Kampreferat: FCK vs. FCS
06/12 2012 23:00
Præcis så jævnbyrdigt som forventet
Inden kampen var kravet var en sejr på 1-0 eller på to mål eller flere, men siden skulle det vise sig at en sejr var nok, uanset størrelsen. Molde formåede nemlig for anden gang at besejre Stuttgart, men til gengæld havde FCK vundet begge sine kampe over Molde. Derimod havde løverne ikke kunnet besejret Stuttgart, og det havde Steaua heller ikke formået. Til gengæld vandt Steaua den første kamp over københavnerne, og så mangler vi vist kun at konstatere, at 1-1 i aften sendte løverne ud i mørket, mens Steaua og Stuttgart går videre fra en gruppe, der blev præcis så jævnbyrdig som Ariël Jacobs havde forudsagt fra starten.
Det gør ikke skuffelsen mindre over at ryge ud, for det var faktisk ikke langt fra, at der havde været europæisk fodbold i PARKEN til februar. Men lige-ved-og-næsten kan man ikke rigtig bruge til noget nu, og havde de andre resultater i gruppespillet ikke flasket sig som de gjorde, så havde der måske slet ikke været noget at spille om til det sidste…
Til aftenens opgør var Nicolai Jørgensen blevet foretrukket i angrebet i stedet for César Santin, og så var Gíslason tilbage efter at have afsonet karantæne i den hjemlige liga mod Randers FC, og han afløste Martin Vingaard.
Ikke meget at skrive hjem om før pausen
Der var egentlig ikke meget at skrive hjem om i de første 45 minutter, hvor begge hold lige brugte indledningen på at se hinanden lidt an, og hvor rumænerne ellers virkede bedst i boldomgangen og stille og roligt tog initiativet uden for alvor at sprudle. Et par frispark uden for feltet var det nærmeste man kom afslutninger, men ingen af dem gav Kim Christensen noget at bestille.
Midt i halvlegen kom hjemmeholdet bedre med i spillet, men havde stadig problemer med at spille sig frem til noget mod den kompakte rumænske 4-2-3-1-formation. Første gang man for alvor bemærkede Steaua-keeperen Tatarusanu var således efter 25 minutter, hvor han fik en tilbagelægning og lossede kuglen så højt op i luften, at den havde ramt taget, hvis det havde været på. Det var det ikke, og det kunne mærkes helt ind i knoglemarven på denne iskolde decemberaften, hvor selv garvede reportere havde fundet soveposerne frem på de bundfrosne pressepladser.
Den første farlige afslutning kom først efter 27 minutter, og den tilfaldt Steauas midtbanespiller Tanase, der fyrede af midt i FCK-feltet på et godt kontra-indlæg fra højre, men Lars Jacobsen kastede sig påpasseligt ned og blokerede skuddet.
Samme Tanase indkasserede et gult kort efter 32 minutter, da han jagtede Gíslason på midten og sparkede ham ned bagfra – og det skulle senere viste sig at blive kostbart.
Gíslason stod i øvrigt for et par udmærkede indlæg fra højrekanten i de sidste 5-10 minutter af halvlegen, hvor hjemmeholdet for første gang i kampen fik overtag i spillet og lagt pres på gæsterne. På et af indlæggene var det lige ved at Nicolai Jørgensen fik kontrol over bolden og kunne trykke af midt i feltet, men en forsvarer nåede at sparke bolden væk, så man heller ikke ved denne lejlighed fik gievt den rumænske keeper noget at lave.
