Kom ind og støt os mod FK Jablonec

Derbybilletter til salg på søndag

Fredag eftermiddag modtog F.C. København billetterne til derbyet på Brøndby Stadion d. 27. september, og de vil blive solgt fra på søndag kl. 11.00 før kampen mod Hobro i Fanshoppen ved Telia Parken. Der vil ikke været et onlinesalg, men kun fysisk salg ved fremmøde efter først til mølle princippet. Det vil være muligt at købe to billetter per fremmødt kunde - uanset antallet af medbragte awaykort - og prisen er af Brøndby fastlagt til 140 kroner stykket. Husk dit Awaykort. 

Baggrunden for den anderledes procedure er, at Brøndby beklageligvis har valgt kun at tildele F.C. København 1400 billetter til kampen, efter man i de senere år ellers har haft en aftale om, at udeholdet fik en hel tribune tilgængelig. Det kan vi desværre ikke ændre på, selvom vi er meget uenige i beslutningen. 

Vi vil samtidig gerne opfordre alle F.C. Københavns fans til at melde sig ind i vores loyalitetsprogram, VoresKBH, da vi i fremtiden meget gerne vil fordele billetter til kampe og oplevelser som denne til de mest loyale fans, og man kan kun optjene point ved at melde sig ind i VoresKBH. Her kan man også, som noget helt unikt, få point for at støtte F.C. København på udebane, ligesom man får en lang række andre muligheder udviklet i samråd med vores fans. Blandt andet deltagelse i konkurrencer og auktioner om unikke behind the scenes-oplevelser, match worn-items samt store præmier såsom tv, en europæisk udebanetur i næste sæson, Platinkort, mm. 


Husk, at du skal være tilmeldt vores Away-system for at kunne tage plads på fanafsnittet, der er tilegnet F.C. Københavns fans. 


Vi glæder os til at se en masse af jer i Fanshoppen på søndag.