Karantænesituationen
Eftersom det er F.C. Københavns første kamp i DBU Pokalen, så kan ingen spillere være ramt af karantæne.
Reglen er, at eventuelle karantæner skal afsones i den turnering de er optjent i, ergo ville en karantæne i Superliga-regi skulle afsones i næste weekends kamp mod Brøndby IF.
Det er aktuelt i skrivende stund, idet Ragnar Sigurdsson mangler at afsone en spilledags karantæne efter sit røde kort mod Esbjerg fB. Den skal afsones i Superligaen, ergo er islændingen spilleberettiget mod Hvidovre IF, men ikke på lørdag mød Brøndby IF.
Skulle en FCK-spiller pådrage sig et rødt kort i pokalkampen mod Hvidovre, så vil den skulle afsones i DBU Pokalen, medmindre Løverne bliver slået ud af turneringen – i så fald skal den afsones i Superligaen.
For Hvidovre IF er det den 3. pokalkamp i denne sæson, og de kunne i teorien have en spiller siddende udenfor med karantæne – det er dog ikke tilfældet.
Advarsler udløser 3 (mild), 4 (middel) eller 6 (grov) strafpoint, og der gives 9 strafpoint i tillæg ved to gule kort. Rent rødt giver udover de 3/4/6 strafpoint også 24 point i tillæg.
En spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt.?