FCK.DK
Ståle: - Alt for ujævn præstation
29/10 2015 22:31
Løverne måtte ud i forlænget spilletid for at sikre billetten til
kvartfinalerne med en 2-1-sejr over FC Fredericia. Men bag resultatet gemmer sig en meget ujævn præstation.
- Det første og sidste kvarter af den ordinære kamp er gode, og så kontrollerer vi kampen udmærket da først vi kom tidligt foran i forlængningen, sagde Ståle efter kampen.
- Vores forsvarsspil var dog alt for dårligt i den sidste halve time før pausen, og vi har alt for stor afstand mellem kæderne, så vi lukker dem frem til tre store chancer. Og til sidst udligner de, mens Danny ligger uden for til behandling og vi spiller ti mod elleve. 2. halvleg er generelt bare dårlig, og vi har vel kun en chance til Ludwig i starten og en til Kusk i overtiden. Men vi blev trods alt bedre det sidste kvarter, sluttede Ståle, som fremhævede indsatserne fra Youssef Toutouh og Kasper Kusk.
Toutouh kom i pausen ind i stedet for målscoreren til 1-0, Danny Amankwaa, som fik et lille overstræk i en duel på Fredericias baglinie.
- Jeg har en duel med deres anfører og så lander han lidt uheldigt oven på mig, så jeg får et lille overstræk i venstre ben, men jeg tror ikke, det er noget alvorligt. Ellers synes jeg det gik fint nok med fysikken, og jeg var selvfølgelig også glad for at score, selv om det også var heldigt, at den strejfede en på vejen, sagde Danny.
I forlængningen var det Kasper Kusk, der scorede det mål, som skulle vise sig at blive afgørende. Han var ikke så overrasket over, at det blev en vanskelig opgave i aften:
- Det blev præcis så svært som forventet, hvor de står meget kompakt og ikke vil ret meget. Vi har mulighederne i den ordinære kamp, men har generelt svært ved at komme til de afgørende situationer. Alt i alt synes jeg dog vi vinder fortjent, men det var jo ikke lige planen, at vi skulle ud i 120 minutters kamp. Nu handler det bare om at restituere godt og blive klar til Randers-kampen på søndag, lød det fra Kusk, der altså endnu engang kom på tavlen for løverne og blev matchvinder.
William Kvist var som de andre ikke tilfreds med selve spillet i dag, men det kan man også lære noget af:
- Først og fremmest gik vi videre, det er det vigtigste, men når det er sagt, så er er også andet vi kan tage med fra kampen. Nogle af dem der ikke spiller så meget fik en kamp i benene, og så kan vi som hold også lære noget af de her kampe mod hold fra en lavere række. Det er ikke hold, man bare kan smadre, det så vi også med Midtjylland i går, så vi skal først og fremmest være bedre til sætte os mere igennem fysisk. Men jeg kan godt lide de her pokalkampe, de har sin charme, og det er sjovt at komme ud og spille mod nogle andre hold.
Andreas Cornelius erkendte, at det ikke var en 100 %-indsats over hele linien:
- Vi gør det svært for os selv i dag, fordi vi ikke er der 100 %. Der er for mange af os, der ikke rammer det niveau vi skal, og det går ikke mod et hold, der står kompakt og lukker godt af, som de gjorde i dag.
Med sejren er vi videre til kvartfinalerne, der spilles i begyndelsen af marts.