FCK.DK
Kan jeg ved at tage et billede gøre en lille dreng glad, så er det jo fantastisk
02/12 2015 20:29
Med begge arme strakt ud til hver side nærmest flyver han tyve meter hen over grønsværen.
Han springer op. Resolut. Mens han samtidig med knyttet næve slår triumferende gennem luften.
Ud råber han sin glæde, mens et lydtapet af tusinder af jublende fans kreerer en sonisk, euforisk omfavnelse af ham, det nye håb på venstrebacken, inden han bliver stoppet af først Youssef Toutouh, dernæst Björn Sigurdarson. Så Tom Høgli. Danny Amankwaa. Dem alle sammen. Lykønskende.
Det var tunge, tunge sko, den dengang blot 20-årige Ludwig Augustinsson skulle fylde ud, da han den 22. februar i år spillede sin første betydningsfulde kamp for F.C. København i opgøret mod FC Vestsjælland på hjemmebane. Niclas Jensen, Bryan Oviedo, landsmændende Oscar Wendt og Pierre Bengtsson. En perlerække af toneangivende spillere med store karrierer. Men med sit første mål i sin debutkamp – og siden en række gode præstationer på et stabilt, højt niveau – har han bevist, at positionen er i trygge fødder.
Tilbage kan Ludwig Augustinsson nu se på et 2015, hvor han blev europamester med det svenske U21-hold. Han fik debut på A-landsholdet. Og så blev han københavner.
Umiddelbart en tilfredsstillende høst. Det vedkender den sympatiske, unge svensker sig da også. Men da han bliver bedt om udelukkende at evaluere på sit københavner-eventyr med tre negative og positive ting er svaret ret klart.
- Hvis jeg skal sige tre negative ting, må det være, at vi ikke vandt ligaen i min første halvsæson, at vi ikke kom videre i Europa, og at vi tabte to point i den seneste kamp mod Viborg. Og de tre positive ting ved mit første år i klubben må klart være, at vi vandt pokalen, at vi ligger nummer et i ligaen lige nu. Og at holdet bliver bedre og bedre hele tiden, fortæller Ludwig Augustinsson, der tænker en del over, hvad der egentlig efterfølgende fylder mest i tankerne.
Det positive varer ved
- I forhold til, hvad der fylder mest - negativt eller positivt - så er det svært at sige. Man bliver irriteret, arrig, skuffet, når man taber point eller ikke får opfyldt de ambitioner, man har. Men det skal man videre fra, så på den led er det det positive, der varer ved, og som man ser tilbage på med glæde, forklarer Ludwig Augustinsson og uddyber de positive ting ved sit første år i klubben.
- For mig som fodboldspiller har det været fantastisk. Jeg spiller på et godt hold, hvor vi udfordrer og presser hinanden på træningsbanen hver dag. Og det gør vi også i styrkerummet. Når vi spiller bedst, spiller vi noget godt fodbold, og jeg synes, at vi bliver bedre og bedre. Der er nogle udfald en gang imellem, men i det store hele, udvikler vi os i den rigtige retning, forklarer Ludwig Augustinsson, som er begejstret for de vilkår han arbejder under.
Ingen integrations-problemer
- Setuppet har overrasket mig lidt. Det er meget professionelt. Der er alt, en fodboldspiller behøver for at kunne præstere. Der bliver taget hånd om os i det daglige. Vi har blandt andet en mentaltræner, gode forhold og god ekspertise, som kan hjælpe os med at blive endnu bedre. Hver dag. Det er bedre, end jeg har prøvet hidtil, hvor jeg har været, mener Ludwig Augustinsson, der ikke har mærket problemer i forhold til integrationen som ny, udenlandsk spiller.
- Der har ikke været nogle problemer med at falde ind på holdet. Hverken spillemæssigt, men ej heller socialt. Vi har et stærkt sammenhold og et godt samarbejde. Så det går fint, og jeg forstår dansk nu. Jeg taler ikke så meget dansk, men det går fint, siger Ludwig Augustinsson og uddyber.
- Det har absolut gjort alting nemmere – især i starten – at der er flere svenskere på holdet, som har stor erfaring både herfra og fra Europa. Pelle, Anton og Wiland tog rigtig godt hånd om mig og støttede mig, da jeg kom hertil, og de er også rigtig gode venner uden for banen. Derudover er der jo også andre svenskere. Peter Wettergren, der er assistent og Jesper Jansson, der står for scoutningen, så det har virkelig gjort overgangen fra at være flyttet fra Sverige og hertil blødere, fortæller Ludwig Augustinsson, der endda mener, at det er en bærende del af klubbens kultur, at man gør en indsats for at tage godt imod nye spillere.
- Man kan mærke med det samme, når man træder ind på holdet, at alle føler, det er vigtigt, at vi trives med hinanden. Både som gruppe, men også individuelt. Da jeg kom som ny, var alle rigtig gode til at tage imod mig. Og det synes jeg også er tilfældet, med de spillere, der er kommet efter mig, forklarer Ludwig Augustinsson, som også på det personlige plan er faldet godt til i hovedstaden.
Trives i København
- Menneskeligt har det været fantastisk. Jeg trives utrolig godt uden for banen også. Og i København. Jeg er glad for at bo her. Der er mange gode restauranter, og især om sommeren er her jo enormt skønt, så alting er fint, forklarer han samtidig med, at han understreger vigtigheden af, at også den private del af tilværelsen fungerer.
- Det, at jeg trives som menneske her i byen, betyder meget. For min generelle trivsel afspejles jo også i mine præstationer. Det hænger sammen. Har man det godt uden for banen, har man jo meget bedre forudsætninger for at gøre det godt på banen. Min kæreste har det også godt i København, hvor hun har fundet sig et arbejde, som hun er glad for. Så bliver alting nemmere, siger Ludwig Augustinsson, som også kan mærke afkastet af sine præstationer, når han går på gaden.
- Det sker en gang imellem, at jeg bliver genkendt. Så skal jeg tage lidt billeder med glade mennesker og skrive autografer. Det kan jeg godt lide. Jeg synes, det er sjovt. For det betyder også, at jeg har gjort noget, som er positivt, forklarer han og fremhæver i den forbindelse glæden ved at kunne gøre en forskel.
- Og kan jeg ved at tage et billede gøre en lille dreng glad, så er det jo fantastisk. Det er dejligt at se, at de sætter pris på en, og at jeg kan sprede lidt glæde, siger Ludwig Augustinsson, der også er klar over, at der med gode præstationer på banen i en klub som F.C. København også automatisk opstår opmærksomhed fra en anden part. Nemlig pressen.
- I forhold til pressen har jeg ikke noget problem med spørgsmål og interviewsituationer. Jeg ved, at det er en del af det arbejde, som jeg har, men det gælder selvfølgelig om at holde fokus på den ting, som er vigtig. Fodbolden.
I morgen kan du i anden del af artikelserien med og om Ludwig Augustinsson læse, hvordan han forholder sig til begrebet vindermentalitet, og hvordan han kommer videre fra arbejdsdage, hvor det er gået mindre godt.