FCK.DK
Den mentale opladning til APOEL-returkampen
06/09 2016 09:45
Johan Fallby har været sportspsykolog i F.C. København i snart to år, så det er på ingen måde nyt, at man arbejder systematisk med de mentale og psykologiske aspekter.
Her fortæller han først om det langsigtede arbejde, som var grundlaget for det konkrete arbejde på Cypern forud for den meget vigtige returkamp mod APOEL FC.
- Vi har længe arbejdet med en gruppe af de mere erfarne spillere, som mødes regelmæssigt og får forskellige opgaver i hver kamp. Vi har her opbygget en tryghed i holdet, hvor man er mentalt forberedt på, hvad man skal gøre, hvis forskellige situationer opstår. Vi arbejder også individuelt med spillere om, hvilke opgaver de har, og hvilken adfærd de skal vise på banen. Hvis man f.eks. ikke starter kampen så godt, hvordan skal man så finde tilbage til den adfærd, som er vigtig for den enkelte og for holdet.
- Desuden gør vi nogle gange en ekstra indsats, hvis vi vurderer, at der er et særligt behov. Som f.eks. før en utrolig vigtig kamp som den på Cypern, hvor der også er en masse udenomssnak i medierne, som kan fjerne fokus fra præstationen på banen.
- Inden APOEL-kampen holdt vi, dvs Ståle og trænerstaben, et møde på ca. 45 minutter med hele truppen, hvor spillerne i mindre grupper diskuterede ting, der kunne gå galt. Fx hvad nu hvis vi får et rødt kort, eller de andre scorer et tidligt mål osv osv. Hvad gør vi så, hvem har ansvaret og hvad skal vi falde tilbage på. Jeg noterede ca. 15 konkrete punkter med negative ting der kunne ske, og vi beskrev i fællesskab hvad spillerne skulle gøre, hvis det skete, og hvilke spillere der havde ansvar for de enkelte punkter.
- Så da vi kom bagud 0-1 med 20 minutter igen, var det konkret noget af det, I havde talt om på forhånd?
- Ja, ikke lige på minuttet, men at det kunne ske i slutningen af kampen. Og det kom på et tidspunkt, hvor vi kunne have ført 1-0 eller måske 2-0, og det var nærmest deres første afslutning i hele kampen. Men vores spillere tog bare bolden og gik op til midten for at spille videre. Der var ikke nogen negative reaktioner, hvor man skældte ud på hinanden eller havde negative attituder. De spillede bare videre som hidtil uden at gå i panik, og vi fik faktisk en god periode efter målet, hvor vi spillede vores spil og ikke bare slog lange bolde frem eller stressede i spillet. Jeg troede selv, at kampen ville gå i forlænget spilletid, men var egentlig ikke nervøs for det, for jeg følte, at vi havde kontrol over det.
- Når alt det er sagt, vil jeg understrege, at den mentale forberedelse jo kun er en lille del af den samlede forberedelse med det fysiske, tekniske og taktiske. Vi udlignede jo ikke fordi vi havde holdt et møde, men fordi holdet havde en fælles styrke og en plan for hvordan de skulle agere, hvis det ikke gik som ønsket.
- Du sagde tidligere, at der var meget udenomssnak før kampen – kan du uddybe det og hvordan I håndtere det?
- Jeg synes, der var alt for meget snak om, hvor frygteligt det ville blive at spille dernede, og hvor uhyggeligt deres publikum ville være osv. Man gravede også en masse negative ting frem, der skete for 7 år siden, selv om der kun var få spillere med fra dengang. Det blev pludselig meget stort og dramatisk det hele, så det vi gjorde i trænerstaben var at fokusere på, at det bare er en fodboldbane med en bold, en modstander, en dommer og os selv. Bare en fodboldkamp. En vigtig kamp, men stadig bare en fodboldkamp.
- Men selvfølgelig talte vi os også om lydtrykket på stadion, for hvis man ikke er forberedt, er det nemmere at blive påvirket negativt. Men det gælder jo også, når vi f.eks. spiller i Brøndby. Kunsten er at lukke det ude, så du ikke kommer i ubalance og bliver hylet ud af den, så du mister dit spil. Omvendt ønsker vi selvfølgelig, at vores fans skal prøve at hyle vores modstandere ud af det i Telia Parken, så vores spillere føler en positiv opbakning, som de kan bruge til at trykke modstanderne længere tilbage på banen. Det er klart, at modstanderne jo også kan være mere eller mindre gode til at lukke det ude og kun fokusere på spillet på banen. Men det håber vi selvfølgelig, at de ikke kan!
- Så alt i alt kan man sige, at mødet før APOEL-kampen var noget særligt, men også blot et led i det langsigtede arbejde?
- Ja, det kan man godt. Det var noget særligt på grund af kampens store betydning, men det kunne kun lade sig gøre, fordi vi har arbejdet med det i en længere periode. Spillerne er blevet bedre og bedre til at udtrykke hvad de tænker og føler, og det er ellers noget man ofte er dårligere til i holdsport end i individuelle sportsgrene. Men vi har opbygget en parathed og en åbenhed, der gør at spillerne tager ansvar og fører det ud i livet i den præstationskultur, vi hele tiden søger at videreudvikle. Jeg blev både glad og stolt over, at spillerne og staben klarede så stor en udfordring som APOEL på den måde vi gjorde. Det viser, at både spillerne individuelt, holdet og staben hele tiden udvikles. At vi er stærke mentalt, og at vores modstandere skal være rigtigt gode mod os, hvis de vil være med, slutter Johan Fallby.
