Lang dags rejse mod vest blev belønnet!

Away med forhindringer
Almindelig myldretid op til Store Bededag, styrtende regnvejr, vejarbejde og en række trafikuheld på Fyn gjorde det til lidt af en dagsrejse at komme fra København til Esbjerg! Spillerne var heldigvis kørt med bus allerede fra morgenstunden, men fanbusserne blev voldsomt forsinket, og det stod tidligt klart, at de ikke ville nå frem til kick-off kl. 19.30.

Heldigvis viste både Esbjerg og dommerne sig velvillige, og Kenn Hansen gik med til at udsætte opgøret 20 minutter, men netop i dag skal man nok være forsigtig med ligefrem at kalde det “dommertække”… Det var desværre heller ikke nok til, at alle fans nåede rettidigt frem, men der var jo både spillere, TV og små 9.000 andre på stadion, som der også skulle tages hensyn til.

Til gengæld kan vi glæde de forsinkede med, at der ikke skete alverden i den første halve times tid. Vi kom ellers godt ud af starthullerne og dominerede kampens indledning, men det var Esbjerg-skipperen Magnus Lekven, der fik den første gode mulighed, da han fra kanten af feltet sendte bolden forbi mål efter en clearet dødbold.

Jævnbyrdigt og ikke særlig velspillet
Daniel Larsson havde også et lumsk studsende langskud efter 17 minutter, som Stephan dog holdt i to omgange, men det var generelt en lige og chancefattig affære – og egentlig ikke særlig velspillet. Vi havde en del dødbolde oppe på deres halvdel, men de lå lige en anelse for langt og voldte ikke Dubravka de store problemer. Og i den anden ende begyndte Esbjerg at afslutte længere og længere udefra, indtil Casper Nielsen til sidst forsøgte sig fra små 40 meter.

Et par minutter før pausen fik Nicolai frispark lige uden for feltet i venstre side, men hans forsøg direkte mod mål strøg et stykke over nærmeste trekant. I stedet var Esbjerg ved at komme til en god mulighed i overtiden, men Daniel Larsson begik frispark mod Antonsson i situationen, og man holdt lige vejret, da den stærke stopper måtte til behandling uden for banen. Det var dog “kun” lillefingeren, der var gået af led, og det hører jo til småtingsafdelingen i forhold til det, vi har set de senere uger…

Stigende Esbjerg-dominans i 2. halvleg
Ståle & co. benyttede pausen til at justere midtbanen, så Remmer gik ud i højre side, Rurik over i venstre, og Delaney ind centralt. Det var dog et friskt og velspillende Esbjerg-mandskab, der satte sig på kampen, og efter fem minutter resulterede et langt og tålmodigt opspil i venstre side i en stor chance til Fellah, men han missede sit forsøg på en firsttimer.

Kort før der var spillet en time brændte det mere og mere på foran Stephan, og Emil Lyng fik den største mulighed, da han var fri på kanten af feltet og huggede til, men Stephan reddede stærkt. Vi havde sværere og sværere ved at få spillet op på deres halvdel, og københavnske afslutninger så man ikke meget til i denne fase.

Taktisk ændring ændrede kampbilledet
Desværre var det ikke os, der kunne nøjes med 0-0, og derfor gik vi også over til at spille 3-4-3, da der resterede 20 minutter – ledsaget af en dobbeltudskiftning af Høgli og Rúrik til fordel for Pelle og De Ridder.

Det skulle vise sig at være en god ide, for langsomt men sikkert åd vi os ind i kampen og fik flyttet spillet længere frem på banen og dermed brudt deres langvarige dominans efter pausen. Emil Lyng havde dog en ganske god chance, da han slap fri i venstre side, men Pelle nåede lige akkurat at genere ham i skudøjeblikket, så Stephan kunne halvklare hans afslutning.

I stedet gik det Esbjerg, som det gik os i den første kamp… modstanderen scorede nærmest ud af ingenting! OK, tilfældigt var det ikke, men vi må være ærlige og sige, at var vores første skud inden for rammen efter pausen, da Ludwig Augustinsson koncentreret lagde bolden til rettet nogle meter uden for feltet, hvor Nicolai var blevet nedlagt, og skruede den op i det nærmeste hjørne, hvor Dubravka ikke nåede op, før det var for sent.

Nervøst til det sidste...
Straks trak vi Remmer og Ludwig tilbage i en 5-4-1 med kun De Ridder fremme, og det var lidt nervøst, da Esbjerg pressede på, men de skabte kun en enkelt reel chance i denne fase, da indskiftede van Buren sendte bolden i sidenettet fra spids vinkel.

Mere end fire minutters overtid sneglede sig dog lige lovlig langsomt afsted, men til sidst blæste Kenn Hansen slutfløjtet i den silende regn, og så brød jubelen ellers løs blandt spillere og fans!


Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli (69.: 4 Pelle Nilsson), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 15 Mikael Antonsson, 3 Ludwig Augustinsson – 19 Rúrik Gíslason (69.: 22 Steve de Ridder), 20 Christoffer Remmer, 18 Daniel Amartey, 8 Thomas Delaney (anf.) – 14 Björn Sigurdarson, 10 Nicolai Jørgensen

Ikke benyttet: 41 Kim Christensen, 6 Kevin Foley, 33 Yones Felfel, 35 Mikkel Wohlgemuth, 36 Brandur Olsen