Facts før kampen mod Viborg FF

Facts før kampen mod Viborg FF

OM DOMMERNE 
Det er den 34-årige Anders Poulsen der skal forsøge at dele sol og vind lige på søndag, når han dømmer Superligakamp nummer 43 mellem F.C. København og Viborg FF. Det er 8. gang Anders Poulsen skal dømme en Superligakamp med deltagelse af F.C. København, de første syv kampe er fordelt på 4 sejre og 3 nederlag. Målscoren i de syv kampe er 10-6 i F.C. Københavns favør. 

Anders Poulsen har ikke tidligere dømt en Superligakamp mellem F.C. København og Viborg FF. 

Anders Poulsen har dømt 71 kampe i Alka Superligaen, 31 af dem er vundet af hjemmeholdet, 13 er sluttet uafgjort og udeholdet har vundet 27 gange. Målscoren i de 71 kampe lyder 105-107, altså en marginal fordel til udeholdene. 

I de 71 kampe har Anders Poulsen uddelt fem røde kort og dømt 10 straffespark, ingen af de røde kort er dog faldet i FCK-kampe, mens to af straffesparkene har været til F.C. København (César Santin misbrugte mod AaB og Alexander Kacaniklic scorede mod Randers FC). 

Linjedommerne er Lars Hummelgaard og Daniel R. Krogstrup Nørgaard. Kampens 4. dommer er Michael Johansen, mens jobbet som dommerudvikler varetages af Holger Hansen. 

KARANTÆNE-INFORMATION 
F.C. København gik ind til landskampspausen med 0-0 på udebane mod Brøndby IF, en kamp som de flest nok erindrer bød på et rødt kort til Federico Santander. De to gule (og dermed det røde) kort til Santander var imidlertid de første kort i Alka Superligaen til Santander, og da det røde kort ”blot” udløste 19 strafpoint, får Santander kun en enkelt karantænedag. Thomas Delaney og Peter Ankersen fik begge gult kort i 0-0 kampen, og begge kort havde en værdi af seks strafpoint. Ingen af de to spillere render dog ind i karantæne – og både Delaney og Ankersen er minimum to gule kort fra en karantænedag. 

F.C. Københavns strafpoint i denne Superligasæson er fordelt på: Daniel Amartey (30), Thomas Delaney (22), William Kvist (20), Federico Santander (19), Kasper Kusk (6), Mathias ’Zanka’ Jørgensen (7), Stephan Andersen (4) og Andreas Cornelius (3). 

Santander er i karantæne mod Viborg FF, mens de gæstende viborgensere ikke har nogle spillere siddende i ”straffeboksen”. 

F.C. KØBENHAVN VS VIBORG FF 
F.C. København mødt Viborg FF 42 gange i Alka Superligaen, og hele 28 af kampene er vundet – svarende til lige præcis to-tredjedele af opgørene. Viborg FF har vundet syv kampe i Alka Superligaen mod F.C. København, mens syv opgør er endt uden vinder. 

Der er scoret 130 mål i de 42 kampe i Superligaen mellem F.C. København og Viborg FF, og det er F.C. København der har scoret 89 af målene (68%). 

22 af de 42 kampe har været med F.C. København som hjemmehold. 17 af de 22 kampe er vundet, tre kampe er sluttet uafgjort og to kampe er tabt. Målscoren er 50-21. 

Der er kun scoret et selvmål i de 42 Superligakampe mellem F.C. København og Viborg FF. Det var Peder Henriksen, der i 1996 scorede F.C. Københavns mål i en 1-1 kamp mod Viborg FF. 

Statistiske facts i samarbejde med danskfodbold.com