Den 1. maj er en god kampdag
30/04 2016 00:43
VIDSTE DU AT…
FC Midtjylland har ikke scoret mod F.C. København i denne Alka Superligasæson, og holder F.C. København nullet igen på søndag, er det første gang nogensinde, at midtjyderne ikke scorer mod F.C. København i en helt Superligasæson.
F.C. København og FC Midtjylland har en gang før mødt hinanden i 27. spillerunde. Det var i 2005/06-sæsonen, og F.C. København vandt kampen 3-1.
Der er fire spillere i FCK-truppen, der har spillet mere end 10.000 minutters Superliga. De fire spillere er Stephan Andersen (22.410 minutter), William Kvist (13.729 minutter), Kim Christensen (11.780 minutter) og Mathias ’Zanka’ Jørgensen (11.400 minutter).
FC København har spillet 503 Superligakampe om søndagen. 269 kampe er vundet, 136 endt uafgjort og 98 kampe er tabt.
OM DATOEN 1. MAJ
F.C. København har spillet fem Superligakampe på datoen 1. maj, og det er i sandhed en god Superligadato for FCK. Alle fem kampe er nemlig vundet, 3-0 over AaB i 1994, 2-1 over Vejle BK i 2002, 4-0 over OB i 2004, 2-0 over Viborg FF i 2005 og senest blev SønderjyskE slået med 3-0 i 2011.
Altså fem kampe og fem sejre på den 1. maj, og det med en sammenlagt målscore på 14-1.
OM DOMMERNE
Søndagens dommer er Jens Grabski Maae. Den 34-årige Jens Maae er i gang med sin 4. sæson som Superligadommer, og han har indtil videre dømt 66 kampe, udvist fem spillere og dømt 13 straffespark.
Jens Maae har dømt F.C. København ni gange, fire kampe er endt med sejr, fire kampe endt i en pointdeling og en kamp er tabt. Målscoren i de 9 kampe er 12-7.
To gange er F.C. København blevet tildelt et straffespark af Jens Maae i Superligaen, og der er scoret på begge forsøg (Thomas Kristensen mod Viborg FF og Andreas Cornelius mod FC Vestsjælland). Det ene røde kort Jens Maae har vist i en Superligakamp med deltagelse af F.C. København, tilfaldt desværre en FCK’er, det gik til Ragnar Sigurdsson i en hjemmekamp mod Esbjerg fB.
De to linjedommere er Henrik Larsen og Jakob Bille, 4. dommer er Kasper Madsen og Bill René Hansen er opgørets linjedommerudvikler.
KARANTÆNE-INFORMATION
Ingen spillere fra hverken F.C. København eller FC Midtjylland har karantæne til søndagens kamp.
Karantæne ved gult kort for en mild forseelse:
Mathias 'Zanka' Jørgensen (41 strafpoint)
Thomas Delaney (28 strafpoint)
Kasper Kusk (12 strafpoint)
Karantæne ved gult kort for en grov forseelse:
Benjamin Verbi? (9 strafpoint)
Gult kort giver 3, 4 eller 6 strafpoint. Rødt efter to gule kort giver ni point i tillæg. Direkte rødt giver 24 point i tillæg.
En spiller kommer i karantæne, når disse grænser passeres:
15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128…
Passeres mere end en grænse, giver det en spilledag for hver grænse der passeres.
Kilde: danskfodbold.com