Michael Mio i Legends Club

Michael Mio i Legends Club

Det bliver F.C. Københavns tidligere anfører og indpisker gennem otte sæsoner, Michael Mio Nielsen, der præsenteres i pausen af søndagens Superligakamp i PARKEN mod SønderjyskE, når F.C. København Legends Club optager dets niende medlem. Her bliver han indlemmet i det eksklusive selskab for personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for klubben.

Michael Mio Nielsen kom til F.C. København i 1993 umiddelbart efter hjemtagelsen af klubbens første mesterskab og var en markant del af det hold, der i halvfemserne kæmpede sig igennem svære sportslige perioder. Som anfører gik han forrest i kampen for at få klubben tilbage til toppen af dansk fodbold, og det blev kulminationen på hans årelange og kompromisløse fight for Byens Hold, da han i 2001 kunne løfte mesterskabspokalen for F.C. København.

Med optagelsen i Legends Club tilslutter Michael Mio Nielsen sig en skare af F.C. København-koryfæer, som i løbet af foråret er blevet indlemmet i det fine selskab.

Optagede medlemmer af F.C. København Legends Club 
Lars Højer
Martin Johansen
Michael Johansen
Pierre Larsen
Christian Lønstrup
Michael Manniche
Palle Petersen
Iørn Uldbjerg

Protektor for Legends Club er æresmedlem, Harald Nielsen. 


>> Se hyldesten i PARKEN da Mio og Niclas blev optaget i Legends Club



Se Michael Mio score sejrsmålet mod OB, da FCK blev danske mestre: