tog plads på bænken.
Silkeborg måtte rokere om i bagkæden allerede efter fem minutter, da venstre back Christopher Poulsen måtte udgå med en skade og blev erstattet af Christian Holst. I stedet gik Dennis Flinta ned på back-pladsen, og han blev nogle minutter efter tørret godt og grundigt af Bolaños, der løftede bolden ind foran,. Den blev headet lige ud til Absalonsen, men han tøvede lidt for længe og hans afslutning blev blokeret. Delaney forsøgte sig på returbolden, men lige på Lasse Heinze i Silkeborg-målet.
Der gik dog ikke lang tid, før løverne kom på tavlen, da César Santin i det 14. minut elegant lobbede bolden over Lasse Heinze, efter at Dame N’Doye havde brændt en pænt stor chance, da Bolaños spillede ham helt alene med keeperen.
En fornem detalje af brasilianeren, der i øvrigt også var Dagens DJ i PARKEN. Målet gav lidt ro på hjemmeholdets spil, der havde virket en smule tøvende i starten.
Silkeborg-forwarden Pourié tøvede bestemt ikke, da han lidt efter diskede op med et fornemt saksespark tæt under mål, men bolden gik lige over Johan Wilands overligger. Ellers havde generelt gæsterne – trods megen boldbesiddelse – svært ved at komme til chancer mod et hjemmehold, der uden at give sig fuldt ud var i fin kontrol med begivenhederne.
Omkring den halve time blev spillet dog meget stillestående fra begge sider med mange afleveringer til nærmeste mand og få dueller om bolden, men løverne var mest direkte i angrebsspillet, når chancen bød sig. Og små 10 minutter før pausen brændte det for alvor på nede foran Silkeborg-målet, da N’Doye sendte Absalonsen flot fri i venstre side, men Heinze reddede med en god arm-parade, hvorefter Santin var meget tæt i anden omgang, men igen fik keeperen flot afværget.
Tre minutter før pausen kunne han dog ikke stille noget op, da N’Doye slap helt fri på en flot stikning fra Santin, elegant rundede målmanden og lagde bolden i tom kasse. Christian Grindheim nåede også at sende en farlig afslutning af sted, der strøg lige over mål, inden Anders Hermansen fløjtede af efter en halvleg, der for en gangs skyld slet ikke havde budt på nogen hjørnespark.
I pausen blev der taget behørigt afsked med William Kvist, der nu optræder på Stuttgarts midtbane, og som er hjemme for at slutte sig til landsholdstruppen, der næste weekend møder Norge.
De første 5-10 minutter efter pausen blev temmelig begivenhedsløse, og man sad og spekulerede på, om ikke københavnerne tog lige lovlig let på 2 måls-føringen mod et sultent Silkeborg-mandskab, der optimistisk spillede deres chance med højt pres på mestrene og megen boldbesiddelse. Stadig havde de dog svært ved at komme til afslutninger, selv om de havde bolden meget, men midt i halvlegen fik de alligevel reduceret, da et hjørnespark fra Christian Holst blev headet over i modsatte side til Dennis Flinta, der halvt liggende fikserede Wiland og tre FCK’ere inde i det lille felt med en blød, flad afslutning.
Da havde Roland Nilsson netop sendt Morten Nordstrand og Youssef Toutouh på banen i stedet for Santin og Bolaños, der ligesom flere andre virkede lidt trætte oven på midtuge-turen til Prag. Desuden spillede Grindheim med influenza i kroppen. Stortalentet Toutouh, der kom ind til sin blot anden Superliga-optræden, gik uimponeret til værks og viste i glimt flere fine detaljer, men ellers var det især Thomas Delaney, der lyste op på holdet med en række bolderobringer på den centrale midtbane.
Små 20 minutter før tid viste Absalonsen også en god detalje, da han fik bolden af N’Doye, spillede den venstre om sin modstander for selv at løbe højre om og ned i feltet, men hans afslutning blev igen blokeret. 12 minutter før tid var det ikke langt fra, at Flinta var blevet dobbelt målscorer, da han hamrede et langskud på overkanten af overliggeren, men her var marginalerne med hjemmeholdet.
Ti minutter før tid måtte en dødtræt Absalonsen udgå efter at have haft krampe i benene og blev erstattet af Pape Pate Diouf, og han kunne lidt efter se N’Doye spille Nordstrand helt fri i et fremragende københavnsk kontraløb, men Nords afslutning sneg sig lige forbi Heinzes ene stolpe.
Derfor slap man ikke for spænding lige til det sidste, og det var lige ved at gå galt, da Flinta slap forbi Wiland i venstre side, men heldigvis ikke fik bolden ind til en medspiller inde foran, som ellers ville have haft tomt mål.
Dermed kunne mestrene sikre sig den sjette sejr i syv kampe og fastholde et forspring i tabellen på fire point ned til AaB, her hvor der nu venter 2 ugers landskamppause. Næste opgave gælder Lyngby Stadion den 10. september.