FCK.DK
Karantænesituationen
13/08 2014 00:26
Udover at F.C. København i sidste weekend tabte 0-3 til Hobro IK, så endte kampen desværre også med, at dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen udviste Mathias ’Zanka’ Jørgensen.
Zankas forseelse blev vurderet dom værende ”grov” og giver ham 30 strafpoint, og på trods af at Zanka ikke havde noget strafpoint stående på kontoen, passerer han både 15- og 30-pointgrænsen, hvilket altså udløser to spilledages karantæne.
Dermed sidder Zanka udenfor mod både FC Midtjylland og OB, og er først tilbage til 7. spillerunde (AaB på udebane).
Ingen FCK’ere fik gult kort i kampen mod Hobro IK.
Strafpoint, TOP-3 F.C. København
Mathias ’Zanka’ Jørgensen (30 strafpoint)
Claudemir (6 strafpoint)
Daniel Amartey (6 strafpoint)
FCK-spillere i karantænefare
Ingen
Advarsler udløser 3 (mild), 4 (middel) eller 6 (grov) strafpoint, og der gives 9 strafpoint i tillæg ved to gule kort. Rent rødt giver udover de 3/4/6 strafpoint også 24 point i tillæg.
En spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt.