Kroatisk dommer torsdag aften

Kroatisk dommer torsdag aften

OM DOMMERNE 
Dommer: Ivan Bebek (CRO) 
Linjedommere: Tomislav Petrovic (CRO) og Miro Grgic (CRO)
Mållinjedommere: Ante Vucemilovic (CRO) og Goran Gabrilo (CRO) 
4. dommer: Goran Pataki (CRO) 

Den 39-årige kroat Ivan Bebek har en gang tidligere dømt F.C. København. Det var i september 2013, hvor han dømte Champions League kampen hjemme i Telia Parken mod Juventus FC. Kampen endte 1-1, de to mål blev scoret af Nicolai Jørgensen i det 14. minut og af Fabio Quagliarella i det 54. minut. 

I denne sæson har Ivan Bebek dømt fem kampe i UEFA Europa League, og de fem kampe er endt med to sejre til hjemmeholdene, to sejre til udeholdene og en enkelt uafgjort. Ingen af kampene er sluttet uden scoringer, og der er uddelt 23 gule kort, to røde kort og dømt to straffespark. 

Ivan Bebek har blot dømt en anden europæisk klubkamp med dansk deltagelse. Det var i efteråret 2008, hvad han var manden i sort, da AaB besejrede FBK Kaunas med 2-0. 

F.C. KØBENHAVNS EUROPÆISKE TOPSCORERLISTE 
6 mål, Andreas Cornelius 
4 mål, Federico Santander 
2 mål, Andrija Pavlovic 
2 mål, Rasmus Falk 
2 mål, Mathias ’Zanka’ Jørgensen 
2 mål, Thomas Delaney 
1 mål, Jan Gregus 

F.C. København har også nydt godt af tre selvmål (et fra Crusaders FC og to fra Club Brugge KV). 

KARANTÆNE-INFORMATION 
I løbet af efterårets gruppespil fik F.C. København ”indsamlet” ni gule kort og et rødt. Jan Gregus fik dobbelt gult (og rødt) – og har afsonet karantæne – men derover har Zanka (2), William Kvist (2), Ludwig Augustinsson, Benjamin Verbic og Andrija Pavlovic alle fået advarsler, og de er derfor de spillere, der er tættest på karantæne. 

To FCK’ere skal passe ekstra meget på, for da Zanka og Kvist begge har to gule kort i bogen, er de kun et enkelt gult kort fra en karantænedag. 

PFC Ludogorets Razgrad har helle ikke nogle spillere i karantæne, men skulle Natanael få gult torsdag aften, vil han være spærret til returkampen i Telia Parken. 

Karantænereglerne i UEFA ganske kort: 
En spiller får den første karantænedag efter tre gule kort (givet i tre forskellige kampe), og efterfølgende karantæner falder efter et ulige antal gule kort. 

Får en spiller et rødt kort i en kamp, enten direkte rødt eller efter to gule kort, vil spilleren normalt skulle afsone en spilledags karantæne. Antallet af karantænedage kan dog ændres, alt afhængigt af forseelsens karakter. 

EUROPÆISKE FACTS 
F.C. København har spillet 168 kampe i de europæiske turneringer. 69 opgør er vundet, 40 er endt uafgjort og 59 kampe er tabt. Målscoren er 242-204 i F.C. Københavns favør. 

84 af F.C. Københavns 168 europæiske kampe har været på udebane. 28 er vundet, 23 er sluttet uafgjort og 33 kampe er vundet af hjemmeholdet. Målscoren i den 84 kampe er 109-112.

Inden F.C. København udekamp i december mod Club Brugge KV havde F.C. København og Brøndby IF scoret lige mange mål i de europæiske klubturneringer, men med de to træffere i Belgien, er F.C. København nu den danske klub, der har scoret flest mål i Europa. 

F.C. København har scoret 22 mål i de europæiske turneringer i denne sæson. 10 af målene er scoret i 1. halvleg mod 12 mål efter pausen. 

F.C. Københavns 22 mål i de europæiske turneringer i denne sæson er fordelt på fem mål med højrefoden, seks mål med venstrefoden og 11 mål på hovedstød. 

Tre af F.C. København 22 mål har været selvmål. Crusaders FC lavede et enkelt – og Club Brugge KV lavede selvmål i begge kampe mod F.C. København i gruppespillet (begge gange til københavnsk 1-0-føring). 

F.C. Københavns fire seneste mål i de europæiske turneringer er kommet i forbindelse med en dødbold. Alt i alt har F.C. København scoret otte mål på dødbolde i Europa i denne sæson.