Diego Tur i Legends Club

Diego Tur i Legends Club

Det bliver F.C. Københavns forsvarsspiller gennem ti sæsoner, Diego Tur, der sammen med Todi Jónsson præsenteres i pausen af søndagens Superligakamp i PARKEN mod AGF, når F.C. København Legends Club optager dets tolvte medlem. Her bliver han indlemmet i det eksklusive selskab for personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for klubben.

Diego Tur var en del af det første F.C. København-mandskab og var således også med til at hjemføre klubbens første og andet mesterskab samt to pokaltitler. Han huskes blandt andet for sit overblik og sit stabile niveau henover en lang årrække, hvor han efter nogle magre resultatmæssige år kunne aflevere F.C. København i toppen af dansk fodbold, da han forlod klubben.

Med optagelsen i Legends Club tilslutter Diego Tur sig en række F.C. København-koryfæer, som i løbet af foråret er blevet indlemmet i det fine selskab.


>> 


Her kan du se Diego Turs flotte mål mod Brøndby:


   

Du kan læse mere om F.C. København Legends Club her:
>> F.C. København præsenterer Legends Club