Kampreferat: FCK vs. AaB
28/07 2012 19:00
Flere nye i startopstillingen
Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius fik deres første optræden fra start, og der var for første gang i denne sæson også blevet plads til Kris Stadsgaard og Christian Grindheim på bænken. AaB måtte se bort fra skadede Kayke og Nicolaj Thomsen, mens Kasper Bøgelund havde fået fri, fordi der meget snart kommer en ny, lille Bøgelund til verden.
Begge hold lagde lidt forsigtigt ud, men hjemmeholdet stod for kampens første farlige afslutning efter fem minutters spil, da Grindheim fik tid og plads uden for feltet, men hans afslutning strøg lige over Nicolai Larsens mål.
Endnu tættere på var Santin i det 11. minut, da Nicolai Jørgensen sendte Bryan Oviedo til baglinjen i venstre side, hvorfra angrebsbacken lagde den fladt tilbage til Santin, der tæt under mål var meget tæt på at styre bolden i mål, men han måtte se den stryge tæt forbi den fjerneste opstander.
AaB kom efterhånden bedre med i spillet, mens hjemmeholdet periodevis manglede tempo og præcision i pasningsspillet. Gæsternes opspil var dog ofte lidt for omstændeligt – bl.a. fordi løverne også stod ganske godt i de bageste geledder – så nordjyderne spillede sig ikke frem til de helt store muligheder. Nicklas Helenius havde en enkelt god mulighed, da han smuttede forbi Kris Stadsgaard i feltet og trykkede af, men Johan Wiland afværgede godt med en benparade.
Cornelius slog til kort før pausen
De sidste 10-12 minutter af halvlegen havde københavnerne initiativet, godt båret frem af et meget veloplagt og højlydt hjemmepublikum. Stadig kneb det dog lidt med at spille sig frem til chancerne, og der var heller ikke udelt tilfredshed på lægterne med Henrik Kraghs kendelser.
Seks minutter før pausen forsøgte Cornelius sig med en flugter fra distancen, som dog endte lige i favnen på Nicolai Larsen i AaB-målet – men minuttet efter slog det unge angrebstalent til, og så var keeperen chanceløs! Forarbejdet stod Santin og Bolaños for, og da Larsen måtte give en returbold, samlede Cornelius den op, trak sig fri og hamrede bolden i kassen til sin anden sæsontræffer.
Inden pausefløjtet nåede AaB at skabe en udmærket mulighed til Nicklas Helenius midt i feltet, men i to omgange måtte han opgive at få bolden forbi Kris Stadsgaard, der blokerede hans forsøg.
Efter pausen tog hjemmeholdet bedre fat i taktstokken, og der blev længere mellem den nordjyske boldbesiddelse. Efter tre minutter var Santin ved at slippe fri i feltet, men fik ikke kontrolleret et svært Lars Jacobsen-indlæg fra højre, og efter syv minutter fik han fremtvunget et direkte frispark lidt uden for feltet, som Bryan Oviedo tog sig af, men Nicolai Larsen var på plads inde mellem stængerne og slog bolden til hjørne.
Santin afsluttede flot kontra med at øge til 2-0
AaB forsøgte ihærdigt at komme lidt længere frem på banen i håbet om at vende slagets gang, men det gav til gengæld plads til kontraer. Bolaños misbrugte én efter 57 minutter, da han trak sig fri uden for feltet og afsluttede med venstre, men skød over. Men tre minutter senere blafrede netmaskerne efter et meget smukt kontraangreb, som blev ført op i højre side af Thomas Kristensen og Bolaños. Sidstnævnte sendte TK til baglinjen, og han sendte et perfekt fladt indlæg ind i støvlerne på Santin, der denne gang ramte den helt perfekt, så han tæt under mål kunne styre bolden ind via underkanten af overliggeren.
Kald det bare den farligste føring, men det virkede nu ret beroligende… den gav i hvert fald mere ro på spillet, så løverne ikke kom i en situation, hvor man skulle jage bolden hele tiden, men i stedet kunne økonomisere lidt med kræfterne.
Kort efter 2-0-målet kom der også helt friske kræfter ind i form af Martin Vingaard, der afløste Nicolai Jørgensen, og lidt efter kom Abdellaoue også ind i stedet for målscorer Cornelius, der fik et bragende bifald fra fansene, da han forlod banen. 9.571 var mødt op, og det er færre end normalt, men de gav til gengæld en fremragende opbakning gennem hele kampen.
Abdellaoue blev tredje angriber, der kom på tavlen
AaB kom til at have bolden mest i resten af kampen, men der blev lukket godt af bagude, så det blev aldrig rigtig farligt. Helenius havde en enkelt god skudmulighed efter ca. 70 minutter, men Stadsgaard kastede sig modigt ned og blokerede. I den anden ende hev Lars Jacobsen et godt langskud af sted, som Nicolai Larsen valgte at slå til hjørne, og med små ti minutter igen hang 3-0-målet i luften, da 4-5 mand røg af sted i en kontra, men TK endte med at sparke forbi mål, efter Santin havde lagt den godt til rette til ham i højre side.
Henrik Dalsgaard nåede at teste Johan Wiland med et godt forsøg fra distancen kort før tid, men den svenske keeper var på tæerne og hev en flot redning frem, så AaB måtte nøjes med hjørne. I stedet kunne Mos udbygge føringen i kampens overtid, da Pierre Bengtsson - der mod slutningen havde afløst Bolaños - strøg afsted i venstre side og slog et perfekt, fladt indlæg, som nordmanden enkelt kunne sparke ind til dagens tredje angriber-scoring.