- Vi har længe arbejdet med en gruppe af de mere erfarne spillere, som mødes regelmæssigt og får forskellige opgaver i hver kamp. Vi har her opbygget en tryghed i holdet, hvor man er mentalt forberedt på, hvad man skal gøre, hvis forskellige situationer opstår. Vi arbejder også individuelt med spillere om, hvilke opgaver de har, og hvilken adfærd de skal vise på banen. Hvis man f.eks. ikke starter kampen så godt, hvordan skal man så finde tilbage til den adfærd, som er vigtig for den enkelte og for holdet.
- Desuden gør vi nogle gange en ekstra indsats, hvis vi vurderer, at der er et særligt behov. Som f.eks. før en utrolig vigtig kamp som den på Cypern, hvor der også er en masse udenomssnak i medierne, som kan fjerne fokus fra præstationen på banen.
- Inden APOEL-kampen holdt vi, dvs Ståle og trænerstaben, et møde på ca. 45 minutter med hele truppen, hvor spillerne i mindre grupper diskuterede ting, der kunne gå galt. Fx hvad nu hvis vi får et rødt kort, eller de andre scorer et tidligt mål osv osv. Hvad gør vi så, hvem har ansvaret og hvad skal vi falde tilbage på. Jeg noterede ca. 15 konkrete punkter med negative ting der kunne ske, og vi beskrev i fællesskab hvad spillerne skulle gøre, hvis det skete, og hvilke spillere der havde ansvar for de enkelte punkter.
- Så da vi kom bagud 0-1 med 20 minutter igen, var det konkret noget af det, I havde talt om på forhånd?
- Ja, ikke lige på minuttet, men at det kunne ske i slutningen af kampen. Og det kom på et tidspunkt, hvor vi kunne have ført 1-0 eller måske 2-0, og det var nærmest deres første afslutning i hele kampen. Men vores spillere tog bare bolden og gik op til midten for at spille videre. Der var ikke nogen negative reaktioner, hvor man skældte ud på hinanden eller havde negative attituder. De spillede bare videre som hidtil uden at gå i panik, og vi fik faktisk en god periode efter målet, hvor vi spillede vores spil og ikke bare slog lange bolde frem eller stressede i spillet. Jeg troede selv, at kampen ville gå i forlænget spilletid, men var egentlig ikke nervøs for det, for jeg følte, at vi havde kontrol over det.
Ståle, David Cosgrave og Johan Fallby under træningen på stadion i Cypern dagen før kampen. Foto: FCK.DK
- Når alt det er sagt, vil jeg understrege, at den mentale forberedelse jo kun er en lille del af den samlede forberedelse med det fysiske, tekniske og taktiske. Vi udlignede jo ikke fordi vi havde holdt et møde, men fordi holdet havde en fælles styrke og en plan for hvordan de skulle agere, hvis det ikke gik som ønsket.
- Du sagde tidligere, at der var meget udenomssnak før kampen – kan du uddybe det og hvordan I håndtere det?
- Jeg synes, der var alt for meget snak om, hvor frygteligt det ville blive at spille dernede, og hvor uhyggeligt deres publikum ville være osv. Man gravede også en masse negative ting frem, der skete for 7 år siden, selv om der kun var få spillere med fra dengang. Det blev pludselig meget stort og dramatisk det hele, så det vi gjorde i trænerstaben var at fokusere på, at det bare er en fodboldbane med en bold, en modstander, en dommer og os selv. Bare en fodboldkamp. En vigtig kamp, men stadig bare en fodboldkamp.
- Men selvfølgelig talte vi os også om lydtrykket på stadion, for hvis man ikke er forberedt, er det nemmere at blive påvirket negativt. Men det gælder jo også, når vi f.eks. spiller i Brøndby. Kunsten er at lukke det ude, så du ikke kommer i ubalance og bliver hylet ud af den, så du mister dit spil. Omvendt ønsker vi selvfølgelig, at vores fans skal prøve at hyle vores modstandere ud af det i Telia Parken, så vores spillere føler en positiv opbakning, som de kan bruge til at trykke modstanderne længere tilbage på banen. Det er klart, at modstanderne jo også kan være mere eller mindre gode til at lukke det ude og kun fokusere på spillet på banen. Men det håber vi selvfølgelig, at de ikke kan!
- Så alt i alt kan man sige, at mødet før APOEL-kampen var noget særligt, men også blot et led i det langsigtede arbejde?
- Ja, det kan man godt. Det var noget særligt på grund af kampens store betydning, men det kunne kun lade sig gøre, fordi vi har arbejdet med det i en længere periode. Spillerne er blevet bedre og bedre til at udtrykke hvad de tænker og føler, og det er ellers noget man ofte er dårligere til i holdsport end i individuelle sportsgrene. Men vi har opbygget en parathed og en åbenhed, der gør at spillerne tager ansvar og fører det ud i livet i den præstationskultur, vi hele tiden søger at videreudvikle. Jeg blev både glad og stolt over, at spillerne og staben klarede så stor en udfordring som APOEL på den måde vi gjorde. Det viser, at både spillerne individuelt, holdet og staben hele tiden udvikles. At vi er stærke mentalt, og at vores modstandere skal være rigtigt gode mod os, hvis de vil være med, slutter Johan Fallby.