Jan Christensen, Getty Images
Amartey sikrede endnu en sejr
07/06 2015 18:43
Afskedens time før kick-off
Før kampen blev der taget behørig afsked med Björn Sigurdarson, Kevin Foley, Lasse Lindbjerg og sidst men ikke mindst Christian Poulsen, der fik en lang og varm hyldest. Der var også blomster og hyldest til Thomas Delaney, som er kåret til årets FCK-spiller.
Både Christian, Björn og Delaney var med fra start, hvor man for første gang også så Yones Felfel efter han tidligere er blevet indskiftet ni gange.
Det var endnu en kamp, hvor holdene ikke rigtig havde noget at spille for, bortset fra at Hobro kunne nå at komme i Top 6 og dermed få en ekstra hjemmekamp næste sæson. Hvis strukturen ellers ser ud som hidtil. Og så var der jo også lige Stephans clean sheet-rekord…
En 1. halvleg på det jævne
Skal vi ikke være flinke og sige, at det blev en 1. halvleg på det jævne? Ret beset skete der ikke noget særligt i de første 20 minutter, bortset selvfølgelig fra den klassiske badedyrs-tifo efter 13 minutters spil. Men kort før uret ramte 20:00, kunne det let have været slut med clean sheet-drømmen, for en tilbagelægning fra Christian Poulsen oppe fra midten endte med at spille Mads Hvilsom helt fri – men topscoreren overplacerede sit skud, og så kunne alle og ikke mindst Stephan ånde lettet op. OK, måske ikke de mange hundrede Hobro-fans, der havde fyldt 7-8 busser og taget turen på tværs af landet, og respekt for det.??
Rúrik havde midt i halvlegen et udmærket langskud, der gik tæt forbi, og Sigurdarson forsøgte også et par gange at afslutte i feltet, men blev tacklet hver gang. Hobro var marginalt bedre i spillet ude på banen, men heller ikke specielt målsøgende, og derfor stod der to nuller på måltavlen, da Peter Kjærsgaard-Andersen fløjtede til pause.
Nye trøje og nye spillere i pausen
Her var der til gengæld fin underholdning, da vi først præsenterede den nye hjemmebane-trøje og herefter bød velkommen til Kasper Kusk og Peter Ankersen nede på grønsværen. Det var tydeligt og forståeligt, at fansene glæder sig til at se dem i aktion i den næste sæson.
…og nye boller på suppen efter pausen
Der kom meget mere gang i spillet efter pausen, hvor vi også gik over til at spille 3-5-2, hvilket indbefattede en del ændringer. Christian Poulsen gik ned mellem Pelle og Zanka, Foley kom ind på defensiv midt, Rurik gik op i angrebet, og Felfel tog plads på bænken.
Delaney havde en god skudchance efter et par minutter, og selv om det blev blokeret, så var der tegn på mere vilje og aggressivitet over hele linien. Efter 10 minutter havde Christian Poulsen et godt hovedstød efter hjørne, og et par minutter senere var der virkelig bud efter 1-0-målet. Pelle brød et Hobro-angreb omkring midten, stormede selv med frem i højre side og fandt Rúrik i feltet med et godt indlæg - islændingen firsttimede resolut, men måtte se læderkuglen prelle af mod overliggeren med et smæld.
Jo, nu var der mere gang i den, men Hobro havde ikke opgivet at få point, og de havde også et par forsøg. Høgli og Brandur afløste Remmer og Rúrik med 20 minutter igen, og kort efter var Pelle tæt på at heade løverne i front på et hjørne, men Mads Justesen reddede på selve målstregen.
Amartey sen matchvinder
Men bedst som man var ved at indstille sig på en nulløsning, så kom målet, vi sad og ventede på. Høgli slog bolden ind over, og Amartey var løbet med frem til forreste stolpe og snittede bolden i netmaskerne til stor jubel for hovedparten af de 16699 tilskuere.
Senere fik Brandur en god mulighed på et frispark lige uden for feltet, men sparkede den over mål, og i en lidt nervøs afslutning kastede Hobro alt frem, inklusive keeper Rask, men Stephan & co. klarede frisag og hev endnu en smal, men fortjent sejr hjem.
En imponerende afslutning af det skadesramte mandskab, der virkelig har vist høj moral her i foråret og flået point ned fra hylden, så man “kun” endte fire point efter midtjyderne og hele 12 point foran Brøndby på 3. pladsen.
Holdet:
1 Stephan Andersen – 20 Christoffer Remmer (69.: 2 Tom Høgli), 4 Pelle Nilsson, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 3 Ludwig Augustinsson - 19 Rúrik Gíslason (69.: 36 Brandur Olsen), 18 Daniel Amartey, 29 Christian Poulsen, 8 Thomas Delaney (anf.) – 33 Yones Felfel (46.: 16 Kevin Foley), 14 Björn Sigurdarson
Ikke benyttet: 41 Kim Christensen, 35 Mikkel Wohlgemuth, 37 Lasse Lindbjerg, 40 Marcus Mathisen