FCK.DK
Karantænesituationen (UCL)
25/08 2014 22:11
Karim Bellarabi, Giulio Donati, Tin Jedvaj, Andreas Cornelius, Ömer Toprak og Daniel Amartey har det til fælles, at de alle fik et gult kort i det første opgør mod Bayer 04 Leverkusen.
Desværre havde Daniel Amartey fået gult kort i begge kampe mod Dnipro, så da dommer Carballo viste ham det gule kort i det 90. minut, var det ensbetydende med, at Amartey må sidde udenfor med karantæne i onsdagens returkamp.
F.C. Københavns kortklub ser sådan ud i UEFA Champions League:
Daniel Amartey (3 gule, karantæne)
Mathias ’Zanka’ Jørgensen (2 gule)
Andreas Cornelius (2 gule)
Per ’Pelle’ Nilsson (1 gult)
Den første karantænedag falder efter det tredje gule kort i de europæiske turneringer, dog med den undtagelse, at gule kort og karantæner optjent på grund af gule kort slettes inden gruppespillet.
Derfor vil det ikke få nogen praktisk betydning hvis Zanka eller Cornelius får et gult kort på onsdag.
Skulle en spiller blive udvist, vil vedkommende som minimum være spærret i den første gruppekamp, hvad enten det er i Champions League eller Europa League.