Vigtig viden før OB vs FCK

Vigtig viden før OB vs FCK

F.C. KØBENHAVN OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16
Sidste weekend bød desværre på et ærgerligt pointtab hjemme i Telia Parken mod AGF, da den tidligere FCK’er Morten Nordstrand på flot vis saksesparkede bolden i kassen kort før tid. Men på trods af pointtabt kan F.C. København stadig glædes over at være ubesejrede i denne Alka Superligasæson.

Status efter de første fem runder er to sejre, tre uafgjorte og ni point, hvilket placerer F.C. København på 4. pladsen. Det er fem point efter FC Midtjylland, et point efter AaB og a point med SønderjyskE – men F.C. København har dog den udsatte kamp mod Randers FC i hånden.

F.C. Københavns målscorere i de fem første kampe i Alka Superligaen:
Nicolai Jørgensen (2), Thomas Delaney (2), Marvin Pourié (1), Mathias ’Zanka’ Jørgensen (1), William Kvist (1) og Ludwig Augustinsson (1).

Efter OB-kampen er de næste tre modstandere:
AaB (13/9 hjemme), Randers FC (16/9 hjemme) og Hobro IK (20/9 hjemme).

OB OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16
OB kom flot fra land i denne Alka Superligasæson, 3-0 over Hobro IK og 2-1 over Brøndby IF i de første to runder, og kun en overtidsscoring fra Morten ’Duncan’ Rasmussen forhindrede fynboerne i at tage point med hjem fra Herning i 3. runde. Siden da har der dog ikke været meget at glædes over for OB og deres nye træner Kent Nielsen. Siden FCM-kampen har OB nemlig spillet 2-2 mod AGF, tabt 2-3 til Randers FC og 1-5 til AaB.

Med syv point efter seks kampe er OB placeret på 9. pladsen i Alka Superligaen.

OB’s målscorere i de seks første kampe i Alka Superligaen:
Rasmus Festersen (4), Ari Skúlason (2), Mathias Greve (1), Emil Larsen (1), Rasmus Falk og Kenneth Zohore (1).

FCK OG DEN 30. AUGUST
F.C. København har spillet fire Superligakampe på datoen den 30. august. De fire kampe er endt med to uafgjorte (blandt andet 1-1 mod OB i 1992), et 0-1 nederlag til Lyngby FC og en 1-0 sejr over Brøndby IF. I 1-1 kampen i 1992 mod OB bragte Alphonse Tchami fynboerne foran 1-0 i Parken, men Lars Højer Nielsen udlignede til 1-1 små 20 minutter før tid.

VIDSTE DU AT…
- Yngste FCK’er til at score mod OB i Alka Superligaen er Brandur Hendriksson. Han var 19 år og 157 dage gammel, da han scorede kampens eneste mål i 1-0 sejren i maj 2015.
- Ni ud af 178 mål i Superligakampene mellem F.C. København og OB er scoret i det 90. minut.
- Der er ikke fløjtet for straffespark i en Alka Superligakamp mellem F.C. København og OB i mere end to år.
- Seneste straffespark var den 7. april 2013, dengang misbrugte César Santin på Jesper Christiansen i en 1-1 kamp i Telia Parken.
- 54% af målene i Superligakampene mellem F.C. København og OB scores i 2. halvleg.
- 17 spillere har fået spilletid i Alka Superligaen hos både F.C. København og OB.
- På trænerfronten er det kun Kim Brink, der har Superligaerfaring i begge klubber.

Statistiske facts i samarbejde med danskfodbold.com

>> Spil på kampen hos F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet.