Stats mod Silkeborg IF siger 26V-22U-12T

Stats mod Silkeborg IF siger 26V-22U-12T

F.C. KØBENHAVN VS SILKEBORG IF 
60 gange har F.C. København mødt Silkeborg IF i Superligaen, og 26 af kampene er vundet. 22 er endt uafgjort og 12 gange har silkeborgenserne vundet. Målscoren i de 60 kampe er 98-70. 

Ud af de 60 Superligakampe har 29 af dem haft F.C. København som hjemmehold, og her er 18 kampe vundet, otte endt uafgjort og tre kampe vundet af Silkeborg IF. I disse 29 kampe er målscoren 57-24. 

F.C. København har ikke tabt til Silkeborg IF i de seneste 10 indbyrdes Superligaopgør spillet i Telia Parken, og man skal tilbage til maj 2006, for at finde Silkeborg IF’s seneste udebanesejr over F.C. København i Superligaen. 

F.C. KØBENHAVNS SÆSON 
Det lykkedes desværre ikke for F.C. København at score i den seneste Superligakamp, men da det samme var tilfældet for Viborg FF, kunne F.C. København dog tage hjem fra Viborg FF med en 0-0’er og det ene point. 

Rundens øvrige kampe bød blandt andet på en 2-2 kamp mellem Brøndby IF og Randers FC samt nederlag til både FC Midtjylland og AaB, og derfor er status inden den 13. spillerunde, at F.C. København topper ligaen med 26 point, fire mere end Brøndby IF og med yderligere to point ned til FC Midtjylland, Lyngby BK og Randers FC på de efterfølgende tre pladser. AaB er med 18 point det sidste hold i top-6. 

F.C. København er stadig det eneste mandskab uden nederlag – og faktisk har alle andre klubber i Superligaen lidt minimum to nederlag. 

Sæsonens første 12 FCK-kampe er endt med syv sejre og fem uafgjorte. De syv sejre har været over Lyngby BK (3-0), Esbjerg fB (4-0), FC Nordsjælland (4-0), FC Midtjylland (3-1), OB (2-0), AC Horsens (2-0) og AGF (2-0), mens de fem uafgjorte kampe har været mod SønderjyskE (1-1), AaB (1-1), Brøndby IF (1-1), Randers FC (2-2) og Viborg FF (0-0). 

Efter kampen mod Silkeborg IF er den første halvdel af grundspillet overstået, og ugen efter begynder altså ”returkampene” mod de 13 øvrige klubber i Superligaen. F.C. København møder i 14. spillerunde OB på udebane, og ugen efter skal F.C. København på besøg hos FC Midtjylland i Herning. 

F.C. Københavns 25 mål i Alka Superligaen fordelt på minuttal: 
1. halvleg: 10 mål 
1'-15' minut: 1 mål
16'-30' minut: 4 mål
31'-45' minut: 5 mål

2. halvleg: 15 mål 
46'-60' minut: 3 mål
61'-75' minut: 7 mål
76'-90' minut: 5 mål

TOP-5, F.C. Københavns topscorerliste: 
4 mål, Kasper Kusk 
3 mål, Benjamin Verbic 
3 mål, Andreas Cornelius 
3 mål, Thomas Delaney 
 3 mål, Federico Santander 

De resterende 11 mål er fordelt på seks FCK-spillere samt en midtjysk målmand. 

F.C. KØBENHAVN SENESTE SUPERLIGAKAMP MOD SILKEBORG IF 
Eftersom Silkeborg IF rykkede op i sommers, skal man tilbage til den 13. april 2015 for at finde den seneste Superligakamp mellem F.C. København og Silkeborg IF. 

Kampen blev spillet i Silkeborg, og her kunne de 3.578 tilskuere på Stadion Mascot Park se Christian Poulsen bringe F.C. København foran 1-0 efter 37 minutter. Tre minutter før pausen øgede Youssef Toutouh til 2-0. I 2. halvleg vedblev det med at være F.C. København, der scorede målene – og midt i halvegen nettede Björn Sigurdarson og kort efter sendte Steve De Ridder bolden i mål til 4-0, kampens slutresultat. 
 







SILKEBORG IF’S SÆSON 
Der er nok ikke mange i Silkeborg, der vil være uenige i udsagnet ”Silkeborg IF fik ikke den bedste start på sæsonen”. Efter syv spillerunder havde Silkeborg IF tabt fem kampe og spillet to uafgjorte. 

Heller ikke i 8. spillerunde kom sæsonens første sejr, da silkeborgenserne her spillede 2-2 mod SønderjyskE, men ugen efter kom den første sejr, da Silkeborg IF på hjemmebane vandt med 1-0 over AGF. 

Siden den kamp har Silkeborg IF spillet yderligere to kampe uafgjort samt besejret AaB med hele 5-3 i en imponerende målfest. Silkeborg IF er dermed ubesejret i de seneste fem spillerunder, og er med 11 point kravlet op på 12. pladsen, blot et point efter en trio bestående af Viborg FF, FC Nordsjælland og AGF. Lige bag Silkeborg IF ligger OB med 10 point og allernederst Esbjerg fB med syv point. 

Silkeborg IF’s målscorere i Alka Superligaen 
4 mål, Andreas Albers 
4 mål, Davit Skhirtladze 
3 mål, Nicklas Helenius 

Derudover har Emil Scheel, Robert Skov og Jens Martin Gammelby alle scoret et enkelt Superligamål. 

Silkeborg IF’s 14 mål i Alka Superligaen fordelt på minuttal: 
1. halvleg: 3 mål 
1'-15' minut: 1 mål
16'-30' minut: 0 mål
31'-45' minut: 2 mål

2. halvleg: 11 mål 
46'-60' minut: 2 mål
61'-75' minut: 3 mål