Mindeværdige marginaler

Marginaler i med- og modgang

Hvor mange gange har man ikke talt om, hvad der kunne være sket, hvis bare marginalerne havde været med os? Denne uge ser vi nærmere på en af de mest afgørende marginaler, der var med os.

I fodboldverdenen kan man ganske enkelt ikke lade være med at tænke og diskutere ”hvis og hvis og hvis” – og der er som om, man har nemmere ved at huske, når marginalerne var mod ens eget hold.

Det er nok meget menneskeligt. Har man vundet, er alt godt, men taber man, skal det helst kunne forklares. Ofte tænker vi på den måde, at hvis det nu bare havde været stolpe-ind og ikke stolpe-ud på et straffespark efter en times spil, så havde vi vundet 1-0 i stedet for at spille 0-0. Men marginalerne var mod os. Det kan vi forholde os til, for straffesparket fandt rent faktisk sted og blev brændt. Det er sværere at forholde sig til ting, der ikke er sket. Fx hvordan den sidste halve time var gået, hvis vi havde scoret på straffesparket. Det kunne jo have påvirket spillets gang, så vi ikke havde vundet alligevel.

Nå, nu er det ikke en ”filosofitime”, men en ”historietime”! Denne uge har vi udvalgt én bestemt episode, hvor marginalerne var med os, og hvor det fik enorm betydning for klubben, spillerne, fansene – ja, for dansk fodbold generelt.

Vi begynder på Cypern...

Vi indleder beretningen på Cypern. Den 26. august 2009 mødte vi Apoel FC med 1-0 i ryggen fra den første kamp, hvor Jesper Christiansen med en fantomredning afværgede en kæmpechance til Nuno Morais kort før tid. Som de fleste husker (men ønsker de havde fortrængt), vandt Apoel returkampen 3-1 og gik i Champions League-gruppespillet. 

En reducering kort før tid havde været nok for os, men det er ikke de marginaler, historien handler om, for så tæt på var det trods alt heller ikke. Selv om Ailton i slutminutterne var tæt på at komme fri til afslutning 7-8 meter fra mål.

Men vi tager historien med for at minde om, hvordan reaktionerne fra omverdenen var, da vi ikke kvalificerede os. Skuffelsen satte også sine spor i sjælen hos spillere og trænere, men mesterskabet blev dog genvundet, og året efter stod vi der så igen.

CL-kval mod Rosenborg

Ikke på Neo GSP Stadium i Nicosia, men på Lerkendal i Trondheim. Det var dog tæt på, at vi ikke nåede så langt, for først måtte vi gennem to nervepirrende tætte kampe mod BATE Borisov, der kunne være gået begge veje. 

På Lerkendal gik det nærmest kun én vej. Rosenborg førte 2-0 og havde flere gode chancer til at øge i 2. halvleg, hvor løverne var groggy. Den største i det 82. minut, hvor Rade Prica sendte bolden forbi Johan Wiland og på stolpen, hvorefter Bakenga gled og faldt, da han bare skulle sparke returbolden i tomt mål! To minutter efter headede Grønkjær en dødbold ind via den ene stolpe, og vi slap nådigt med et 1-2-nederlag.

Men nu kommer vi til marginalen over alle marginaler. Ugen efter blev Rosenborg blæst ud af PARKEN i 1. halvleg, men det blev kun til et hovedstødsmål af Sölvi Ottesen, selv om Vingaard bl.a. havde et skud, der tog indersiden af stolpen og gik på tværs af mål! 

Da kampen nærmede sig sin afslutning, stod det stadig 1-0, da gæsternes 40-årige veteran Roar Strand så sit snit til at rykke fri i FCK-feltet. Steffen Iversen fandt ham med en god stikning, selv om Pospech var lige ved at komme på tværs, og Strand bankede kuglen mod det nærmeste målhjørne, selv om Sölvi var lige ved at nå ned og tackle ham – og bolden var uden tvivl strøget i netmaskerne, hvis ikke Wiland med en mirakuløs refleksredning fik den ene hånd på, så bolden tog trekantsammenføjningen!

Den vigtigste af alle marginaler?

Ja-ja, det var bare et splitsekund i en hel kamp, som vi vandt fuldt fortjent og for længst burde have afgjort – men det havde vi bare ikke, og derfor står denne episode mejslet i erindringen, og vi peger på den som en af de vigtigste marginaler af alle.

Tænk engang på alt det, vi opnåede i Champions League mod Rubin Kazan, Panathinaikos, Barcelona – og Chelsea i 1/8-finalerne. Uforglemmelige oplevelser for fans, sponsorer og alle på og omkring holdet. Millioner af kroner, værdifulde point til den europæiske ranking, øget markedsværdi for spillerne, fantastisk omtale ude i Europa. Og så videre, og så videre… 

Hvis Strand-hugget var gået i mål, var vi måske gået glip af al den succes. Måske. Vi kunne stadig have nået at score to gange mere, eller bare én gang og så vundet i forlængningen eller på straffer. Men sandsynligvis var vi røget ud. Tænk hvordan reaktionerne havde været, hvis CL-kvalifikationen var kikset to år i træk for det bedste FCK-hold gennem tiderne!

I det lange løb er det ikke tilfældigt, om man har succes eller fiasko. Men når vi koger det ned til de konkrete og (formentlig) ”kampafgørende” episoder – marginalerne – er forskellen nogle gange skræmmende lille!