Jan Christensen, Getty Images
Tålmodigheden blev belønnet
12/03 2017 22:56
Ståle og trænerteamet havde ændret på seks pladser siden Ajax-kampen – én nødtvungent på grund af Rasmus Falks skade (men han skulle nok under alle omstændigheder have hvilet i dag) og én på grund af Zankas karantæne i returkampen på torsdag, så Jores Okore – der ”vandt” stopperduellen med Antonsson – lige kunne få en kamp sammen med Erik Johansson.
Københavnerne satte sig på spillet fra første fløjt, men esbjergenserne var dog lige oppe og true lidt i de første minutter, hvor Okore bl.a. måtte heade et indlæg til hjørne. Men efter fem minutter var det centimeter fra 1-0 til løverne, da Verbic elegant tog bolden med i feltet og var tæt på at sende den mellem benene på Jeppe Højbjerg, men Esbjerg-keeperen fik lige akkurat afværget til hjørne.
Et par minutter senere indtraf en episode, som man ved første øjekast ikke tillagde den store betydning, men som desværre viste sig at være meget værre end først antaget. I jagten på en fremlægning fra Høgli blev serberen trådt kraftigt i hælen af en esbjergenser, men efter at have humpet lidt rundt, fortsatte han ufortrødent resten af halvlegen. I pausen viste det sig imidlertid, at han fik et temmelig voldsomt kødsår, som klublæge Morten Boesen måtte sy både ind- og udvendigt, og derfor er han formentlig ude mod Ajax og Silkeborg den kommende uge.
Efter ca. 20 minutter havde Kusk en god mulighed lidt uden for feltet, da Santander lagde bolden til rette for ham, men skød lidt forbi, og et par minutter efter fik Santander selv blokeret et skud i feltet, og det samme gjorde Høgli på returbolden.
Efter 26 minutter var den norske back meget tæt på at åbne scoringen, da Ludwig lavede en tunnel på Kakabadze og slog bolden på tværs, men en fantastisk refleksredning forhindre Høgli i at hugge kuglen ind ved den ene stolpe.
Vestjyderne fik dog et par kontramuligheder inden pausefløjtet, men Mabil sparkede forbi mål fra spids vinkel, da Tsimikas havde spillet ham fri, og i slutminuttet var han på færde igen, men måtte se Robin halvklare - og Robin Söder mangle 10 centimeter i at få hovedet på returbolden.
Set med københavnske øjne ville en jysk pauseføring nok også have lignet tyveri ved højlys dag, men omvendt har de nok været ganske tilfredse med de første 45 minutter og ærgret sig over, at de ikke lige fik noget i rusen, når der nu var fisk i farvandet. Eller hvad man nu siger…
2. halvleg kom de til gengæld ikke meget til fadet, og inden der var spillet et kvarter, havde vi sat tingene på plads og bragt os foran 2-0. Santander åbnede scoringen, da Kusk prøvede at finde ham på kanten af feltet med en flad pasning - og Katsikas og Nordvik fik i fællesskab snittet bolden videre til Santander, så han var fri i feltet og passerede Højbjerg med en flad inderside.
Mens kampen så småt gik i såkaldt cruise control-mode fik Høgli endnu en god mulighed 20 minutter før tid, da han fik bolden af Gregus i feltet, men igen parerede Højbjerg hans afslutning til hjørne. Nordmanden blev dog lidt efter kåret som løvernes Man of the Match med over halvdelen af stemmerne, og det vakte stor jubel i Telia Parken, hvor Nedre C også forsøgte at lokke ham med “Four more years”.

Pavlovic er nok ude et par uger med et kødsår i hælen
Foto: Jan Christensen, Getty Images
Efter ca. 20 minutter havde Kusk en god mulighed lidt uden for feltet, da Santander lagde bolden til rette for ham, men skød lidt forbi, og et par minutter efter fik Santander selv blokeret et skud i feltet, og det samme gjorde Høgli på returbolden.
Efter 26 minutter var den norske back meget tæt på at åbne scoringen, da Ludwig lavede en tunnel på Kakabadze og slog bolden på tværs, men en fantastisk refleksredning forhindre Høgli i at hugge kuglen ind ved den ene stolpe.
Der kom som sædvanlig mange fine indlæg fra Ludwigs venstre fod
Foto: Jan Christensen, Getty Images
Vestjyderne fik dog et par kontramuligheder inden pausefløjtet, men Mabil sparkede forbi mål fra spids vinkel, da Tsimikas havde spillet ham fri, og i slutminuttet var han på færde igen, men måtte se Robin halvklare - og Robin Söder mangle 10 centimeter i at få hovedet på returbolden.
Set med københavnske øjne ville en jysk pauseføring nok også have lignet tyveri ved højlys dag, men omvendt har de nok været ganske tilfredse med de første 45 minutter og ærgret sig over, at de ikke lige fik noget i rusen, når der nu var fisk i farvandet. Eller hvad man nu siger…
2. halvleg kom de til gengæld ikke meget til fadet, og inden der var spillet et kvarter, havde vi sat tingene på plads og bragt os foran 2-0. Santander åbnede scoringen, da Kusk prøvede at finde ham på kanten af feltet med en flad pasning - og Katsikas og Nordvik fik i fællesskab snittet bolden videre til Santander, så han var fri i feltet og passerede Højbjerg med en flad inderside.
På vinderkurs - Santander har scoret!
Foto: Jan Christensen, Getty Images
Corner stiger til vejrs og header 2-0-målet ind
Foto: Jan Christensen, Getty Images
Mens kampen så småt gik i såkaldt cruise control-mode fik Høgli endnu en god mulighed 20 minutter før tid, da han fik bolden af Gregus i feltet, men igen parerede Højbjerg hans afslutning til hjørne. Nordmanden blev dog lidt efter kåret som løvernes Man of the Match med over halvdelen af stemmerne, og det vakte stor jubel i Telia Parken, hvor Nedre C også forsøgte at lokke ham med “Four more years”.
Tom Høgli - kåret til Man Of The Match i dag
Foto: Jan Christensen, Getty Images