AaB venter i Aalborg

SønderjyskE jager en plads over stregen

Der er nu spillet 21 af de 33 spillerunder, og SønderjyskE indtager for 10. runde i træk sidstepladsen i Superligaen. Men SønderjyskE er kommet tættere på at redde sig en ny sæson i landet bedste fodboldrække, for hvor de inden jul havde fem point op til 10. pladsen, så er afstanden nu blot fire point – men frem for alt, så ser det ud til, at der er forbedringer rent spillemæssigt. Det er nok også påkrævet, hvis de i næste sæson skal have status som Superligaklub. 

SØNDERJYSKEs TRUP 
Følgende trup er udtaget til kampen mod F.C. København: 1. Marin Skender, 28. Jens Rinke, 2. Daniel Jensen, 4. Hallgrimur Jonasson, 5. Niels Lodberg, 7. Daniel Christensen, 8. Henrik Hansen, 9. Tommy Bechmann, 11. Johan Absalonsen, 12. Søren Mussmann, 19. Rubin Okotie, 20. Bjørn Paulsen, 21. Mikael Uhre, 23. Silas Dylan Songani, 24. Andreas Oggesen, 25. Kenan Hajdarevic, 26. Píerre Kanstrup og 29. Morten Beck. 

En del af navnene i truppen er nye, men specielt to nye spillere er kommet godt fra land her i foråret. Både Rubin Okotie (26- årig angriber fra Østrig) og Silas Dylan Songani (24-årig angriber fra Zimbabwe) har leveret fine præstationer i de første tre kampe, og begge spillere kom på måltavlen i forårets første kamp, hvor SønderjyskE slog FC Midtjylland med 4-0. Okotie nettede to gange mens Songani scorede et enkelt mål. 

Ifølge soenderjyske.dk er Nicolaj Madsen ude med en skade, og som skrevet i "Karantænesituationen", så sidder Adama Guira ude med karantæne. 

FLOT - SENT POINTTAB – IKKE SØNDERJYDERNES DAG 
Overskriften afspejler meget godt SønderjyskEs start på forårssæsonen. I den første runde mødte de på udebane FC Vestsjælland i en vigtig nøglekamp. Her tog Lars Søndergaards tropper fusen på de fleste, da de med en flot 4-0 tog alle tre point med hjem. 

Ugen efter burde SønderjyskE have fået et eller tre point. Hjemme i Haderslev mødte de AGF, Hallgrímur Jónasson scorede tidligt til 1-0 på en ripost, efter at Daniel Jensen havde misbrugt et straffe, og den føring holdt frem til det 62. minut hvor Danny Olsen fik udlignet. Da der var spillet 90 minutter var stillingen stadig 1-1, men i overtiden fik Jens Jønsson sparket bolden i kassen, og så kunne AGF jublende tage hjem til Aarhus med en 2-1 sejr. Noget af et slag for sønderjyderne. 

I den forgangne spillerunde havde SønderjyskE umiddelbart fortjent point på Heden, men desværre for dem, så havde de hverken heldet, dygtigheden eller dommerkendelserne med sig, og da Duncan fra FC Midtjylland havde fundet målnæsten frem og scorede to gange, så endte det 2-0 til FC Midtjylland. 

FACTS OM SØNDERJYSKES SUPERLIGASÆSON SønderjyskE har scoret 22 mål i de første 21 Superligakampe i denne sæson. Sønderjydernes 22 mål er scoret af Bjørn Paulsen (3 mål), Nicolaj Madsen (3 mål), Rubin Okotie (2 mål), Daniel Jensen (2 mål), Hallgrímur Jónasson (2 mål), Henrik Hansen (2 mål), Tommy Bechmann (2 mål), Silas Dylan Songani (1 mål), Julián Luque Conde (1 mål), Daniel Christensen (1 mål), Bo Storm (1 mål), Johan Absalonsen (1 mål) og Niels Lodberg (1 mål). 

De 22 scorede mål er fordelt på 10 mål i 1. halvleg og 12 mål i 2. halvleg. 

SønderjyskE har indkasseret 38 mål. 16 mål er scoret før pausen, de resterende 22 mål er scoret i 2. halvleg. 

SønderjyskE har 19 point efter 21 kampe. De 19 point er samlet sammen via fem sejre og fire uafgjorte (12 kampe er tabt). Af de 19 point er 11 hentet på hjemmebane (tre sejre, to uafgjorte og fem nederlag). 

STRAFFESPARK, KORT, SELVMÅL OG CLEAN SHEETS [ SUPERLIGAEN ] 
Tildelte straffespark til SønderjyskE: 5 (scoret på fire, et er misbrugt) 
Straffespark begået af SønderjyskE: 4 (scoret på alle fire) 
Selvmål lavet af SønderjyskE: 1 (mod AaB) 
Selvmål SønderjyskE har nydt godt af: 0 
Røde kort til SønderjyskE-spillere: 2 (to gange Daniel Christensen) 
Clean sheets hos SønderjyskE: 6 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com