Stolthed - og også lidt ærgrelse
07/12 2016 23:32
Thomas Delaney
Delaney var rigtig meget i fokus i lørdags i hans sidste hjemmekamp, så hvordan var det at være “tilbage til hverdagen” i dag?
- Det var sidste europæiske kamp med F.C. København, men det ramte mig nu ikke så hårdt i dag, det var større her i weekenden, hvor der jo var meget mere fokus på mig. I dag var jeg mest af alt nok bare træt. Selvfølgelig er jeg en smule irriteret over, at vi kun lukker to mål ind i gruppen, og så ikke går videre. Men nej, jeg er da på ingen måde sikker på, at det her var mit sidste gruppespil med F.C. København…
Kaptajnen spillede en vigtig rolle i vores første mål, men han så ikke helt selv hvad der skete:
- Jeg snitter kun bolden, så det kan godt være, den ikke var gået ind, hvis ikke forsvareren havde ramt den, vurderede han.
Mathias Zanka
- Jeg er stolt af, at vi kun lukker to mål ind i gruppespillet. Det er noget af en bedrift at lukke så få mål ind, det er jeg selvfølgelig tilfreds med. Vi vidste hvad vi gik ind til i dag, og måske var det gået anderledes, hvis vi fx ikke havde fået skader – men alt i alt, at en dansk klub får ni point i gruppespillet i Champions League, det kan vi ikke være skuffede over. Vi har vist, at vi hører til her, at vi kan bide skeer med de store klubber, og at vi slår Brugge med 6-0 over to kampe, det er jeg da stolt over. At jeg ender som FCK-topscorer i gruppespillet, der må jeg nok sige, at det tror jeg ikke kommer til at ske igen, sagde Zanka, der havde en hævet underlæbe efter et møde med en belgisk albue.
- Det var en engelsk dommer, så der blev tilladt meget i dag, men det er fint nok, konstaterede han.
Rasmus Falk
Falk måtte udgå i 2. halvleg med noget, der for mange lignede et vrid i anklen, men han kom med en beroligende melding:
- Nej, jeg vrikkede ikke om, jeg fik bare et spark over benet og en lille flænge, så det var ikke noget alvorligt. Det er dejligt, vi får de to hurtige mål, så vi fik god ro på vores spil, og siden sidder vi helt på dem. 2. halvleg har nok været ret kedelig at se på, men vi spiller en klog kamp og får det resultat, vi kom efter.
Youssef Toutouh
Youssef satte ord på både ærgrelse og stolthed over slutfacit i gruppespillet:
- Vi har leveret et stort arbejde, og det er da bittert lige nu. Men vi skal være stolte, vi har haft en svær gruppe, men har fået nogle gode resultater mod nogle store hold. Det har været et godt gruppespil for os, men det er da meget ærgerligt, at vi ikke går videre.
Tom Høgli
Nordmanden med en fortid i Brugge fik de sidste minutter på banen, og det var noget, der glædede den solide back:
- Det var fint, at jeg fik de sidste minutter her på stadion, og det var jo nok ikke en taktisk disposition fra Ståle. Også dejligt at høre den flotte modtagelse fra de belgiske fans. Det er jo nogle år siden, men der er stadig 4-5 af spillerne tilbage fra dengang og så næsten hele trænerstaben, fortalte nordmanden da han efter kampen havde været ovre og hilse på i den belgiske lejr.
Når Gregus og Pavlovic engang er færdige med dopingtest, så går turen til lufthavnen i Oostende, hvor holdet flyver hjem i nat - og så starter forberedelserne til årets sidste opgave i Århus på søndag.

- - - - -