Ulvene gæster Telia Parken

Ulvene gæster Telia Parken

Fire mandskaber topper Superligaen med ni point, et af disse hold er FC Midtjylland. De har i lighed med Hobro IK, FC Nordsjælland og Randers FC vundet tre kampe og blot tabt en enkelt gang. FC Midtjylland skød årets Superliga i gang med en 3-1 sejr over Brøndby IF, men ugen efter måtte de tage tomhændede hjem fra Aalborg med et 0-2 nederlag. 

I 3. spillerunde kom FC Midtjylland bagud 0-1 mod Randers FC, men den stilling fik Pione Sisto med to scoringer og Morten 'Duncan' Rasmussen vendt til en 3-1 sejr I 2. halvleg. I sidste weekend mødte FC Midtjylland på udebane SønderjyskE, det endte med sæsonens tredje 3-1 sejr. Petter Andersson, Sylvester Igboun og Patrick Banggaard scorede de tre midtjyske mål, mens Johan Absalonsen undervejs fik ”lov til” at reducere til stillingen 1-2. 

FC Midtjylland har som nævnt samme pointantal som Hobro IK, FC Nordsjælland og Randers FC, men det er Hobro IK der, med målscoren 8-3, indtager 1. pladsen. FC Midtjylland må nøjes med 2. pladsen, eftersom deres 9-5 målscore er et enkelt mål dårligere end Hobros. 

FC MIDTJYLLANDS TRUP 
Glen Riddersholm & Co har udtaget følgende spillere: Lasse Heinze, Jakob Poulsen, Petter Andersson, Morten 'Duncan' Rasmussen, Tim Janssen, Jakob Haugaard, Jesper Lauridsen, Erik Sviatchenko, Marco Larsen, Francis Dickoh, Pione Sisto, André Rømer, Kristian Bach Bak, Paul Onuachu, Musefiu Ashiru, Izunna Uzochukwu og Sylvester Igboun. 

Hos FC Midtjylland har fire spillere fået maksimal spilletid i denne Superligasæson. Det er målmanden Jakob Haugaard, forsvarerne Jesper Lauridsen og Patrick Banggaard samt angriberen Morten 'Duncan' Rasmussen. Patrick Banggaard sidder dog over i fredagens kamp, da han sammen med Rilwan Hassan afsoner karantæne. Derudover er bla.a. Oluwafemi Ajilore og Eyjolfur Hedinsson skadede. 

FC Midtjylland har benyttet sig af 16 spillere i løbet af de fire første Superligakampe. Det tilsvarende tal for F.C. København er 19. 

TOP-2, FCM’S TOPSCORERLISTE (SUPERLIGAEN) 
2 mål, Pione Sisto
2 mål, Morten 'Duncan' Rasmussen

Patrick Banggaard, Paul Onuachu, Petter Andersson, Sylvester Igboun og Rilwan Hassan har alle hver især scoret et Superligamål. 

FORDELING AF SUPERLIGAMÅL 
FC Midtjylland har scoret ni Superligamål. To (22,2%) i 1. halvleg (ingen i kampens første halve time) og syv (77,8%) i 2. halvleg. 

FC Midtjylland har lukket fem Superligamål ind. Et (20%) i 1. halvleg og fire (80%) i 2. halvleg. 

SELVMÅL (SUPERLIGAEN) 
FC Midtjylland har ikke lavet nogle selvmål i denne Superligasæson, men de har i hele deres tid i Superligaen lavet 16 selvmål, for øvrigt det samme antal selvmål som F.C. København. Midtjyderne har heller ikke nydt godt af selvmål i denne sæson, og er alltime noteret for at have nydt godt af 15 selvmål. Her står F.C. København lidt bedre, da de hele 29 gange har haft glæde af et modstander-selvmål. 

STRAFFESPARK, KORT OG CLEAN SHEETS (SUPERLIGAEN) 
Tildelte straffespark til FC Midtjylland: 0 
Straffespark begået af FC Midtjylland: 1 (Helenius scorede) 
Røde kort til FCM-spillere: 1 
Clean sheets FC Midtjylland: 0 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com