Jan Christensen, Getty Images
Robin Olsen vinder Det Gyldne Bur
22/12 2016 15:18
Kigger man ned gennem listen over modtagere af Det Gyldne Bur, finder man store navne som Høgh, Schmeichel, Qvist og Wiland. Og nu figurerer Robin Olsen også på listen som en anerkendelse af hans fantastiske år 2016 i F.C. København.
Det er Tipsbladet, der står for kåringen af den bedste målmand i 2016 i den danske liga, og Robin Olsens målmandskolleger i Alka Superligaen og 1. division, der har stemt - og her har vores målmand placeret sig på toppen foran Frederik Rønnow og Sten Grytebust.
Robin Olsen har i 2016 vundet det danske mesterskab og pokaltitlen samt kvalificeret sig til UEFA Champions League med F.C. København - og ja, så er han desuden blevet fast målmand på det svenske landshold.
Stort tillykke til Robin!