Nummer et møder nummer tre
30/04 2016 00:38
F.C. KØBENHAVN VS FC MIDTJYLLAND
47 gange har F.C. København mødt FC Midtjylland i Superligaen, og i lige knapt halvdelen af kampene har F.C. København snuppet alle tre point. F.C. København har vundet 23 kampe, 11 kampe er sluttet uafgjort og 13 gange har FC Midtjylland kunne glædes over sejren. Målscoren i de 47 kampe lyder 80-53 i københavnsk favør.
23 af de 47 Superligakampe er har haft F.C. København som hjemmehold. F.C. København har vundet 14 gange, FC Midtjylland fire gange og fem gange er det endt i en pointdeling. Målscoren er 45-24 i de kampe, der har haft F.C. København som hjemmehold.
En gang tidligere er F.C. København tørnet sammen med FC Midtjylland i 27. spillerunde. Det var i 2006, David Nielsen bragte midtjyderne foran i 1. halvleg, men i 2. halvleg sikrede Marcus Allbäck og to gange Álvora Santos F.C. København en 3-1 sejr. Kampen bød desuden på et rødt kort midt i 2. halvleg til Kristian Bak Nielsen (i dag Back Bak).
F.C. KØBENHAVN OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16
Denne Superligasæson har indtil videre budt på 15 sejre, otte uafgjorte og tre nederlag. Det giver en pointtotal på 53, og det rækker til en sikker 1. plads i landets bedste fodboldrække.
F.C. København har syv point ned til SønderjyskE på 2. pladsen og otte point ned til søndagens gæster fra FC Midtjylland på 3. pladsen. På de næste to pladser finder man AaB med 43 point og Brøndby IF med 42 point.
Den københavnske måltotal er 44 træffere. Flest mål har Nicolai Jørgensen scoret – han er noteret for ni Superligamål – og herefter kommer Kasper Kusk (6), Federico Santander (6), Andreas Cornelius (5), Youssef Toutouh (5), Mathias 'Zanka' Jørgensen (3), Thomas Delaney (3), Benjamin Verbi? (2), Ludwig Augustinsson (1), Marvin Pourié (1) og William Kvist (1). To af F.C. Københavns 44 mål er selvmål lavet af spillere fra henholdsvis AaB og OB.
Fordeling af F.C. Københavns scorede mål i Superligaen:
1. halvleg: 18 mål
2. halvleg: 26 mål
Fordeling af mål scoret mod F.C. København i Superligaen:
1. halvleg: 8 mål
2. halvleg: 11 mål
FC MIDTJYLLAND OG ALKA SUPERLIGAEN 2015/16
Som det kan læses af ovenstående afsnit, er de forsvarende mestre fra FC Midtjylland at finde på 3. pladsen, otte point efter F.C. København.
FC Midtjyllands går ind til søndagens kamp med en opadgående formkurve, for de har i deres seneste fire Superligakampe hentet 10 point. De er hentet via 2-0 over Brøndby IF, 1-1 mod Viborg FF, 2-0 over Esbjerg fB og seneste 2-0 over OB. Heldigvis har F.C. København krammet på midtjyderne i denne sæson – og så er det værd at huske og bemærke, at F.C. København er ligaens suverænt bedste hjemmehold.
Farligste midtjyde har i denne sæson været Martin Pusic, han er efter to mål mod OB i søndags oppe på otte sæsonscoringer. Herefter følger fire mand hver med fire mål, Mikkel Duelund, Paul Onuachu, Rilwan Hassan og Morten 'Duncan' Rasmussen – sidstnævnte kommer dog ikke på scoringstavlen på søndag, da han jo er skiftet til AGF (og så kommer Duncan forhåbentlig heller ikke på scoringstavlen Kr. Himmelfartsdag i pokalfinalen).
Fordeling af FC Midtjyllands scorede mål i Superligaen:
1. halvleg: 20 mål
2. halvleg: 20 mål
Fordeling af mål scoret mod FC Midtjylland i Superligaen:
1. halvleg: 5 mål
2. halvleg: 17 mål
Kilde: danskfodbold.com