Backen Latovlevici havde et udmærket langskud kort før pausen, men generelt var det en sløj 1. halvleg både spille- og chancemæssigt, men til gengæld kunne man i pausen glæde sig over, at Molde havde bragt sig foran nede i Stuttgart og dermed sørget for, at løverne bare skulle vinde for at gå videre – hvis altså Molde kunne holde føringen kampen ud…
Rumænsk udvisning ændrede kampbilledet
2. halvleg var kun fire minutter gammel, da hjemmeholdet fik en hjælpende hånd. Efter et FCK-hjørne slog rumænerne kontra, og Popa missede en pænt stor kontrachance, da han skulle passere den fremstormende Kim Christensen, men fik bolden for langt ud i siden. Han fik dog spillet den tilbage til Tanase, der tog et træk ind i feltet forbi TK, der stak benet ud og tydeligvis også ramte rumæneren, der da også pr. instinkt lod sig falde i klar forventning om et straffespark. Men den tyrkiske dommer Huseyn Gocek lavede en lynhurtig 1-2-kombination med kortene, og så var det farvel til Tanase for denne gang. Dog ikke før han i tai-chi-tempo havde været en tur henne og vinke til de rumænske fans, inden han modstræbende trådte uden for banen, så spillet kunne sættes i gang igen.
Det var dog ikke overraskende, at rumænerne spillede ”time-is-on-our-side-fodbold”, for uafgjort var stadig nok til at sende dem videre. Heldigvis løsnede spillet dog nu op for hjemmeholdet, der begyndte at lægge ganske godt tryk på rumænerne, men endnu uden de helt farlige afslutninger.
20 minutter inde i halvlegen styrkede Ariël Jacobs offensiven ved at sætte Vetokele ind i stedet for Claudemir. Belgieren gik op i angrebet, mens Nicolai Jørgensen trak sig ud i venstre side, og Delaney overtog pladsen på den centrale midtbane. Og bare få minutter efter kom københavnernes klart største tilbud hidtil i kampen, da Steaua-keeperen gik helt fejl af et Lars Jacobsen-hjørne (hjemmeholdets første i kampen), så Cornelius kunne heade ind mod Sigurdsson tæt under mål, der hårdt presset fik foden på, men desværre måtte se bolden gå forbi det tomme mål.
Men nu begyndte det at ligne noget. Vetokele fik headet på et TK-indlæg, og 20 minutter før tid var det Cornelius’ tur til at sætte hovedet på bolden efter et stærkt Pierre Bengtsson-ryk og -indlæg, men med noget besvær fik Tatarusanu reddet hovedstødet i to omgange.
Det trak op til scoring, men ikke i den ende...
Efterhånden trak det mere og mere op til en scoring, og ganske rigtigt… men bare ikke i den ende, man havde forestillet sig. Med 17 minutter igen tabte Delaney en duel en 10-15 meter uden for eget felt, og Raul Rusescu snuppede bolden og trykkede resolut af langt udefra i rumænernes højre side, og bolden brækkede ind ved den nærmeste stolpe uden for Kim Christensens rækkevidde.
En flot scoring, men også en bitter pille at sluge for hjemmeholdet, der præcis som i hjemmekampen mod Stuttgart virkelig så ud til at have momentum og være på vej til en sejr. Få minutter efter scoringen var det dog centimeter fra, at FCK’erne havde fået den hurtige udligning, der kunne tænde håbet om sejr. Et indlæg blev headet væk af Steaua-forsvaret, og et par meter uden for feltet trykkede Kris Stadsgaard af, men ramte den halvskævt, så den i stedet ramte Cornelius og totalt snød Steaua-keeperen, men til de hvidblusedes frustration sneg den sig langsomt lige forbi den fjerneste stolpe.
1-1 var ikke nok
Nej, marginalerne var ikke med Byens Hold denne aften, men tre minutter før tid fik man alligevel bragt balance i regnskabet, da Vetokele tæt under mål snittede et indlæg fra Lars Jacobsen i netmaskerne. Det udløste et hektisk pres i de fire minutters overtid, hvor Cornelius fik headet mod mål, men lige på målmanden, og Nicolai Jørgensen fik en endnu større chance, da han trak på tværs uden for feltet og kom på skudhold, men sendte bolden lige over mål.
Men det blev ved de 1-1, og dermed kunne rumænerne holde en fest, mens løverne luntede slukørede fra arenaen. Der er en enkelt mulighed for at revanchere sig inden vinterferien, og hvad er vel mere passende end at lade det gå ud over Nordsjælland på søndag, så man kan overvintre med et forspring på 12 point i ligaen!