Torkil Fosdal, FCK.DK
Bashkim på tavlen i intern træningskamp
08/09 2015 09:00
Bashkim Kadrii spillede i dag sin første kamp, siden han for et år siden pådrog sig en alvorlig knæskade. Der var dog kun tale om en intern træningskamp på 2 x 30 minutter mellem to FCK-mandskaber, hvor Bashkim spillede ca. tre fjerdedele af kampen. Han er i sagens natur stadig et stykke fra optimal kampform, men det var et stort og vigtigt skridt igen at komme i kamp.
Bashkim kom såmænd også på tavlen, da han kort efter pausen udlignede for “det hvide hold” efter samspil med Kasper Kusk i feltet. Kusk trykkede af, men Kim Christensen reddede i første omgang, inden Kadrii sparkede returbolden i netmaskerne.
I 1. halvleg havde Federico Santander bragt det “blå-sorte hold” foran, og paraguyaneren afgjorde senere i 2. halvleg træningsdysten med et smældende hovedstød på indlæg fra Ludwig Augustinsson.
FCK TV bringer senere et lille interview med Bashkim. Også Benjamin Verbic fik kamptræning i dag for første gang siden han udgik efter små 20 minutter i Herning den 14. august. Det gik fint i de ca. 45 minutter, han fik på banen.
Fra førsteholdstruppen spillede Kim C, Remmer, Zanka, Ludwig, Mathisen, Verbic, Cornelius og Santander på det hvide hold, mens Kaminski, Ankersen, Stadsgaard, Kusk, Toutouh og Kadrii spillede på det blå-sorte hold. Derudover kom en række spillere fra School of Excellence også i aktion på de to mandskaber.